x
Bon Homme og Lydmor: Spot Festival, VoxHall, Aarhus

Bon Homme og Lydmor, Spot Festival, VoxHall, Aarhus

Bon Homme og Lydmor: Spot Festival, VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

De fleste koncerter på Spot Festival varer kun cirka 40 minutter, men samarbejdet mellem Bon Homme og Lydmor havde fået lov at strække sig over en hel time. De to sangere og elektromusikere med de borgerlige navne Tomas Høffding og Jenny Rossander arbejdede første gang sammen sidste år på Bon Homme-albummet "A Life Less Fancy", hvor Lydmor bidrog på to numre. Nu har de lavet yderligere en stribe sange sammen, som for første gang blev spillet for offentligheden på Spot. Til lejligheden havde Bon Homme og Lydmor allieret sig med videokunstnerne Jeanette Nørgaard og Trib, der havde skabt visuals til netop denne koncert, hvor et fyldt VoxHall forventningsfuldt tog imod.

Først skulle vi lige have en håndfuld solonumre fra de to hovedpersoner hver for sig. Lydmor lagde ud alene bag keyboard og computer. Det lød glimrende, men af en eller anden grund – vist nok et hensyn til de farvestrålende visuelle effekter – havde hun placeret sig langt tilbage på scenen, så man næsten ikke kunne se hende. Det kunne dog ikke skjule, at Lydmor er en særdeles talentfuld sangerinde, sangskriver, tangentspiller og programmør, og hendes lysende og sfæriske stemme går hånd i hånd med den eftertænksomme elektropop.

Lydmors endnu uudgivne nummer "So Cool" med det konstant fængende omkvæd "I'm superficially in love with you" er et potentielt hit af dimensioner. Ærgerligt nok blev Lydmors to år gamle debutalbum "A Pile of Empty Tapes" ikke den store salgssucces. Det sker forhåbentlig med toeren, der er tæt på at blive færdiggjort.

Herefter tog Bon Homme, vanen tro iført bowlerhat, hvid skjorte og butterfly, over med sit keyboard- og computer-setup noget længere fremme på scenekanten, og han havde en anderledes direkte kontakt med publikum, måske under indflydelse af sine mange koncerter som en del af WhoMadeWho. Der var ikke gået længe, inden Bon Homme stillede sig op på sit keyboard-bord, og det var noget, der satte gang i fødderne på gulvet – hjulpet godt på vej af Bon Hommes særdeles dansevenlige, house-inspirerede og diskret melankolske elektropop. Hans stemmes spændvidde er i øvrigt stor – fra falset til dybt register, og det gav ekstra nuancer til sangene.

Efter tese og antitese var det tid til syntese, da Bon Homme og Lydmor endelig fandt hinanden i koncertens sidste tredjedel – helt fremme på scenekanten. Her fik de selskab af en live-trommeslager, Anders, droppede de programmerede backtracks og hengav sig til live-spil på keyboard og xylofon. Det fik koncerten til at løfte sig yderligere, både i de to "gamle" numre "Daybreaker" og "The Optimist" og tre helt nye, titelløse, men velskrevne, melodiske og dansevenlige sange, hvor solisternes vokaler klædte hinanden som yin og yang. Nu var stemningen blevet så høj, at Lydmor kastede sig ud i en forsigtig gang crowdsurf – dog efter at publikum var blevet advaret på forhånd. Der er jo ingen grund til at komme til skade.

Denne sidste del af koncerten var absolut den mest vellykkede, hvor summen af Bon Homme og Lydmor – og ikke mindst deres trommeslager – blev mere end summen af de enkelte dele. Alene var Bon Homme og Lydmor bestemt heller ikke uefne, om end Lydmor dog havde lidt svært ved at komme ud over scenekanten, tilsyneladende af helt lavpraktiske årsager.

De visuelle effekter var flotte, men de havde nok virket bedre, hvis de var blevet projiceret op på et stort lærred på bagtæppet frem for som her på to lidt mindre lærreder ude over publikum. Jeg havde i hvert fald svært ved at holde fokus på både visuals og musikere samtidig. Alt i alt var Bon Homme og Lydmors fælles projekt dog et interessant og overvejende vellykket eksperiment, som gerne må gentages og udbygges – både på scenen og i studiet.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA