x
Scarlet Pleasure: Posten, Odense

Scarlet Pleasure, Posten, Odense

Scarlet Pleasure: Posten, Odense

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Det gav rigtig meget til stemningen, at Borneland spillede op med oppumpede remixes og tropisk fremtidshouse inden og imellem opvarmning og koncert i stedet for tilfældige playlister på Postens anlæg. Opvarmningskoncerten med ANYA var ualmindeligt veludført, og alting pegede mod en fantastisk aften med 80'er fokuseret fræk r&b og klæbrig popmusik. 

En bombastisk bas skød koncerten lynhurtigt af sted, mens forsanger Emil Goll og basisten Alexander Malone drønede rundt på scenen for på bedste kalkulerede vis at fange publikums opmærksomhed. Og der var stor hengivenhed fra de unge publikummer, der strakte sine lemmer for at nå den tidsløse popstjerne i den kiksede frakke, og minsandten om ikke Goll kom de tændte fans imøde med high-fives og håndtryk under velkendte sange som "Windy" og "The Strip" fra debut ep'en Mirage.

Det var tydeligt, at intentionen var en festlig live-oplevelse, med lidt ekstra umf og lidt mere vægt på at komme ud over scenen frem for at ramme den helt rigtige nuancerede lyd eller gode vokal. Det var vanskeligt at finde hoved og hale i en sætliste, der arbejdede med inspiration fra utallige amerikanske r&b- og popkunstnere. Den ene nye sang lød som en b-side til Justin Timberlakes The 20/20 Experience, den næste lød af 90'ernes r&b-klichéer og så var der den kommende single "Heat". Sangen må på mange måder betragtes som bandets Michael Jackson-sang, fordi sangen på mærkelig vis prøver at fange essensen af MJ's hårdt trommede energiske sange a la "The Way You Make Me Feel", men ligesom kongens posthume musik prøver "Heat" for meget og for hårdt, når den bliver spillet live.

Vores Tamagotchi

En anden hage ved koncerten var forvirringen over hvem, der sang hvornår. Gutterne i Scarlet Pleasure lod ikke til at kløjes i noget, men det skete altså fra ende til anden at sangen enten blev overtaget af et backing-track eller bandets medbragte hjælper på keyboard og kor. Det er med andre ord unægteligt frustrerende at blive i tvivl om, hvad der egentlig foregår live. Som resultat kan man ende med at nyde bandets fremtoning fremfor den umiddelbart frembragte musik. 

Det blev for alvor rigtig amerikansk, da Emil Goll tog en guitar på sig og krængede en introducerende guitarsolo ud på nummeret "Lay Me Down", der hurtigt blevet drejet væk fra guitar og over mod r&b-sværvægtere som Trey Songz og The-Dream. En anden r&b-sag med rødder i 90'erne bar navnet "Club Life" og blev koncertens højdepunkt takket være kontrollerede variationer og vokal-referencer lige på grænsen til det kiksede. Sættet pegede i mange retninger, og lige pludselig fik vi også serveret et cover af Destiny's Childs "Say My Name", hvilket i øvrigt var en ganske 1:1 affære.

Ved koncertens afslutning med "Under The Palm Trees" stod det klart, at Scarlet Pleasure har været lidt for sikre i succesen, og nu står de og jonglerer med en masse numre og inspirationskilder uden at have finpudset én idé. Koncerten bevægede sig hurtigt frem mod den uundgåelige slutning, og publikum besteg hinanden for at komme i kontakt med den selvsikre popstjerne, der greb deres hænder med kyshånd.  

Opvarmning: ANYA *****

Den opvarmende koncert med ANYA fortjener tæt på seks stjerner, fordi her var noget, der minder om perfektion. Det, der skulle til var en underskøn og anerkendt stemme med et lille stænk af karisma og et band, der kan levere den nødvendige understøttende lyd for ANYAs storslåede, men forsmåede sange. Det ville være ærgeligt at smide topkarakter efter noget uden at efterlade plads til at udfylde et glødende potentiale. ANYA formår at ramme en relevant form for hip-hop-samensmeltet neo-soul, som man kan høre hos Erykah Badu og Neneh Cherry. Modsat Scarlet Pleasure var der perfekt balance mellem karisma og musik, og sangene fik lov til at leve. De indtil videre udgivne sange "Greet Me" og "Need To Know" er kun toppen af isbjerget, og jeg ser personligt frem til at ANYA står på egne ben.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA