x
Tom Petty And The Heartbreakers : Hypnotic Eye

Tom Petty And The Heartbreakers
Hypnotic Eye

Tom Petty And The Heartbreakers : Hypnotic Eye

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 29.07.2014
Anmeldt af
Espen Strunk

"She's got a 3-D Jesus in a picture frame, got a child she never named / She shakes a snake above her hair, talks in tongue's when there's no one there" - jo, den er god nok: Efterhånden 63-årige Tom Petty og hans vel nærmest legendariske Heartbreakers er tilbage.

Med Pettys karakteristisk tynde og alligevel udtryksfulde stemme i front og et regulært rockende udtryk, som trækker tråde tilbage til debuten Tom Petty & The Hearbreakers fra '76 – snarere end til succesalbummet Damn the Torpedoes tre år senere, hvor bandet med stor succes omfavnede en mere strømlinet lyd.

Leadguitarist Mike Campbell og tangentmanden Benmont Tench (som i øvrigt har givet navn til en biperson i Jim Jarmuschs filmmesterværk Dead Man fra '95) lægger sammen med en vital hovedperson afgørende brikker på et gedigent album, hvor samspillet er tæt som ind i helvede og selve sangene synes drevet frem af en fortsat tvivl og længsel:

"See those fault lines laid out like landmines / A promise broken / the ground breaks open / Love falls through the cracks." Stærke sager – på et album, hvor også Pettys politiske side titter frem (Shadow People), og man kan tillade sig at tale om egentlig årgangs-Heartbreakers.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA