x
Lionel Richie: Falconer Salen, København

Lionel Richie, Falconer Salen, København

Lionel Richie: Falconer Salen, København

Anmeldt af Morten Buschmann | GAFFA

Soulmusikkens største kæbeparti, Lionel Richie, vandt nemt i Falconer Salen. Dels med artisteri, showmanship og et nøje orkestreret show, men også via de fantastiske sange, som adskillige nye kunstnere ville save deres højre arm af for bare at have komponeret én enkelt af.

Den betagende intro og pompøse fanfare er en legende værdig, og da den slanke, uniform-klædte 66-årige Lionel Richie viser sig på scenen, løfter han hænderne i triumf som en olympisk helt og bliver hyldet som sådan af publikum.

"All Around The World" sætter festen i gang, og det viser sig straks, at fem-mands-bandet er rekrutteret blandt USA's musikalske A-hold. Showet er døbt "All the Hits All Night Long", så hvorfor ikke fortsætte med "Penny Lover" fra albummet "Can't Slow Down". Og videre til dengang, Richie var menigt medlem af The Commodores, og "Easy", som publikum tager ekstremt godt imod. En reggae-afdeling midt i nummeret med en fin altsaxofon-solo, giver bandet plads til at slippe ud af meget stramme tøjler, men det er første og sidste gang i løbet af stjernens show.

Publikum analyseres

"Ballerina Girl" er en ballade, der ikke sætter varige aftryk, men den funky "Running With The Night" får et godt swing med den mesterlige bassist Ethan Farmer, som river og flår i strengene og giver nyt liv til et forudsigeligt 80'er-nummer. Herefter kommer den crooner-obligatoriske soloafdeling, hvor Richie forinden analyserer publikum:

- Der er tre typer af publikummer herinde. Dem som elsker Commodores, dem som hoppede på efter hittet "All Night Long", og dem som er børn af forældre, som græd til mine ballader.

Og så spiller pluskæben kort to tude-ballader: "Still", "Crazy In Love Over You" og ender med at spille hele giga-hittet "Stuck On You", som også begejstrer publikum. Jeg anerkender melodien, men bryder mig ikke om denne countrysang.

Så er næste nummer, Commodores "Brickhouse" mere min stil. Aldrig før har den lydt så frisk og funky, og igen er det bassist Farmer, som pisker nyt liv i funkklassikeren.

Den lyder bedre end originalversionen fra 1977! Fulgt af Commodores' "Three Times A Lady", som handler om "min kære mor", og Richie forstår at plastre den til med en tårepersende historie om mor og far derhjemme. Corny på en måde, som kun amerikanske superstjerner insisterer på – selv om de befinder sig i Europa. Og mere Commodores og mere føleri i "Sail On".

Jah, ich bin ein crooner

Lionel Richie er ikke nogen stor sanger, men er selvfølgelig en fantastisk komponist, og hans nasale stemme har en country & western-klang, som gør, at afroamerikaneren har skabt et crossover til et hvidt publikum. Det er jo fint. Sært er hans cirkusmanerer. 95 procent af alle sangene afslutter Richie med et tyskklingende "Jaaa". Derudover laver Lionel Richie alle de slidte showtricks i bogen der findes:

Skamroser publikum, klapper ad publikum, taler om vejret, får sendt planlagte drinks ind, som han brokker sig over og lover, at han kommer tilbage til sommer. Det er alle Las Vegas-tricks'ene, og det behøver mesterkomponisten slet ikke.

Imens kan vi nyde den groovy "Lady" efterfulgt af den folkelige "Endless Love", som cirkusdirektøren annoncerer, som om Diana Ross virkelig er til stede i Falconer Salen. Endnu et Las Vegas-trick.

Som sagt kaldes turnéen "All the Hits All Night Long", men nu følger tre numre, som aldrig er blevet hits i Europa og da overhovedet ikke i Danmark. Det véd Richie, så han sætter "Say You Say Me" i gang - til det kvindelige publikums begejstring. Og bagefter "Dancing On The Ceiling" som i en særlig rocket og veloplagt udgave får Falconer Salen til at blive en festsal. Også fordi chefen, som endnu et Vegas-trck, smider Van Halens "Jump" ind som et mellemspil. Og klogt fulgt af slowdancing-sangen "Hello", som er en utrolig god sang, trods den overdrevne sentimentale video.

Aktuel hymne

Mit favoritnummer med pluskæben er og bliver altid "All Night Long", som bandet spiller i en fin, men ikke eksperimenterende udgave. Til gengæld er ekstranummeret så "We Are The World", som Richie sjældent fremfører. Det er i år 30 år siden, at den blev indspillet, og Richie indleder klassikeren med ordene:

- Som verden er nu, er der behov for at spille Michael Jacksons og mit nummer, og så peger crooneren op mod himmelen til Michael.

Der skete flere interessante ting denne aften. Jeg har i mit liv aldrig set så mange Smartphones til en koncert, aldrig hørt en forsanger brøle "yeah" i så mange sange og aldrig set mange klichéer live på en scene. Men Lionel Richie er en popkomponist i særklasse, og det giver fire stjerner i min bog.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA