x
Robbie Williams : Tinderbox, Rød Scene

Robbie Williams , Tinderbox, Rød Scene

Robbie Williams : Tinderbox, Rød Scene

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det var Tinderbox' absolutte hovednavn, der lukkede Tinderbox søndag aften, og modsat mange andre af de optrædende kunne Robbie Williams lokke store folkemængder helt op til scenekanten, hvor nogle havde stået i mange timer. I det hele taget var pladsen foran Rød Scene godt fyldt, selvom en mindre skare valgte at se Spids Nøgenhat på teltscenen Gul Scene i pladsens modsatte ende.

Robbie Williams' igangværende turné hedder "Let Me Entertain You", og derfor var det ikke nogen overraskelse, at han åbnede med nummeret af samme titel. Naturligvis i sædvanlig pompøs stil med en flere minutter lang (sådan føltes det da) gejlen folk op på storskærm, hvorefter Robbie trådte ind på scenen med bredt smil, afbleget hår og høj solbrilleføring. Solbrillerne røg heldigvis hurtigt af, så vi følte, at vi kunne se stjernen i øjnene, og den næste halvanden time bød på total crowd control fra den fødte entertainer, der med sin performance og selvironiske kommentarer mellem sangene kom helt ud i pladsens fjerneste afkroge, bakket op af farvestrålende storskærm og laserlys. Så heftigt, at vi næsten glemte, at det stadig regnede.

Med en turnétitel som "Let Me Entertain You" var det helt oplagt, at sættet fokuserede på Robbies mange pophits som "Rock DJ", "Monsoon", "Millennium", "Kids" og "Feel", og dem fik vi da også en del af. Swing-tendenserne fra hans seneste album, "Swings Both Ways", var pakket væk bortset fra Cab Calloway-nummeret "Minnie the Moocher", men Robbie medbragte dog et stort, velspillende band med adskillige korsangere af begge køn samt en mindre blæsersektion.

Mindre heldigt var det, at Robbie i så høj grad inddrog elementer af andres sange i sine egne eller fremførte regulære covernumre i en grad, så koncerten undervejs kom til at fremstå som en gang karaoke på den lokale bar. Det var da meget sjovt første gang, hvor han indlagde elementer af U2's "I Still Haven't Found What I'm Looking For" i "Come Undone", men det blev hurtigt trættende og fantasiløst, da vi fik et medley af Queens fladtrådte "We Will Rock You" og Joan Jetts "I Love Rock'n'Roll" og senere en version af Lordes efterhånden også noget slidte "Royals". Undervejs fik vi også flettet blandt andet lidt Jay-Z's "99 Problems" og Led Zeppelins "Whole Lotta Love" ind.

Helt skidt blev det, da Robbie sang Queen-klassikeren "Bohemian Rhapsody" i en version, der lå tæt på originalen – med de flotte korstemmer på bånd. Kan Robbie måske nærme sig Freddie Mercury i karisma, mangler han noget på stemmefronten, og det lange nummer blev derfor noget af en dødbider. Hvorfor, når Robbie trods alt har så mange fine sange fra egen hånd (dog altid skrevet sammen med andre), som vi ikke fik, eksempelvis "Old Before I Die", "No Regrets", "Strong", "Let Love Be Your Energy" eller "Bodies"?

Mere underholdende var det, da Robbie hev en kvindelig fan ved navn Johanne (eller Joanna?) på scenen, hvor hun blev kurtiseret, kysset og krammet, så hun formodentlig ikke vasker sig i ugevis. Et gammelkendt kneb fra afsnittet "Popstjerne" i "Hvad kan jeg blive?"-bogen, men det virker stadig. Det samme gør det at gå ned på de forreste rækker og kramme flere (kvindelige) fans. De mange timers ventetid ved scenekanten betalte sig for nogle få heldige.

Efter en lille halvanden time næsten-lukkede gavflaben med sit eget trods alt smukke glansnummer, "Angels", der fik hele pladsen til at synge med af fuld hals. Et passende højdepunkt at slutte på, men Robbie skulle dog lige tilbage og give os nok et covernummer igen-igen, Sinatra-klassikeren "My Way". En sang, han heller ikke har stemmen til at løfte og noget af et antiklimaks at lande på.

Vi blev underholdt, men ikke ligefrem musikalsk beriget. Men Robbies næste plan er måske at blive sanger på et krydstogtskib?

Man skulle nok have set Spids Nøgenhat i stedet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA