A Clockwork Orange på Aarhus Teater: ”Fuck om vi rammer tonerne – det vigtigste er energien!”

Ludwig van Beethovens ”Symphony No. 9” brager ud af højtaleren i lydstudiet på Aarhus Teater. Derefter følger brudstykker af ”I Love You” af det irske punkband Fontaines D.C., inden det danske band Søn tager over med ”Ægte Kærlighed.”

Sangene er en del af skuespiller Lasse Steens inspirationsplayliste til A Clockwork Orange: En forestilling på Aarhus Teater, der er baseret på Anthony Burgess’ roman fra 1962 og handler om teenageren Alex og hans adrenalinpumpende bande, som bruger al deres tid på vold, sex, stoffer - og musik, som de tre skuespillere selv spiller live på scenen.

Punk, pop og klassisk
Udover Lasse Steen tæller forestillingens medvirkende – som også udgør bandet – Emil Prenter og Sofia Nolsøe samt sangere fra Aarhus Teaters Kor. Handlingen i forestillingen er rå, brutal og voldsom, og dét skal også gå igen i musikken, som derfor blander forskellige genrer som punk, rock, techno, pop og klassisk.

”Det er enormt genreforvirret, for vi vil gerne udøve vold på publikums forventninger til musikken. Bryde med forventningerne til, hvad der nu kommer til at ske. Fuck om vi rammer tonerne – det vigtigste er energien! Det handler mere om ’hvordan’ end ’hvad’. Derfor har jeg også bevidst søgt at dyrke ballade- eller popelementer i nogle numre for at have spændvidden til også at kunne smadre løs på instrumenterne i de mere punkede numre. Er det hele vildt og uregerligt, bliver publikum døv for, hvad der egentlig er på spil – på samme måde som hvis du hører den samme plade for mange gange i streg. Kontrasten er vigtig,” forklarer Lasse Steen.

Uden tvivl et show
De tre skuespillere har udviklet musikken i fællesskab, og derefter har Lasse Steen ”gjort arbejdet færdigt” og brugt sin store autodidakte viden om musik til at skabe lydbilledet til den hårdtslående forestilling.

”Der er jo musik i rigtig meget teater, men i A Clockwork Orange er det med til at skabe fremdrift. Vi bruger det som en omstændighed, der kan påvirke den verden, vi skaber i forestillingen. Er der for eksempel en konflikt mellem to karakterer, kan den udspille sig ved, at bandet spiller et nummer frem for, at de taler sammen. Det er uden tvivl et show,” fortæller Lasse Steen og fortsætter:

”Netop kontrakten mellem publikum og performer er jo på mange måder ens og samtidig helt forskellig i teater- og koncertverdenen. Dét har vi forsøgt at dyrke, og det har været med til at åbne udtrykket op og gøre det hele mindre forfængeligt, synes jeg. Det udmønter sig fx i at lade Alex (Emil Prenter, red.) spille en trommesolo lige så lang tid, som han nu føler for. På den måde kan vi dyrke det unikke øjeblik, der opstår i salen den aften. Det har været en virkelig spændende rejse at finde ud af, hvor meget vi egentlig er skuespillere på en scene, og hvor meget vi er musikere, der spiller en koncert - og om den grænse overhovedet findes."

Skruer op til 120 procent
Når A Clockwork Orange kan opleves på Aarhus Teater fra 20. januar, er der tale om en repremiere: Forestillingen blev nemlig opsat første gang i 2020 på teatrets intime og eksperimenterende Studio-scene. På det tidspunkt satte coronarestriktionerne sine spor i forhold til for eksempel afstanden til publikum, så det bliver en lidt anden version af A Clockwork Orange, der denne gang kan opleves på den noget større Scala-scene.

”Vi vil gerne skrue det op til 120 procent,” siger Lasse Steen.

Som i 2020 er det dramatiker og forfatter Bjørn Rasmussen, der har bearbejdet Anthony Burgess’ roman og skabt en både intuitivt og lystbetonet fortælling. ”Teksten er euforisk, og det hele er én lang ufiltreret og ekspressiv udånding. Det har været et mål for os at få dét til at skinne igennem på alle parametre – især i musikken,” slutter Lasse Steen.

Forestillingen spiller på Aarhus Teaters Scala scene frem til 15. februar.
Læs mere på https://aarhusteater.dk/clockwork