x
Wild Nothing: Empty Estate

Wild Nothing
Empty Estate

Wild Nothing: Empty Estate

GAFFA

EP / Bella Union
Udgivelse D. 13.05.2013
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Amerikanske Wild Nothing begik med Nocturne ét af sidste års stærkeste album, så det er særdeles kærkomment, at Jack Tatum allerede nu er klar med nyt materiale – ep'en Empty Estate, der på generøs vis tæller syv numre fordelt over 28 minutter. To numre, de instrumentale lydlandskaber On Guyot og Hachiko, tangerer trivielt fyld og viser nye, knap så melodiøst orienterede sider af Tatums talent, men ellers står den på velkendte Wild Nothing-dyder i form af elegant svævende drømmepop og såvel indadvendt som indbydende shoegaze.

Empty Estate er således i vid udstrækning en cementering af Tatums overdådige flair for at skabe let og luftig drømmepop med betragtelig hang til indpiskende elementer som eksempelvis de allestedsnærværende synthesizere. Tempoet er typisk skruet i vejret, og det er ud over stepperne på dette fine mellemspil, der både fungerer som en art indkapsling af Tatums hidtidige bedrifter og en form for appetizer forud for det næste album, der givetvis bliver mere eksperimenterende end det, vi er vant til fra mandens hånd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA