Funeral For A Friend: Hours

Det er ikke kun herhjemme, nye rockbands kan score publikums- og anmeldersucceser på at klæde sig i lånte fjer fra det store udland. Tag bare engelske Funeral For A Friend: Trods en stil, der åbenlyst tyvstjæler fra ærke-amerikansk emo – tænk At The Drive-In og Jimmy Eat World – faldt hjemlandets kritikere og pladekøbere hovedkulds for bandets album-debut. Toeren Hours er mere af samme skuffe – desværre. Englænderne forsøger sig med et klassisk heavy metal-riff i ny og næ, men ellers falder de konsekvent tilbage på genre-klichéer. Alle deres numre er en velkendt sur/sød blanding af melodiske vokaler og guitar-temaer på den ene side og huggende bredsider tilsat tæskende trommer på den anden. Retfærdigvis er der et par stærke sange at komme efter, især Streetcar og History, men bortset fra det er Hours hørt både før og bedre. Er man ikke lige englænder, giver det mere mening at gå i lag med de amerikanske forbilleder.