Nyhed

Stine Bramsen tager Kadie Elder og Gregersen med på turné

Varm op med spændende kunstnere til Stine Bramsen-koncerter i foråret

Stine Bramsen udsendte sin debutsingle "Prototypical" for præcis et år siden, og kickstartede hermed sin solokarriere som P3's Uundgåelige. Siden er det gået stærk for Alphabeat-sangerinden. Henover sommeren nød singlerne "Move Forward" og "The Day You Leave Me" bred popularitet i det danske land. Året 2014 var således et godt år for Stine Bramsen, og med sin nye single "Karma Town", en ep til marts, et kommende debutalbum og en Danmarkstour kører hun stærkt ind i 2015. 

Med sig som support, på de første 10 koncerter, tager Stine det fremadstormede talent Gregersen, der er kendt for singlen "Det' kun dig" og hans opvarmning for navne som Thomas Helmig, Backstreet Boys og John Newman. GAFFA holder også et vågent øje på solisten og inkluderede ham på guiden "De bliver store i 2015", som du kan læse her. På Stine Bramsens forårstour kommer fokus til at være endnu mere på Gregersen selv. Fra at have band med skal Gregersen og hans guitar selv fremføre akustiske versioner af egne sange. Det glæder han sig til, inden han senere på året udsender sit debutalbum. 

På de sidste fem koncerter kan publikum kan glæde sig til at opleve elektropop-bandet Kadie Elder. I 2014 udkom de med singlen "First Time He Kissed A Boy", som har fået stor airplay. Her kan du danne dig et overblik over koncerterne og høre singlen "Karma Town" her: 


Fr. 27. feb. Silkeborg, Jysk Musik og Teaterhus (Support Gregersen)

Lø. 28. feb. Holbæk, Elværket (Support Gregersen)
 
To. 5. mar. Aarhus, Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal (Support Gregersen)
Fr. 6. mar.  Hørsholm, Trommen (Support Gregersen)
Lø. 7. mar.  Rødovre, Viften (Support Gregersen)
 
To. 12. mar.Odense, Magasinet (Support Gregersen)
Fr. 13. mar. Skanderborg Kulturhus (Support Gregersen)
Lø. 14. mar.Holstebro, Musikteatret (Support Gregersen)
 
On. 18. mar.København, DR Koncertsalen (Support Gregersen) – FÅ BILLETTER
To. 19. mar.Greve, Portalen (Support Gregersen)
Fr. 20. mar. Esbjerg Musikhus (Support Kadie Elder)
Lø. 21. mar.Vejle Musikteater (Support Kadie Elder)
 
To. 26. mar.Herning, Fermaten (Support Kadie Elder)
Fr. 27. mar. Horsens Ny Teater (Support Kadie Elder)
Lø. 28. mar.Aalborg, Musikkens Hus (Support Kadie Elder)


ANNONCE