Helmet: Lille Vega, København

Helmet, Lille Vega, København

Helmet: Lille Vega, København

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Arkivfoto

Helmet er en forrygende cocktail af punk, metal og et eller andet semi-intellektuelt touch, som giver indtrykket af, at der vist nok er en mening med det hele. Præcis hvad kan jeg ikke redegøre for efter aftenens koncert i Lille Vega. Dertil var sangen for utydelig.

Men jeg kan konstatere, at man følte sig ganske godt underholdt af Helmet, som har sit udspring i New York. Og der skal vi helt tilbage til 1989 og adskillige udskiftninger gennem tiden – bortset fra frontmanden, leadguitarist og sanger Page Hamilton.

Der er altså en historie at slæbe rundt på for denne mand – og en risiko for, at sådan et band bliver frontmand – og så staffage. Men så meget stjernenykker er der heller ikke i Page Hamilton.

Lad det være sagt med det samme: Ingen af de fire mænd på scenen gjorde meget væsen af sig, når vi lige et øjeblik ser bort fra musikken. Kyle Stevenson på trommer, Dan Beeman på guitar og Dave Case på bas syntes helt enige med frontmanden om, at scene-stylingen skulle være i stil med "jeg har lige været ude at grave have".

En dialog med publikum i første halvdel af koncerten kom på niveau med den knappe ordstrøm, som man får ud af et finsk vodkavrag i koma. Den del af det løsnede lidt op, da der kom hul på et par danske øl, og der blev skålet med publikum. Her afslørede Page Hamilton, at han skam også kan smile, og der blev taget tilløb til en feel good stemning. Men ikke meget mere.

Man kan indvende at den slags er ligegyldigt, hvis musikken holder. Men en koncertoplevelse er en helhed, og dialogen var fraværende.

Søanemoner i en hastigt skiftende havstrøm

Så derfor nu til musikken. Den sad så meget i skabet, at gik man op på Lille Vegas endnu mindre balkon, var det som at kigge på søanemoner i en hastigt skiftende havstrøm. Publikum leverede en imponerende synkron headbanging som duvende hoveder i takt til riffs, der blev leveret bastant, rutineret og ubesværet.

Syv studiealbums gennem årene – senest "Seeing Eye Dog" fra 2010 – sikrer et rigeligt bagkatalog at tage fra, og bandet var da også i Lille Vega senest i 2012. Denne gang gav de i anledning af 20 års jubilæet for deres tredje album, "Betty", samtlige numre derfra, og dernæst en blanding af numre fra bagkataloget. For mig gjorde det ikke den store forskel.

Mange af numrene lyder med skam at melde ret ens, men i denne genre er det måske heller ikke så vigtigt, hvis det samlede musikalske udtryk er i orden. Og her har bandet sin helt egen stil, og bl.a. derfor har Helmet i mange år også haft en trofast fanskare verden over.

Det var først med deres andet album, "Meantime", i 1992, at de for alvor brød igennem. Albummet, som solgte guld og modtog en grammy-nominering, indeholder blandt andet singlerne "In The Meantime" og "Unsung", der nok er bandets mest kendte sange til dato.

Så langt så godt. Tilbage står at Helmet er et dedikeret liveband, og de gav de det danske publikum alt, de havde i sig. Var det nok?

Helmet leverede i hvert fald ingen dårlig koncert. Den var blottet for falske attituder og metal-klichéer, og de korslagte arme røg stille og roligt længere og længere over hovedet.

For selv om lydudtrykket stort set var det samme en hel aften, så skete der noget interessant i de synkoperede og staccato-agtige rundgange hen over distortionlyden på de to guitarer. Bandet har i tidens løb leveret medlemmer til bands som The Cult og Anthrax, så jo, niveauet er rimeligt højt og driftsikkert. Og lyttede man efter, så er de numre, Helmet spillede, ikke bare svære. De blev også spillet i up tempo, som næsten stødte sammen med det tunge groove, de fleste numre ruller ud.

Men indtrykket sad fast om, at der er mere i bandet, end der egentlig kom ud over scenen denne aften. Jeg vil derfor med sindsro se frem til bandets ottende studiealbum, som indspilningerne gik i gang til denne sommer. Efter sigende er der 70 nye numre at tage af, og er det kun flødeskummet, der kommer med – ja, så kan det kun blive godt!

Hjelmen holdt trods sprækker i det samlede udtryk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA