x
Pink: Jyske Bank Boxen, Herning

Pink, Jyske Bank Boxen, Herning

Pink: Jyske Bank Boxen, Herning

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Jeg har efterhånden haft den store fornøjelse at være til koncerter 8-10 gange i Jyske Bank Boxen i Herning, og hver gang har det musik- og lydmæssigt været en sand fornøjelse. Altid har der været god lyd eller en direkte fremragende lyd, og god lyd er og bliver en afgørende  faktor for oplevelsen af en koncert.

Derfor var det så ualmindelig trist og frustrerende at opleve, hvordan et enestående koncertshow i aftes blev direkte smadret af et lydbillede, som druknede i bulder og brag. Ekstremt højt og overstyret. På højre langside, hvor vi som anmeldere var placeret, måtte vi sidde med fingrene i ørene indimellem for at give hovedet en pause. Nede i salen var lyden en smule bedre, men ikke meget. Stortrommer og bas buldrede hen over resten af lydbilledet. Pink nævnte på et tidspunkt under showet, at der ikke havde været lydprøve, fordi hun var kommet for sent. Men helt ubegribeligt er det, at lyden ikke blev indstillet undervejs i koncerten. Man fornemmede faktisk, at der blev spillet rigtig godt, man kunne blot ikke høre det.

Gav Cirque Du Soleil baghjul

Alle sejl var ellers sat til i den godt halvanden times forrygende tempofyldte og stramt koreograferede forestilling, der rent faktisk gav Cirque Du Soleil baghjul. Det vrimlede med akrobater og dansere, som nærmest var lige så meget i luften som på scenen. Vi blev ganske enkelt rigtig godt underholdt.

Allerede fra første nummer, "Raise Your Glass", blev Pink skudt op i en kæmpe lysekronelignende sag fra et hul i scenen i en slags omvendt bungy jump. Her hang tre muskuløse mænd og greb hende og energiniveauet gnistrede, som var det koncertens grande finale.  

Den 33-årige Pink med det borgerlige navn Alecia Beth Moore drømte allerede som ung om at blive OL-gymnast, men har under sine koncerter fundet et helt andet publikum at være akrobat for. Ingen af de udøvende bruger sikkerhedsliner eller net, og Pink udtaler, at hun kan lide faremomentet, det får hende til at føle, at hun er i live.

Kærlighedens kampe

Under den fine nye sang "Try" hang Pink igen i luften og gjorde halsbrækkende akrobatik, mens sangen sluttede på scenen med en flot dans/slåskamp, som det kendes fra videoen fra samme sang. Det var en stilfuldt og smuk opfordring til at tage kærlighedens kampe og blive ved med at kæmpe for den igen og igen.

Mellem Pinks egne numre fik vi en ganske fin udgave af Chris Isaaks kendte "Wicked Game", hvor der var skruet behageligt ned for tempo og udstyrsforbrug, så vi lige kunne nå at få os en mental pause.

Senere fik vi den smukke kærlighedsballade "Just Give Me A Reason" med Nate Ruess i fin duet på en storskærm i baggrunden. Det er virkelig en pop-ørehænger, som således også fik godt gang i salen og fællessangen. Det var tydeligt, at der var mange dedikerede fans til stede, for hvem mange af sangene betød rigtig meget. Den hårdtslående sang "Trouble" var således også en publikumsfavorit. Men igen endte det massive lydbillede desværre i bulder og brag.

Pivfræk og sej

Skønt var det da Pink tog sin guitarist med frem på scenen og de alene fremførte sangen "Who Knew" i en afdæmpet smuk akustisk version, inden der igen blev givet gas på storhittet "Fuckin' Perfect", der havde en fin dynamik med en nydelig elektrisk guitar som start.

Under hele showet føler man, at den yderst charmerende, afslappede og pivfrække Pink er nærværende og i høj grad sig selv. Hun trives på scenen og i luften og giver meget af sig selv. Man rammes af en dejlig rå ægthed, og man mærker, at man har at gøre med mennesket Pink og ikke kun en koreograferet amerikansk popsanger på job. Pink tør at være sig selv og stå ved, hvem hun er, også når hendes øremonitor falder ud, og der må komme en tekniker på scenen for at hjælpe. Det er nok en af grundene til, at hun er blevet et forbillede også for mange utilpassede piger gennem tiden. Det er heldigvis ikke nødvendigt at være så "Fuckin' Perfect", er hendes attitude.

Pinks datter på scenen

Vi så mere af Pinks følsomme side, da hun under stor jubel tog sin to-årige datter med på scenen. Naturligvis havde pigen pink høreværn på og virkede lige så cool som sin mor.

Da vi troede, vi havde set det hele i Cirkus Pink, fik vi en forrygende finale under sangen "So What", hvor Pink næmest fløj rundt i hele salen i wire over hovederne på os, og det var vel at mærke hele salen. Dybt betagende.

Efter koncerten i Herning venter en måneds pause, hvorefter den populære amerikaner med 40 millioner solgte albums og hendes kæmpe koncertcirkus tager hul på ikke mindre end 29 koncerter i Australien. Lad os håbe, de får styr på lyden dernede down under.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA