x
Truls: Trvls

Truls
Trvls

Truls: Trvls

GAFFA

Album / Warner
Udgivelse D. 25.11.2013
Anmeldt af
Simon Nathanael

Den fremadstormende indiepopper Truls Heggero debuterer som soloartist med storslået og proggressiv pop. Trvls (udtales: travels) byder på herligt kompromisløs og lys powerpop til trods for, at han trives bedst i langsomt- eller mellemtempo. Der stables hidsige synthesizere og strygerarrangementer på benene i hårdtslående, melodiøse omkvæd på Out Of Yourself og The Next, som flankeres af alternative, højtragende ballader og en unik sammensmeltning af hiphop, guitarbårede hooks og drømmepop. 

Mats Lie Skåre (producer for bl.a. Marie Mena) præsterer en yderst relevant urban sound gennem hele pladen, hvor Truls' lyse falset-vokal aldrig drukner i bastunge EDM-elementer, men i stedet bakkes op af anderledes lys og højfrekevent synth- og trommeprogrammering. Det er ekstremt godt set at komplementere skrøbelig, nordisk singer-songwriter-stil med denne type lyd, og det gør fusionen enormt nytænkende uden at ofre Truls' troværdighed som sangskriver. Trvls er et skandinavisk pop-unikum. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA