x
Martin Valsted: På vrangen

Martin Valsted
På vrangen

Martin Valsted: På vrangen

GAFFA

Album / Target Records
Udgivelse D. 20.10.2014
Anmeldt af
Espen Strunk

Kender du ikke navnet Valsted - han har arbejdet sammen med blandt andre Maria Montell og Sascha Dupont - er der til gengæld stor sandsynlighed for at du er bekendt med nogle af de mange gæster, sangsmeden har samlet her, på et på en gang relativt konventionelt og samtidig særpræget (pop)album.

Konceptalbum, skriver selskabet endda om pladen, hvor den bærende idé er lade en række (mestendels) folkeligt kendte skuespillere fortolke Valsteds danskprogede sange, som de selv har været med til at skrive - altså en slags 'Danske filmhits,' blot med nyt materiale, om du vil.

For fans af folk som Neel Rønholt, Charlotte Fich og Troels Lyby vil det formentlig være skægt i sig selv at høre de kendte ansigter bevæge sig ud i fremmed boldgade; fra et rent musikkritisk synspunkt er det kun i enkelte indslag - for eksempel Jesper Lohmann, Tammi Øst og Claes Bangs bidrag - at det for alvor lykkes.

Og sandelig om vi ikke også får lov at at opleve Laus 'Krumme' Høybye vende tilbage til musikken - et sted ganske langt fra halvfemserhittet Krumme's sang, som for evigt vil være brændemærket i sjælen på en del af os på nogle-og-tredive.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA