Det ambitiøse orkester mangler tænding i sangene

Det er tæt på bemærkelsesværdigt, at Mew udsender nyt allerede efter to år. Det er ikke et udgivelsestempo, vi er vant til fra et orkester, der gør en dyd ud af at tage sig god tid.

På Visuals svæver de stadig rundt et sted over skydækket og er derfor ikke altid inden for synsvidde. Men Mews musik er tænkt som den uopnåelige drøm, og man kan ikke altid indfange den. Til gengæld formår Mew på deres bedste plader at