x
Nena: Den Fynske Landsby, Odense

Nena, Den Fynske Landsby, Odense

Nena: Den Fynske Landsby, Odense

Anmeldt af Ras Bolding | GAFFA

Det meste af den engelsktalende verden - og det er jo, i det store hele, den der sidder på flæsket i rock- og popsammenhæng, har vist nærmest gjort lidt af en dyd ud af at betragte Nena som rendyrket one-hit-wonder, men selvom koldkrigshymnen "99 Luftballons" naturligvis til evig tid forbliver det store ikoniske hit, så har Nena især i sit hjemland Tyskland aldrig nogensinde været one-hit-wonder.

Det hører for det første med til historien, at "99 Luftballons" faktisk ikke, modsat den gængse opfattelse, var Nenas gennembrud. Det var derimod den også fremragende "Nur geträumt" fra samme album, og også efter den enorme succes med "99 Luftballons" fulgte flere hits i hjemlandet - og til tider også nabolande som f. eks. Danmark. Nuvel, melder den kritiske røst måske, men det hører alt sammen firserne til. Nix, også i det ny årtusind har Nena haft høje album- og hitlistepositioner i det tyske, og skal man være en smule lakonisk, så kan man jo driste sig til at sige, at Ukraine i hvert fald ikke har gjort hende mindre aktuel på det seneste.

At Nena mener det stod klart fra det øjeblik hun gik på scenen, efterfulgt af et par musikere, så lidt flere, og flere endnu. Tolv i alt, inklusive Nena selv, som altså også gav den som musiker og ikke kun vokalist. Således nåede hun undervejs at spille på både akustisk og elektrisk guitar, synthesizer og harmonika. Hvem end der stod for lyden skal have klap på skuldrene med det samme. En udendørs koncert et sted som Den Fynske Landsby, tolv musikere samt backing tracks her og der - det er ikke nødvendigvis den letteste opgave i verden, men lyden fungerede godt.

Jo, der var en bas, der brummede lidt her og et par niveauer, der ikke altid var helt perfekte der, men overordnet set var lyden god, og man kunne høre det meste af, hvad de forskellige musikere lavede, trommer og bas såvel som synthesizere og guitarer, strygere og vokalister. Det gav naturligvis de rette betingelser.

When I'm 54
Nenas storhedstid var i første halvdel af firserne, og i dag er hun 54. Det mørke hår var blevet kortere, men ellers lignede Nena i ret høj grad sig selv, lige så slank og smidig som dengang, bevægelig på scenen og med en stemme, der på ingen måde virkede rusten - sågar de let punkede vrid og knæk i vokalen er der endnu. Og fra hvor jeg stod på første række var det svært at spotte mange rynker. Om hun har adgang til dygtige kirurger, bader i jomfrublod eller bare har heldige gener, ved jeg ikke, men hun holder sig godt, det skal hun have - hun så en del yngre ud end store dele af sit publikum.

Der har vel været et par tusind mennesker - flot fremmøde på en torsdag aften - og de tog pænt imod tyskerne. Stemningen rykkede dog i vejret, da "Zaubertrick", et af de mindre kendte numre fra første album, blev leveret, og med ekstra punk i guitarerne, for så at bryde ud i jubel ved næste sang hentet fra samme album, nemlig før omtalte "Nur geträumt", det oprindelige gennembrudshit.

Et på alle måde fremragende nummer, der forener hård synthesizerbas a la DAF med et omkvæd, der er så iørefaldende, at man vist skal være døv for ikke med det samme at tænke, 'det her er et hit.' Live-versionen balancerede ret fornemt mellem respekt for den originale studieindspilning og så nye påfund, og nummeret fremstod som et forventet højdepunkt.

De næste numre demonstrerede Nenas rødder i Neue Deutsche Welle, og med referencer i retning af både sådan noget som Der Plan og Palais Schaumburg - jeg var ret positivt overrasket over, hvor meget punk og postpunk der var i flere af arrangementerne. Vi var til tider temmelig langt fra bajernostalgi, og da en midtersektion i koncerten bød på Nena selv og to medmusikere på hver sin Korg MS20-minisynthesizer og et helt igennem elektronisk lydbillede, bl.a. under "Willst du mit mir gehn", kunne man måske godt fornemme, at visse tilskuere syntes, det her var ved at drive lidt vel langt fra land. Selv tænkte jeg; sådan! Det giver plus i karakterbogen herfra, at projekt-Nena ikke bare handler om at give folk den nostalgi, de forventer.

Atomkrigen, der aldrig kom
Og så kom den, uden nærmere introduktion eller dikkedarer, men allerede ved introens dybt brummende synthesizer bredte jublen sig. "99 Luftballons" er selvfølgelig hittet over dem alle, og det kunne man naturligvis godt fornemme på publikum - det lignede faktisk et hovednavn på Roskilde Festival. Nena selv virkede sågar rørt over modtagelsen, faktisk i en sådan grad, at hun byttede lidt om på ord i andet og tredje vers.

Det ændrer dog ikke ved det faktum, at "99 Luftballons" forbliver en af de bedste popsange nogensinde, et nummer, der måske bedre end noget andet formåede at give stemme til en ungdom, der på den ene side godt vidste hvor alvorlig en tid de levede i - hvis man trykker på knappen i morgen er det slut - og på den anden ønskede at danse videre, med det ene ben i graven. Atomkrigen blev vi som bekendt snydt for dengang, men lad os i det mindste ikke snyde her og derfor også lige nævne d'herrer Uwe Fahrenkrog-Petersen, der oprindeligt komponerede nummeret, og Carlo Karges, som skrev den fantastiske tekst, men som i øvrigt ikke er blandt os længere.

Det blev til et par afdæmpede ballader undervejs også. Og lad mig sige det som det er; jeg bliver nok aldrig rigtig de afdæmpede balladers mand. Men de der ballader har for så vidt altid været en del af Nenas udtryk, så at der var et par stykker med i løbet af koncerten, er vel rimeligt nok. Og det hjælper lidt, når der synges på tysk, ganske enkelt fordi det sprog ikke er udvandet i standardformler, hvad pop-ballader angår på samme måde som engelsk.

Aftenens eneste ekstranummer var, måske ikke så overraskende, "Irgendwie, irgendwo, irgendwann", der blev leveret komplet med den lange og lidt Pink Floyd-agtige instrumentalindledning, som findes på den originale studieindspilning, og tak for det, i øvrigt. Det fungerede som fin crescendo-opbygning, og da Nena kom tilbage på scenen for at synge, sang de fleste med.

Ingen tvivl om at store dele af publikum godt kunne have klaret et ekstranummer mere eller to, så man kan godt tillade sig at påstå, at Nena kom, optrådte og sejrede. Hun har et par gode hits i bagagen, et af dem må ligefrem kaldes en ægte klassiker, hendes band var velspillende, ikke mindst synthesizere, guitar og bas, og hun kom vidt omkring i den tyske musiktradition; her var spor af alt fra Kraftwerk over Der Plan til Scorpions, men uden at forfalde til kopi. Og så har hun jo stage presence, som man siger, ingen tvivl om den sag. Velan, de der ballader er ikke nødvendigvis min bedste kop te, men det skal ikke skille os ad.

Willst du mit mir gehn


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA