Albumanmeldelse

Ikscheltaschel: Spot 11, Officersbygningen, Århus

From A Compound Eye - Robert Pollard

Ikscheltaschel

Spot 11, Officersbygningen, Århus

Hvis man har fået nok af selvhøjtidelige weltschmertz-bands, der lyder som hinanden, er Ikscheltaschel en sikker kur.

Billede: Mikkel Stenbæk Hansen

Ikscheltaschel lyder mere som østrigsk bagværk end glad-i-bolden, Københavnsk hiphop. Eller hvad man nu skal kalde det. For Ikscheltaschel er bestemt ikke ned-fra-hylden-hiphop, som der går 12 af på en alen. For nu at starte et sted er deres look lige så ubestemmeligt som deres hjemmebryggede sprog, en underlig blanding fra alle og ingen steder – det ene øjeblik lyder det elegant brasiliansk, det næste som halsbrækkende hollandsk, eller som noget en eskimo, der har spiddet en ordentlig krabat, ville udstøde. Koncerten starter med en gang messende scratch, og så er det ellers derudad, fuld damp, fra begyndelsen til enden. Fætrene Søren Kjærgaard og Kresten Osgood rapper adræt den omgang fuldstændig sammenhængende volapyk, som de efter sigende har talt sammen siden de fik kabel-tv. Brudstykker som ”Mit der Örfel in der Pörfel?” bliver hængende, måske fordi det lyder som et frækt tilbud på en svejtsertysk rasteplads. Sax, guitar, supersvedig funkbas og dansable trommerytmer giver sammen med den halsbrækkende vokal en enestående energi, og publikum er med, helt oppe, fra starten af. Gakkede indfald som pipfuglefløjter og et stort, grønt hestehoved er blot et af mange eksempler på den gang wacky showmanship som Ikscheltaschel langer over disken. Armene er i vejret og alle synger med, selvom ingen fatter en skid - Dem Ikschel Pickschel taschel fon – hvad betyder det?

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem

    ANNONCE