x
Keane : NorthSide Festival, Green Stage

Keane , NorthSide Festival, Green Stage

Keane : NorthSide Festival, Green Stage

Anmeldt af Nanna Jenner Jensen | GAFFA

Engelske Keane har set med danske øjne to yderst succesfulde album bag sig, i form af debuten "Hopes and Fears" og opfølgeren "Under the Iron Sea" fra henholdsvis 2004 og 2006. Og ganske fortjent har briterne kåret begge som nogle af de bedste i pop-rock-historien på linje med The Beatles, Oasis og Radiohead. Derfor fik vi da også præsenteret en sublim udførelse af Keanes pianobaserede numre denne aften. Det er efterhånden bare syv-ni år siden, at bandet havde store P3-hits i Danmark, og det virkede en smule som om, at danskerne havde glemt Keane i mellemtiden. På trods af, at de ellers har været ganske produktive siden da.

Omvendt virkede det så næsten også som om, at Keane var meget bevidste om deres (manglende) virkemidler, og derfor var numre som "Somewhere Only We Know", "Bend & Break" og "Everybody's Changing" eksempelvis placeret strategisk i forskellige dele af sættet. Hvilket helt sikkert var et godt valg, for det var med til at holde begejstringen og dynamikken oppe hos såvel band som publikum. Dog var det svært for NorthSide-folket at holde gejsten højt i de 75 minutter, som koncerten varede, og opmærsomheden flakkede. Det burde det ikke være, men det var det nu engang.

Lyden derimod var enormt god, vinden havde lagt sig, og både instrumenter og vokal trådte fornemt igennem lydbilledet. Nu klæder det selvfølgelig al musik at have god lyd, men for Keane er det især vigtigt, at klaveret står skarpt, da størstedelen af deres numre er opbygget omkring det. Det gjorde det heldigvis denne aften.

Sætlisten bød også på nyere numre fra 2012-albummet "Strangeland", hvor vi fik "You Are Young", "On the Road" og "Silenced by the Night". Men som tidligere nævnt virkede majoriteten af publikum ikke bekendte med disse numre, hvilket resulterede i en hel del snak og ligegyldighed fra mængdens side. Og hvor lidt man end vil det, så påvirker det altså koncertens helhedsoplevelse. Desværre. Oven i købet virkede det faktisk også til at påvirke bandet selv, der i sin fremtoning synes at være lidt indadvendte i dele af koncerten, hvilket var virkelig ærgerligt. Men når publikum var på, så var Keane det også i dén grad. Så spillede klaveret i bogstavligste forstand. Og vi fik en fornem afslutning, fra både band og publikums side, i form af nummeret "Crystal Ball" som sidste punktum på en rigtig fin koncert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA