x
Kadie Elder: Roskilde Festival, Apollo Countdown

Kadie Elder, Roskilde Festival, Apollo Countdown

Kadie Elder: Roskilde Festival, Apollo Countdown

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Aarhus-gruppen Kadie Elder var første navn på Apollo Countdown-scenen onsdag, nærmere betegnet klokken 16.30. I princippet kunne de lige så godt have spillet i Pavilion Junior-teltet, for Kadie Elder hørte til nogle af de mindst elektroniske og dance-orienterede navne på Apollo Countdown-programmet. Gruppens lineup består af både guitar, bas og trommer, men dog også en del keyboards, og det er et band, der har fokus på sangskrivningen. Sanger Anders Rask har derfor en fremtrædende rolle, og den klarede han som udgangspunkt fint i Roskilde med flotte, sin lyse og følsomme, ofte falsetbårne stemme. En vokal, der passer godt til Kadie Elders udmærkede, let melankolske sange, som ofte går i et forholdsvis langsomt tempo.

Desværre havde lydmanden skruet lige lovligt højt op for bas – skiftevis spillet på keyboard og på en "rigtig" bas – og trommer, både akustiske og elektroniske. Måske for at få musikken til at passe bedre til Apollo Countdown-scenens festorienterede kernepublikum, men det betød også, at der gik nogle nuancer tabt, især i vokalen, der til tider næsten blev overdøvet af rytmesektionen. Det gik blandt andet ud over de ellers smukke "Kiss And Me" og "The Rope I Hold". Derudover virkede det lidt komisk, at Anders Rask i koncertens første halvdel var iført solbriller. Solen skinnede ikke, og det er måske lovligt tidligt i karrieren at anlægge rockstjerneattituder, når man kun lige har udsendt sit første, i øvrigt ganske vellykkede minialbum. Selvom Anders Rask dog virkede oprigtigt taknemmelig for at få lov til at spille på Roskilde og for de par hundrede personer, der var dukket op.

Sætlisten bød på flere nye numre, som ikke er at finde på omtalte minialbum, blandt andet det energiske og ganske gode "Make Haste Slowly", der viste, at Kadie Elder også har en mere feststemt dimension, og her passede det store fokus på bas og trommer bedre. Det samme gjaldt for minialbummets groovy "Simple Guy", som afsluttede en koncert, der viste mange facetter af et løfterigt band, men som også havde visse problemer.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA