x
Antonio Gram: Spot Festival, VoxHall, Aarhus

Antonio Gram, Spot Festival, VoxHall, Aarhus

Antonio Gram: Spot Festival, VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Kristian Pedersen | GAFFA

Antonio Gram er Esben Valløes elektroniske soloprojekt, efter han for nylig forlod duoen Reptile Youth. Projektet skal give Esben frihed til udelukkende at koncentrere sig som de elektroniske produktioner, han lever for, og selvom der endnu kun er en enkelt single ude, var han lørdag nat på VoxHall til sin første koncert i eget navn. Det blev en noget blandet og skizofren omgang.

Esben Valløe bærer selv den centrale elektroniske del af numrene fra sin position bagerst på scenen. Maskiner, pedaler og først og fremmest synthesizers danner rammen om den lyd, der gennem den korte koncert veksler fra tungt huggende over lange drømmende passager til tempofyldte og herligt dansable elementer. Med på scenen er en trommeslager, Aske Lyck, hvis beat i enkelte numre bliver det gennemtrængende, ligesom han også undervejs begiver sig ud i et noget overraskende rappende, nærmest messende bidrag, der egentlig er et fint eksempel på en koncert, der aldrig helt finder fodfæste eller retning.

Sangerinden Emma Sehested, der lægger vokal til den første poppede single, "Demons", er selvfølgelig med på scenen i selvsamme åbningsnummer, og dukker op flere gange undervejs. Det samme gør en anden ung sangerinde, Jasmin Yada, der de bedste steder får det til at smage lidt af The Knife. Men indhoppene på er ofte så korte, at også det ender lidt tumultarisk. Dertil kommer et kort visit fra den unge danske digter Casper Eric og en misundelsesværdigt tjep kvindelig danser, der på forunderlig vis matcher break og ballet både på og nedenfor scenen under sit korte visit.

Der er skam fine elementer undervejs, som en tre-fire numre inde i koncerten, hvor vi først har begge sangerinder på scenen samtidig i et tungt trommebåret nummer, der skruer tempoet i vejret til nogle meget tempofyldte minutter efterfølgende, hvor missionen fest på dansegulvet bliver indfriet. Mod koncertens afslutning får vi også en lang sekvens kun med Esben Valløe og hans trommeslager på scenen i et drønende og rent instrumentalt nummer, der godt kunne give lyst til mere. Men overordnet set var der for mange utøjlede elementer proppet ind i et i øvrigt meget kort sæt, og så forblev premieren på Antonio Gram i det store billede noget uforløst og forvirrende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA