x
Miles Davis with Quincy Jones & The Gil Evans Orchestra: Live at Montreux 1991

Miles Davis with Quincy Jones & The Gil Evans Orchestra
Live at Montreux 1991

Miles Davis with Quincy Jones & The Gil Evans Orchestra: Live at Montreux 1991

GAFFA

DVD / Eagle Rock Entertainment
Udgivelse D. 18.03.2013
Anmeldt af
Ivan Rod

Med denne historiske koncertoptagelse fra Montreux 1991 præsenteres en række af den nyere jazzhistories store navne: Foruden Miles Davis bl.a. Quincy Jones (som ved pågældende lejlighed for første gang optrådte sammen med Miles Davis), Kenny Garrett og Wallace Roney. Koncerten i Montreux var en hyldest til Gil Evans, der døde små tre år tidligere.

På grund af hyldesten – og på grund af Miles Davis' medvirken heri – må koncerten have været noget helt særligt for de efterladte medlemmer af The Gil Evans Orchestra og for de øvrige solister og publikum selvfølgelig. Helt sikkert er det i hvert fald, at koncertoptagelsen for publikum af i dag – godt 21 år efter, at Miles Davis døde (hvilket han gjorde bare få måneder efter optagelsen) – fremstår som noget helt særligt, fordi den så konkret cementerer Gil Evans' og Miles Davis' forbundethed. Selv om Miles Davis var kendt for ikke at orientere sig i bakspejlet, men kun se fremad, gjorde han nemlig under denne koncert en undtagelse, om end han også spillede med fremadskuende. Han forbandt på beundringsværdig vis fortid og fremtid.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA