x
Bjørn Eidsvåg: Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal

Bjørn Eidsvåg, Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal

Bjørn Eidsvåg: Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

I godt og vel 30 år har det været en urokkelig tradition, at Danmark får besøg af Bjørn Eidsvåg omkring påske. Sådan er det heldigvis også i år, hvor den 61-årige legende spiller fire koncerter. Han albumdebuterede i 1976 med "Inn For Landing" og har udgivet album i en lind strøm lige siden. I hjemlandet har Eidsvåg solgt mere end halvanden million album, hvilket gør ham til en af Norges bedst sælgende kunstnere nogensinde.

Derfor er undertegnede også spændt på, hvad der venter på den korte Danmarksturnés første stop, Rytmisk Sal i Musikhuset, som stort set er fyldt i aften og klar til en rundtur i Bjørn Eidsvågs omfattende sangkatalog. Lyset slukkes på slaget 20, og scenen indtages af det firemand store orkester og selvfølgelig Eidsvåg selv, som mødes med et stort bifald, da han viser sig.

Letter ikke helt

Der lægges blidt for med sjæleren "Eg Komme", og Eidsvåg ser ud til at nyde at være tilbage i Danmark. Han lever sig hele aftenen ind i musikken, danser lidt og synger sig ud. Men foretagendet får aldrig helt vinger at flyve med. Stilstanden lurer hele tiden lige rundt om hjørnet, for der spilles i samme tempo langt hen ad vejen.

Det, der så trakteres med, er det for meste skønne sange, men sporet er identisk. Undtagen i en forrygende udgave af "Parkert" fra Eidsvågs seneste album. Her gynger det forbilledligt i stedet for at flyde, og inden får vi historien om, hvordan sangen blev til. Han taler meget, men det gør ikke spor. Ja, det er faktisk et plus, for nordmanden er til tider ustyrligt morsom.

Vi får historier om hans nulevende mor, som tager så store mængder parfume på, at resten af familien ligger i koma, og Eidsvågs afdøde far får også nogle ord med på vejen. Sangene hænger sammen med de små historier, og hilsenen til faderen med "Tidlig Vinter" med hovedpersonen alene på scenen med sin guitar er rørende.

Kort koncert

Allerede efter en time og et kvarter siges der tak for i aften med vel nok seancens mest rockede indslag i form af "To Små Planeter", hvor David Wallumrød på tangenter endnu engang folder sin kunnen ud for os. Bjørn Eidsvåg er uddannet præst, og det er tydeligt, at han har en kærlighed til orgelet, som får masser af plads. Ellers er bandet velspillende, men uden snert af farlighed, og der tages ingen chancer.

Det er som om, at de 80 minutter i selskab med Eidsvåg og band er delt op, for i første halvdel bliver vi nærmest overhældt med historier – og det gør ikke spor, for de binder det hele sammen på en helt anden måde end i anden halvdel, hvor nordmanden ikke siger noget, men bare spiller.

Publikum rejser sig og klapper, da scenen igen lyses op. Ekstranumre er uundgåelige, men skuffende får vi kun et af gå hjem på, men til gengæld er det den guldrandende og meget betagende "Eg Ser", der lukker ballet.

Det har været en hyggelig lille seance. Lidt for hyggelig til virkelig at sætte spor, men alligevel med store momenter.

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA