x
Morten Breum: Train, Aarhus

Morten Breum, Train, Aarhus

Morten Breum: Train, Aarhus

Anmeldt af Mads Jensen | GAFFA

Den ildelugtende, overfyldte, gullige piskumme på herretoilettet skaber et glimrende billede af, hvad der i aften er i vente for det fremmødte publikum på Train i Aarhus. Som Souris-floden i North Dakato er kummen millimeter fra at flyde over, men i denne forbindelse er det en klar indikator på, at noget stort er under opsejling. Klokken er 01.25, og køen til toilettet er lige så lang, intens og skubbende som køen til indgangen til natklubben, hvor tusinde forventningsfulde gæster maser sig frem i håbet om en plads på dansegulvet foran scenen. Den hjemvendte søn Morten, som har droppet efternavnet Breum, har forladt mulighedernes land for en stund for at dyrke rødderne i den by, han i sin tid voksede op.

Scenen er sort som kul, og Train er stoppet til randen med festglade og mere eller mindre berusede mennesker. Tre personer i førstnævnte ende af beruselsesskalaen starter med at råbe Morten, Morten, Morten, hvorefter alle på klubben stemmer i. Stemningen føles som en AGF-kamp, hvor hjemmeholdet af uvante årsager er foran. Morten dukker op på scenen med håret slået ud, iført en sort nedringet T-shirt, så halstatoveringerne blottes og teenagepigerne på forreste række tilfredsstilles. Mobiltelefonerne som i ét samme foreviger og indkapsler øjeblikket, skaber et lysshow, der henleder tankerne til en stjerneklar nattehimmel.

Langsomt, men sikkert opbygges nummeret "What I Did For Love", som er Mortens remix af David Guettas nummer af samme navn. Da mixet når klimaks, stemmer lysshowet i og publikum går amok. Bassen rammer mellemgulvet, og trommehinderne går i selvforsvar for ikke at springe. Øl, Mokai, Morgan og Cola, og hvad der ellers drikkes bliver kastet ud over dansegulvet, og ofrene sender overbærende smil som tilbagebetaling. Stemningen er i top, og folk bliver mildest talt tryllebundet af den energi, manden med hestehalen udsender bag dj-pulten. Det føles som om, Morten har inviteret til privatfest i sin hjemby, og at alle er velkomne. Ved siden af dj-pulten står en flaske absolut vodka, en red bull og andre alkoholiske drikke, som i bedste festmanér pøldrikkes af Morten selv, mens basarmen kører på højtryk.

Lyset tændes, ølflasker blottes, sveden drypper og de mindre vellykkede forsøg på robotten på gulvet foran scenen ophører for en stund. "Look Closer" brager efter en elegant og velfunderet kunstpause ud over højtalerne, og publikum reagerer, som var det regnet med ecstasy. Alle synger med, og det bliver tydeliggjort, at crossfit ikke kan måle sig med den motion, man får til en Morten Breum-koncert. Mænd og kvinder udveksler mundvand og unge piger danser udfordrende, mens ældre mænd kaster håndtegn. Lugten af sved driller næseborene, men på en måde, der fuldender oplevelsen, fremfor at være ulækker. Festbarometerpilen slår helt ud og bliver hængende.

Festen fortsætter og bevarer samme høje niveau på trods af det faktum, at Morten efterhånden har spillet i halvanden time. Kontakten mellem Morten og det fremmødte publikum er eksemplarisk, og dj'en der jagter den amerikanske drøm, formår på imponerende vis at skabe den fest, det sprutdrikkende publikum hungrer efter. Det ene remix leder i glidende overgange til det næste, og Morten virker til at have en oprigtig lyst til at blive hængende, til solen står op. Folk fra dj'ens crew går på scenen for at minde festens centrum om, at koncerten skal have en ende, men Morten vil give og have mere. "Normalt ville jeg gå, men jeg bliver, fordi jeg er i Aarhus", råber han i mikrofonen, som inden da ikke er blevet brugt til andet end at ytre, hvor fantastisk det er at være hjemme.

Klokken bliver 03.30, og Morten spiller det sidste mix, "Domestic", imens han uddeler highfives og takker det fremmødte publikum. Han bukker ydmygt og lister ud til et bifald, der i et utopisk scenarium ville svare til, at AGF vandt superligaen. Publikum var mødt op for at feste, og en fest fik de. To timers intensiv hoppen, dansen og håndtegnskast gør det svært at sætte en finger på den hjemvendte søns præstation.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA