Instruktørens drømme er ikke blevet mindre uheldssvangre på anden albumudgivelse
Det skal hverken være sjovt, tilgængeligt eller nødvendigvis særligt behageligt, når afsenderen hedder David Lynch. Sådan har det været i mandens mildest talt sære, filmiske oeuvre; sådan var det på den to år gamle albumdebut – og sådan er det naturligvis også på det aktuelle album.
Her svøbes instruktørens aparte sangforedrag atter i elektroniske produktioner hjemsøgt af soniske genfærd, fra den den Twin Peaks-twangede guitar i Cold Wind Blowin og fremdeles. De cinematiske kvaliteter er oplagte – også i teksterne – og ligesom forgængeren lyder The
VIL DU LÆSE VIDERE?
Bliv medlem og få fuld adgang til alt eksklusiv indhold på Gaffa.dk
First month for DKK 1 — Thereafter only DKK 33/month.
- Adgang til eksklusive interviews med topmusikere
- Adgang til anmeldelser af de vigtigste koncerter
- Adgang til over 20.000 musikanmeldelser
- Rabat på billetter til koncerter og festivaler
- Ren musikoplevelse - fravælg forstyrrende annoncer
Allerede GAFFA+ medlem
