x
James Blake : Tinderbox, Blue Stage

James Blake , Tinderbox, Blue Stage

James Blake : Tinderbox, Blue Stage

Anmeldt af Philip Bidstrup | GAFFA

James Blake. Blå Scene. Klokken 19. Den britiske producer og sangskriver satte gang i en bastung melankoli fredag aften på Tinderbox – festivalens første dag. Et af hans kendetegn, fusionen mellem mange forskellige genrer, fungerede fantastisk. Og selv de mere klub-orienterede numre slugte publikum med fornøjelse.

Højt musikalsk lixtal

Sådan definerede konferencier Felix Smith kunstneren, da han præsentererede James Blake. Og han havde ret. Musikken indeholder i hvert fald fortrinligt mange facetter og finesser.

Det var meget tydligt, da koncerten begyndte med Air & Lack Thereof, der i introen havde en lilletrommelyd, der kunne forveksles med en geværsalve. James Blake var klar til at skyde med skarpt.

Efter første nummer kiggede han ud over de mange mennesker, der havde stimlet sig sammen i regnen. Med en stor ydmyghed sagde han: "It's nice to be back". Det er godt nok lidt svært at være tilbage på denne festival, men mon ikke han mente, at det var dejligt at være tilbage i Danmark.

Jeg havde glemt at spise

Hans helt specielle blanding af indadvendte tekster og de bastunge, elektroniske beats kulminerer i et af de store hits, der allerede blev spillet som det femte nummer. Et af de store hits fra James Blakes debutalbum – nemlig Feists Limit To Your Love. En sang, der naturligvis satte gang i publikum. Et nummer, der fint opsummerer lyden af hele koncerten. Stor variation i lyd – fra stille klavertoner til dyb og dub-tung bas i en kavalkade af elektroniske effekter. Alt sammen krydret med James Blakes karakteristiske stemme. Den dybe bas huskede mig jævnligt på, at jeg egentlig havde glemt at spise i løbet af dagen.

Men det gør ingenting. For numrene, hvor han sampler sin vokal, eksekverer han som vanligt til perfektion. De undergrunds-elektroniske melodier og hans unikke vokal snor sig mellem hinanden og binder fine sløjfer på numrene.

Selv James Blakes klub-orienterede numre, som i mine øjne kan virke lidt malplacerede – og ikke så "James Blakede" – fungerede perfekt. Desværre var der mange, der søgte andre steder hen på festivalen. Men de, der udsatte aftensmaden og blev i støvregnen, havde i hvert fald en god oplevelse.

Efter storhittet Retrograde sagde James Blake til publikums begejstring: "We can't wait to come back here", da han introducerede det sidste nummer. Sangen, The Wilhelm Scream, tog folk med på en svævende rejse og afsluttede koncerten i en fantastisk stemning. En stemning, publikum kunne tage med videre på aftenens resterende rejser. Desværre varede rejsen kun lige under en time. Jeg ville egentlig gerne have rejst længere i James Blakes selskab.

Et like på Tinder

James Blake leverede en god og appetitlig koncert, der helt sikkert øgede festivalstemningen og lysten til aftenens – og resten af weekendens – resterende koncerter.

Skiftende tempi, dansevenlige toner og melankoli i en blanding af nye og gamle numre – musikken var som et abstrakt maleri. På den gode måde. Eller som en af de drinks, jeg laver derhjemme – velsmagende hele vejen igennem, selvom de sidste slurke er stærke som bare fanden. Jeg vil sige det sådan, at hvis Tinderbox var Tinder, og James Blake dukkede op, ville jeg helt klart swipe et like i hans retning.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA