Albumanmeldelse

Funeral For A Friend: Tales Don’t Tell Themselves

Brone And Wait - Mikkel Metal

Funeral For A Friend

Tales Don’t Tell Themselves

Emo solgt som metervare af britiske skabs-amerikanere

Når musikalske genrer krydser grænser, får piben ofte en ny og spændende lyd. Som da amerikansk blues i tressernes England blev til moderne rockmusik. Eller som den jamaicanske ska, der har tilbragt de sidste 30 år i en uforudsigelig pendulfart mellem USA og England. Løsrevet fra deres naturlige miljø tager genrerne overrumplende anderledes former. Heldigvis, for alternativet er sjældent attraktivt. Som i tilfældet Funeral For A Friend, der lidt ligesom vores egne Pinboys eller tyske Tokio Hotel har mere end svært ved at få noget nyt ud af den amerikanske emo-lyd. I stedet halser briterne forpustet efter med den forsinkelse, sangskrivning, studietid og albumrelease giver. Tales Don’t Tell Themselves er lyden af emo anno sidste eller forrige år – professionelt udført, men gevaldigt kedeligt. Med en rummelig U2-produktion og fuldt knald på de episke omkvæd sætter Funeral For A Friend kursen stik mod de hjemlige radiobølger. Når de frem, vil det være godt for dem – men knap så spændende for de britiske radiolyttere.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem

    ANNONCE