Albumanmeldelse

Beenie Man: Concept Of Life

med Alison Krauss: Raising Sand - Robert Plant

Beenie Man

Concept Of Life

The King Of Dancehall bryder med Virgin på boblende nyt album

Efter succesalbummet på Virgin Records sidste år med den sigende titel Undisputed vender en af dancehall-musikkens ubesejrede mestre tilbage i den musikalske boksering med albummet Concept Of Life. Faktisk blev albummet allerede udsendt sidste år i USA, men lander først nu på vore breddegrader, hvilket er meget timet, eftersom Beenie Man netop på dette års store Europaturne beviste, at han stadig er blandt de bedste i en branche, der ellers ofte er kendt for at skifte sine navne ud. Beenie Man har været med i branchen gennem de sidste 20 år, siden han debuterede som kun otteårig. To år efter udsendte han debutalbummet The Invincible Beenie Man: The Ten Year Old DJ Wonder. Concept Of Life er samtidig hans første album i Europa udenfor det multinationale EMI/Virgin Records, som Beenie Man skrev kontrakt med i 1998. Et samarbejde, der indtil videre har resulteret i fem fine albums samt en Grammy. Nocturne i Frankrig står denne gang bag den europæiske udgivelse af Concept Of Life, der rummer 14 skæringer i modsætning til den amerikanske udgave, der byder på 18 numre, heriblandt et remix af titelnummeret. Som tilfældet ofte er med den slags udgivelser, så har en række af numrene tidligere været udsendt på jamaicanske hard-to-get vinylsingler eller på diverse opsamlingsalbum. Albummet kunne meget vel have båret titlen Beenie Man & Friends, idet albummet rummer en imponerende gæsteliste med såvel nye navne som gamle navne blandt de medvirkende. Blandt den gamle garde finder man U-Roy, John Holt og Cornell Campbell og blandt de nyere navne medvirker Devonte, Gringo, Spice, Ghost og Zahair. Albummet er meget melodiøst og varieret og føler dermed ikke den linje, som Virgin Records har lagt med deres Beenie Man-udgivelser, der typisk udelukkende byder på dancehall med en mere mainstream tilgang. På mange måder er Concept Of Life derfor et mere originalt album, der trods sit år på bagen stadig vil henrykke fans af Beenie Man samt tilhængere af den mere melodiøse og samfundskritiske dancehall.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem

    ANNONCE