x
Dråpe : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Dråpe , Roskilde Festival, Pavilion Junior

Dråpe : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

"Er der nogle nordmænd i teltet?" spurgte Pavilion Junior-konferencieren, og at dømme efter håndsoprækningerne var vores nordlige broderfolk i overtal. Dråpe er da også noget mere kendte i hjemlandet end herhjemme, hvor debutalbummet "Canicular Days" udkom dette forår.

Dråpe blev af samme konferencier præsenteret som "up-tempo dream pop", og det er en varedeklaration, jeg nogenlunde kan erklære mig enig i. Det er godt nok ikke alle gruppens sange, der kan karakteriseres som up-tempo, men der er noget drømmeagtigt og sfærisk over gruppens musik, som er kendetegnet ved både mandlig og kvindelig lead-vokal – i unisont kor eller hver for sig i de respektive sange – og skiftevis støjende og rumklangsindsmurte guitarer.

Både Ketil Myhre og Hanne Olsen Solem er glimrende sangere, med lyse, himmelstræbende vokaler, som passer fint til den sfæriske musik, som dog også rummer mere støjende og småaggressive passager. Flere numre bød på skæve taktarter, skift i taktart og/eller tempo, hvilket gav spændende dynamik, om end sangen "Hike", der gik op og ned i tempo næsten konstant, dog fik hægtet mig af i svinget. I det lave tempo var sangen behageligt groovy, men når den gik op i fart, følte man som lytter sig placeret på en musikalsk rodeohest, der for enhver pris ville kaste én af.

Sangen "Memories" var anderledes imødekommende og næsten dansabel med sit midt-tempo-groove, om end gruppen her viste, at de som så mange andre bruger backtrack. I hvert fald kunne man høre keyboardpassager, uden at Hanne Olsen Solem rørte ved sit lille keyboard. Lidt irriterende, men lad gå.

Gruppens inspiration fra den såkaldte shoegazer-scene med senfirser- og starthalvfemsernavne som My Bloody Valentine og Slowdive – og disses forløbere i firserfænomenet Cocteau Twins – var tydelig, om end Dråpes vokaler var mere udadvendte og ekspressive og mikset længere frem i lydbilledet. Med andre ord: Ingenlunde nyskabende, men med gode sange, solide musikerpræstationer og sans for en atmosfærisk stemning leverede Dråpe en gedigen koncert, som forhåbentlig ikke kun ramte de norske hjerter.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA