x
The Kissaway Trail: SCC, Spot Festival 2013

The Kissaway Trail, SCC, Spot Festival 2013

The Kissaway Trail: SCC, Spot Festival 2013

Anmeldt af Kristian Pedersen | GAFFA

Det bombastiske udtryk, der har præget The Kissaway Trail på deres tidligere udgivelser, er naturligvis udfordret, ved at bandet siden sidst er reduceret fra fem til tre medlemmer. Thomas Fagerlund og Søren Corneliussen er fortsat en to-hovedet frontkæde på guitar og vokal, stærkt supportet af Hasse Mydtskov på trommer og kor. Med sig live på Spot Festival havde de tilmed en ekstra bassist. Men de manglende ansigter var mærkbare i det knap tre kvarter lange sæt, der gav flere prøver på det kommende album "Breach".

Bandets koncert fredag eftermiddag blev ærgerligt skæmmet af et længerevarende lydudfald midtvejs i koncerten. Omtrent 10 minutter ventede vi - ud af de tre kvarter, der urokkeligt er afsat til koncerterne på Spot Festival. Et smerteligt afbræk, der kom et kvarters tid inde i koncerten, men heller ikke inden da havde fynboerne for alvor evnet at folde sig ud.

Iklædt stjernerigtige solbriller og bogstavelig talt opsmøgede (korte) ærmer lignede The Kissaway Trail ellers umiskendeligt et band med den klare mission at (gen)erobre både den nationale og internationale musikscene. Det nye materiale holder stilen fra fortiden med de karakteristiske, nærmest synkrone frontvokaler som vejviser og godt med fart på trommerne. I forhold til specielt "Sleep Mountain" fra 2010 er udtrykket dog lidt mere skrabet, og det forbliver uforløst frem mod førnævnte afbrydelse.

Efter at have trådt vande tilpas længe og fået genoprettet lyden forsøger The Kissaway Trail at kickstarte sættet og genvinde sit pænt store følge med et af gruppens største hits, "SDP", der følges op af endnu et nyt nummer – hvis titel jeg ikke fangede – men som var koncertens bedste. Her starter bandet stille og nøgent for i omkvædet at skrue tempoet i vejret gennem de intense vokaler, inden det slutteligt accelererer og ender noget mere støjet, end vi normalt kender fra deres indiepoppede univers.

Det ændrer dog ikke billedet af, at oplevelsen aldrig helt stod mål med ambitioner og forhåbninger. Der var momentvis positive dryp fra det nye materiale, men det skal have tid til at vokse, ligesom det ellers garvede liveband måske også skal have genfundet sig selv og hinanden efter en længere stund væk fra landevejene. Lydudfald kan i hvert fald ikke alene tage skylden for, at fredagens eftermiddags-sceance aldrig kom helt op at ringe. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA