x
Sophie Hunger: Supermoon

Sophie Hunger
Supermoon

Sophie Hunger: Supermoon

GAFFA

Album / Caroline International
Udgivelse D. 18.05.2015
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Den schweiziske sanger og sangskriver Sophie Hunger debuterede i 2008 med en forfinet folkpop, som hun siden hen har arbejdet videre med. Basen har været Europa, men på Supermoon er hun draget over Atlanten og helt vestpå til San Francisco.

Den amerikanske inspiration har givet Sophie Hunger en blødere og mere sfærisk poptone. Der bliver hovedsageligt sunget på engelsk, men også tysk og fransk indfinder sig på Supermoon, der lægger sig mellem en mere livlig pop og en mere distanceret tone. Det bliver derfor lidt en slingrekurs mellem melodiske og hårdt spillede sange og så mere elektronisk orienterede numre.

Alle sangene er udfordrende i deres tilgang til begrebet popmusik, og melodierne er fulde af fine musikalske finesser. Der er fuldt tryk på i den aggressive We Are the Living, men det bliver en kende for meget form og udtryk, og Sophie Hunger er nok bare bedre i de intime stunder, som i den fine Craze. Men man savner et tydeligere afsæt i sangene.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA