Rokia Koné fra Bamako var lysende og velsyngende, men scenefolkenes tydelige finger hen over halsen mod kunstnerne til slut kunne godt være undgået
Jeg havde glædet mig til denne koncert. Rokia Koné er en ægte jelimousou, altså en sanger, der er født ind i den kaste, som traditionelt er barder og historiefortællere. De kaldes ofte for grioter, men hedder jeli på manding-sproget.
Da jeg arbejdede med en festival i Bamako – Malis hovedstad – gik der mange historier om den nye diva, som havde et stort følge, som altid fulgt hende. Og hun var problematisk, for hendes tekster og attitude lagde ikke fingre imellem. Hun talte kvinders ret, og dominerende mænd fik fingeren verbalt.
VIL DU LÆSE VIDERE?
Bliv medlem og få fuld adgang til alt eksklusiv indhold på Gaffa.dk
Første måned for 1 kr. — Derefter kun 33 kr./måned.
Ingen binding.
- Adgang til eksklusive interviews med topmusikere
- Adgang til anmeldelser af de vigtigste koncerter
- Adgang til over 20.000 musikanmeldelser
- Rabat på billetter til koncerter og festivaler
- Ren musikoplevelse - fravælg forstyrrende annoncer
Allerede GAFFA+ medlem
