x
Miley Cyrus: Forum, København

Miley Cyrus, Forum, København

Miley Cyrus: Forum, København

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Jeg er ret imponeret over Miley Cyrus. Den bare 21-årige Nashville-pige med dybe rødder i både country og fortiden som barnestjerne hos Disney har godt nok noget helt specielt, og jeg kan nemt forestille mig, at det diminutive stjernefrø nok skal holde sig på toppen og stadig forny sig, når de fleste af hendes stjernekollegaer for længst er slukket. For det var et både medrivende og inspirerende første besøg i København med nogle sange, der altså ofte rammer alle de helt rigtige steder.

Jeg var dog ikke imponeret over den så hypede twerking - det har afrikanske orkestre som Fela Kuti sgu gjort meget bedre for årtier siden - eller de mange pseudoseksuelle udtryk og gestuser, som er blevet malket så meget af så mange, at det er trivielt. Ligesom jeg skulle mene, at når man har tre dage i København til Tivoli-besøg og hvad ved jeg, kunne man godt have fundet den gode lyd, som der vitterlig er nogle, som finder i den ellers udskældte bygning på Frederiksberg.

Koncerten startede med, at en tunge blev rullet ud fra kulissen bag musikerne, ikke helt ulig den, vi forbinder med The Rolling Stones, som også fik en hilsen senere i koncerten. Ned ad den rutchede Miley Cyrus, og så gik det lige på og hårdt med næsten-titelsangen fra det seneste album SMS (Bangerz). Det var dog for alvor på toeren 4X4, at der kom kog på. Sceneshowet overlegent med girafdyr, der ledte tanken hen på det gamle kultband The Residents, hvis det da ikke var et opgejlet hint til Cyrus' familiebaggrund i Nashville. Ikke den eneste gang, at vi fik lejlighed til at høre ting, der kraftigt pegede hen mod en seriøs veneration for koryfæerne i det gamle mekka for countrymusik.

Videre i en rasende fart med en guldlimousine, der kom op med vores hovedperson på køleren med de forudsigelige spredte ben, lidt som en Madonna på efterkrav. Denne synes at være en enorm inspiration, ikke mindst var der scener med danserne, hvor man anede et strejf af Madonnas fantastiske Confessions Tour-sceneshow tilbage i 2006.  De har forskellige personligheder, som taget ud af Alice i Eventyrland og er slet ikke så unisont uniformerede, som man ofte ser. My Darlin' synges flot ud. Vi har været vidne til en åbning på koncerten, der er meget stærk. Miley får forinden fyret striben af bandeord af i en tale direkte til det københavnske publikum. Naturlig og folkelig, og med en helt ufattelig modenhed i hver en bevægelse. FU er et eventyr i Robert Crumb-agtige psykedeliske svampe, hvorefter en klædelig gang kopunk sender en hilsen til rødderne hos mor og far - som er countrysangeren Billy Ray Cyrus.

Ikke at det hele kører. Længere henne affyrer hun Beatles-klassikeren Lucy In The Sky With Diamonds, som har været flottere udført tidligere på turnéen. Også selv om hun synger den upåklageligt, er det som at ramme jorden for første gang. Så var Miley trods alt gjort af dødeligt stof.

Næste nummer er en gimmick, der på en gang er koncertens stærkeste og svageste oplevelse, nemlig da orkestret og Miley Cyrus kommer til syne på en lille scene bagest i lokalet. Vi skal ned til det folkelige og får en serie covers, der inkluderer The Rolling Stones' Wild Horses, der mest lyder som et kopiband på afveje, og Lana del Rey-sangen Summertime Sadness, ligesom vi kommer til en ret fed version af gudmoderen Dolly Partons uopslidelige Jolene. Det er i det her forløb, at Cyrus viser potentialet, der på sigt kan blive til en karriere inden for country, hvis hun vil på et tidspunkt. Med en herlig uimponeret tilgang til tingene. Men der er en del ting, der ikke fungerer på den intermistiske scene. Så tilbage på selve den store scene bliver det meget bedre.

Spor af Talking Heads-agtig P-funk, med et Disney-inspireret bamseland, som var vi tilbage i Mickey Mouse-klubben med Justin Timberlake og Britney Spears. Virker bedaget, og vi rejser mod afslutningen og den berømte svævetur overskrævs på en hotdog. Herfra er der tre ekstranumre, hvor specielt superhittet Wrecking Ball rykker en masse.

Der er masser af potentiale i Miley Cyrus, som jeg gerne ser igen og igen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA