x
Rick Ross: Hood Billionaire

Rick Ross
Hood Billionaire

Rick Ross: Hood Billionaire

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 24.11.2014
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Små otte måneder efter den – i denne anmelders optik – ganske vellykkede Mastermind er Rick Ross klar med et syvende album, der legemliggør det gamle ordsprog om, at hastværk er lastværk, for Hood Millionaire fremstår som en noget uinspireret og flad omgang.

Ross' plader har alle dage været som at se en god blockbuster af en gangsterfilm, temaerne varierer sjældent alt for meget fra den selvudnævnte boss' fiktive eventyr med våben, stoffer og damer, og her er som forventet ikke meget nyt under Miamis sol. Det kan såmænd også være rigeligt underholdende, fordi Rosay har så meget pondus og personlighed, at man for det meste glemmer, at han jo ikke er verdens dygtigste rapper. Denne gang er der bare så mange gentagelser og produktionerne så fantasiforladte, at guldkæderne synes en kende falmede.

Der spilles med musklerne i vellykkede Elvis Presley Boulevard, Movin Bass, Burn og Keep Doin' (That Rich Bitch), men ellers er det så som så med de egentlige højdepunkter på Hood Billionaire, der lidt for langt hen ad vejen føles mere som Mickey Blue Eyes end Scarface.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA