x
Peter Sommer: NorthSide Festival, Green Stage

Peter Sommer, NorthSide Festival, Green Stage

Peter Sommer: NorthSide Festival, Green Stage

Anmeldt af Ole Bertil Holmgaard | GAFFA

Solens stråler kæmper en kamp med skyernes sorte sakrofat, mens vinden varsler en stormfuld koncert. Pladsen foran scenen er tætpakket fra min skueplads, og der er mennesker så langt øjet rækker bagud. Borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard, kommer til syne på scenen og erklærer officielt NorthSide 2013 for åben, men Peter Sommer lader dog vente på sig efterfølgende. En forsamling bag mig prøver at fordrive tiden med at få de omkringstående til at synge med på deres helt egen a cappalla udgave af "Valby Bakke", dog uden den helt store tilslutning. Det er måske lige tidligt nok til fællessang?

På det annoncerede tidspunkt går bandet endeligt på, og guitaristen Søren Zahle går sikkert til sin mikrofonen og synger messende sætningen "Fuld i dag, fuld i morgen", hvorefter Peter Sommer kommer på scenen og lader sangen udvikle sig til gennembrudshittet fra 2004, "Valby Bakke". Stemningen er er god oppe på scenen, og publikum har sat sig for at lade festen begynde. Peter er iført en lang sort regnfrakke med tilhørende bøllehat, men regnen holder fri, og solen ser ud til at ville skinne under hele koncerten. Et par piger bag mig råber spørgende om kap om, hvad der mon gemmer sig under Peters lange frakke? Spørgsmålet bliver dog hængende i luften og overdøves af den enorme synth-bund, som vælter ud mod publikum på de første par rækker.

Peter byder velkommen og spiller "Pænt goddag, pænt farvel", og her kaster solens stråler for alvor lidt sommer af sig, mens lydniveauet får en lille nøk opad.
Desværre sker der et eller andet med lyden på scenen, for Peters vokal er for første gang lidt ude af pitch under koncerten. Om det er manglende monitorlyd eller kunnen, skal jeg lade være usagt. For sandheden er, at jeg synes, at Peter laver nogle fantastiske sange, men alt for ofte halter lidt på den vokale side - desværre. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at det er helt vildt befriende, at Peter ikke benytter autotune på sin livevokal. Respekt for det, Peter!   

Peter annoncerer sangen "For evigt" med, at der her kommer en sang, man heller ikke kan danse til, men det stopper nu ikke publikum, som på det nærmeste har omdannet jorden foran scenen til et dansegulv. Forståeligt nok, for det er tunge beats, der flyder ud af højttallerne, og bassen går da også lige i de danseglade sko. Det er Peter Sommers ægteskabelige svoger fra De Eneste To, Simon Kvamms lillebror Stefan "The Wong Boys" Kvamm, som står for den elektroniske bund. Som om det ikke var nok, så spiller han i denne sang også el-bas.

For første gang under koncerten finder Peter Sommer sin western-guitar frem. Han har indtil nu "kun" sunget, mens det fire mand store band har taget sig af resten. Peter får da også lydbilledet for sig selv, mens sangen "Tigger" tager sin form. Langsomt bygges den op, og guitaristen Søren Zahle byder sig til med sit dybfølte slide-guitar-spil. Fællessangerne fra før koncerstart har nu for alvor fået gang i noget, der til forveksling minder om en fællessang. Men den ære skal Peter Sommer nu alligevel løbe med, for han har i den grad fået publikum op i gear.  

Den næste sang er ikke alene en coversang, men en fordanskning af Sort Sols "Let Your Fingers Do The Walking", blandet op med sangen "Når Solen Stikker Af", som nok er mest kendt som godnatsang i Danmarks Radios ungdomsprogram "Tværs" og "Det Elektriske Barometer". Peter annoncerer sangen med, at han nu vil lægge "en vis legemsdel" på blokken. I Sommers version er versene taget fra "Let Your Fingers Do The Walking", mens omkvædet bygger på "Når Solen Stikker Af".  Sangene virker rigtig godt sammen, men mangler desværre lidt af magien fra Sort Sols univers, en forventelig stor arv at skulle prøve at løfte.      

Efter endt leg med et cover af Sort Sol præsenteres næste sang som én, selv Nephew har lavet en coverudgave af. Det er Peter Sommers andet store hit "8660", der jo omhandler sin hjemstavn Skanderborg. Men også Aarhus blev rullet ind i sangen, så publikum lod sig rive med i lokalpatriotisme.

Under hele denne sang ser vi for første gang, at orgelmesteren Palle Hjorth står op, og festen nede blandt publikum er nu rykket op på scenen. Men ellers er det en noget musikalsk afdæmpet Palle Hjorth under hele koncerten, en Hjorth som har valgt at holde sit talent for tangenter på et minimum. Det er Peter Sommers nye elektroniske univers alligevel ikke rocket nok til, så det er en Palle Hjorth afklædt sit B3 Hammond-orgel og dertil roterende Leslie-højttalere.

Fra sangen om Skanderborg havner vi i sangen "Lamineret", der underbygges af en stigende volume, hvorefter en meget tung udgave af "Til rotterne, til kragerne, til hundene" søsættes. Festen er ved at nå sit klimaks, og Peter annoncerer sin sidste sang med sangen "Rødt kort", og publikum synger trofast med på sætningen "Det er som det er", mens bandet forlader scenen. Tilbage efterlades Stefan Kvamm, der lader sit backtrack overtage det nu manglende band, altimens mens han selv overtager Peter Sommers mikrofon og begynder at synge og danse rundt på hele scenen. Det virker, og festen når sit loft!

Bandet klappes tilbage på scenen, og Peter Sommer præsenterer bandets medlemmer og slutter af med sangen "Hvorfor løb vi?", med den meget iørefaldende sætning "Problemerne står i kø". Solen står nu højt fra en ellers noget truende og skyet himmel til at starte med, men trods dommedags-vejrudsigter formåede Peter at komme med sommeren. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA