x
Dead Can Dance: Roskilde Festival, Arena

Dead Can Dance, Roskilde Festival, Arena

Dead Can Dance: Roskilde Festival, Arena

Anmeldt af Peter Ramsdal | GAFFA

Dead Can Dance var en af kronjuvelerne hos 80'ernes måske mest toneangivende pladeselskab, 4AD. Sammen med navne som Cocteau Twins og This Mortail Coil var de bannerførere for en drømmende, gotisk inspireret rockmusik, der udgjorde en helt særlig scene op gennem 80'erne og begyndelsen af 90'erne. Bandet holdt en længere pause fra 1998 og vendte først tilbage sidste år med det glimrende comeback-album "Anastasis", der er det græske ord for genfødsel, hvilket jo er en ganske passende titel.

Trods bandets lange historik var det fredag eftermiddag første gang, at bandet trådte op på en scene på dansk grund. Bandet består i sin kerne af den australske sangerinde Lisa Gerrard og den britiske sanger Brendan Perry. På Arena suppleret med fem session-musikere på synth, trommer og bas. Brendan Perry var ulasteligt klædt i gråt jakkesæt med matchende gråt skæg, mens Lisa Gerrard havde en middelalderlig klædedragt på og håret sat op i en knold i nakken.

Fra de første toner i åbningsnummeret "Children Of The Sun" var stemningen slået an. Drømmende synthesizer-flader, trommer og sanger Brendan Perrys malmdybe røst som goth-rockens svar på Scott Walker eller Frank Sinatra, om man vil. Fulgt op af endnu et nummer fra comealbummet, nemlig "Agape", der også er insprireret af græsk-byzantinsk kultur, sunget af Lisa Gerrard med hendes særegne, mørke røst, der lyder som af en anden verden. Koncerten igennem skiftedes de to sangere til at være lead-vokal, hvilket gav en dejlig vekselvirkning mellem de to stemmer.

Placeringen af koncerten tidligt på dagen var i øvrigt velvalgt, for Dead Can Dance er lyttemusik, og heldigvis blev koncerten ikke skæmmet af hverken småsnak eller stive tilhørere. Tværtimod lyttede publikum med respekt, og på ikke mindst sangen "The Host Of Seraphim", hvor Lisa Gerrard imponerede med sin gudesmukke stemme, blev Arena for en kort stund omdannet til en katedral snarere end et festivaltelt. Imponerende. Den vokalpræstation blev toppet af Brendan Perry på det næste nummer "Ime Prezakias", en græsk sang fra 30'erne, som handler om den økonomiske depression i landet på den tid, hvilket jo lyder alt for apropos. Et andet højdepunkt i koncerten var Brendan Perrys tindrende smukke udgave af Tim Buckleys "Song To The Siren", som This Mortail Coil i øvrigt også har lavet en fremragende cover af.

Koncerten sluttede af med "Return Of The She-King", hvor Lisa Gerrard og Brendan Perrys stemmer forenedes i en smuk duet. Audiensen var slut, publikum klappede begejstret, mens Lisa Gerrard kvitterede med at sende fingerkys ud til publikum, mens hun skred langsomt væk fra scenen. Majestætisk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA