x
J. Cole: 2014 Forest Hills Drive

J. Cole
2014 Forest Hills Drive

J. Cole: 2014 Forest Hills Drive

GAFFA

Album / Roc Nation
Udgivelse D. 09.12.2014
Anmeldt af
Maria Therese Seefeldt Stæhr

Her kommer historien om en rapper, der tager ud i verden for at opleve og afprøve, for derefter at vende hjem til fødestedet og finde ud af, at familie og venner er meget mere værd end noget andet. Sympatisk – og corny. Samtidig er det også en rapper, der ikke er sen til at fortælle, han er mindst lige som god, om ikke bedre, end nogle af de tunge drenge – fx Rakim eller LL Cool J. Lige kækt nok. Nå, med det sagt hører også det faktum, at Cole bliver bedre. Han har på tidligere udgivelser vist, at han har noget interessant at byde på, og med dette personlige album viser han mere dybde, både i vokal og tekst.

Musikken som han mestendels selv har stået for, vokser også, men det er ikke i topklasse endnu. Albummet er generelt ikke stramt nok. Både musik og flow varierer for meget i kvalitet, og det skyldes måske, at Cole leger (for) meget. Heldigvis er der små diamanter imellem, og hans samarbejde med produceren Vinylz på A Tale of 2 Citiez er en af dem. Sårbar og stærk stemning på en meget troværdig måde – men i alt for kort tid.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA