x

Halvklogt og fandenivoldsk: interview med The Palace

Halvklogt og fandenivoldsk: interview med The Palace

I Danmark lever engelsksproget rap sommetider en skyggetilværelse langt væk fra hitlisterne med mindre man tilfældigvis hedder Outlandish eller Noah Carter. Det er synd og skam, for vi har nogle fantastiske rappere, der formår at omsætte deres ordforråd til fremmedsproget uden at miste deres personlighed. 

En af de største personligheder herhjemme er rapperen J-Spliff, der siden 90’erne har rappet på engelsk først med gruppen Smoke Squad, siden på egne ben samt i supergruppen Majors. Han har gennem årene delt mikrofon med store amerikanske helte som Royce Da 5’9” og Sean Price. Hans stil er legende og rig på referencer som man hører på nummeret “Baller”, hvor han spytter: “Charlie Murphy frontkick, sippin lean syrup / rappers talkin’ peace-peace but I ain’t tryin’ ta hear it.” 

Det er imidlertid i samarbejdet med den unge producer Apricut, at han har fundet en helt ny energi, hvor hans garvede New Yorker-rap udtryk får modspil fra de groovy, næsten druggy produktioner. Den på en gang klassiske og nutidige lyd er blevet velmodtaget blandt andet på danske og internationale playlister, der efterhånden er parametret man bedømmer succes efter. 

Det var derfor en fornøjelse at tage en snak med de to hiphoppere om samarbejdet, det at blive moden i en ungdomskultur og naturligvis det nye album “Sheida”. 

Hvordan opstod samarbejdet i The Palace?   

J-Spliff: jeg var i Dubai i starten af 2015 og skyde en video til et dansk projekt jeg var rimelig træt af jeg havde kastet mig ud i, hvor jeg sad en dag og scrollede ned af min instagram. Der så jeg et billede af Apricut som jeg postede jeg på min egen Instagram med caption, hvor jeg mere eller mindre dikterede han skulle producerer mit næste album! Da jeg kom hjem tog vi i studiet og lavede vores første single “Statues”, hvor første vers i øvrigt er freestylet! Så talte vi om at lave det til en fælles ting istedet for et J-Spliff projekt, da det ville være sjovere at dele du ved.  

Apricut: What he said ..  

Det er oplagt at J-Spliff står for lyrikken og Apricut står for musikken, men hvordan er rollefordelingen ellers og har det udviklet sig løbende?  

J-Spliff: Min oplevelse er at Apricut laver fede beats han spiller for mig og så skriver jeg et helt nummer lynhurtigt. Så snakker vi lidt om hvad det er blevet til og så retter vi lidt på ting og sager og arrangerer musikken op omkring vokal osv. I og med jeg har så meget erfaring fører jeg tit an i forhold til form. Plus Es er med indover, men jeg sagde til Apri i starten at han bare skulle sige hvis vi lavede noget han synes var lort! Nu skælder han hele tiden ud haha... undskyld.  

Apricut: Det gik fra at jeg sad på bagsædet, til at jeg nu har lært hvordan man kører bilen selv.

J-Spliff er jo en veteran i dansk hiphop, der har lavet alt fra boombap til clubrap, hvordan vil I beskrive musikken i The Palace?   

J-Spliff: Det er en blanding af alt det vi allerbedst kan lide ved hiphop. Det er lidt lissom en hiphop Tesla med at reserve tank der er æter i, den er smuk som en klassisk sportsvogn, men lidt mere high tech, lidt hurtigere og mere voldsom når den accellerere og så passer den meget godt til den tid vi lever i samtidigt med der er tænk på respekt for omgivelserne på flere niveauer. En af de største grunde til at The Palace virker så godt som det gør i den kreative fase er at Apricut bringer noget new shit fra øverste hylde, det er mega motiverende for mig ift. at skrive.  

Apricut: Jeg ser på det som en buffet, hvor vi selv vælger hvad der ender på vores tallerken. Og vi kan godt lide lidt af hvert, derfor har vi også lavet noget der falder i en god hip-hoppers smag  

Hvordan adskiller Sheida fra den forudgående Imani der kom tidligere på året?   

Apricut: Sheida bringer det der manglede på Imani. Jeg syntes den er mere fyldig og nuanceret i lydbilledet og går lidt dybere lyrisk. Det er to værker der hænger sammen a la et dobbelt album. Sheida er en forlængelse af Imani.  

J-Spliff: præcis. 

Der er fuld knald på nummeret “Baller”, hvis I skulle sætte nogle ord på det, hvad er så en passende beskrivelse for det?   

J-Spliff: Det er et nummer der er lidt fanden i voldsk samtidig med der bliver sagt noget halvklogt! Jeg fik bare fyldt min gas tank op da jeg hørte beatet og begyndte at skrive derud af men ramte lige akkurat et tempo der gjorde jeg fik lidt fornuft med på turen. Nok et top-tre-Palace-nummer for mig.

Apricut: Titlen siger det hele. Baller er bare et udtryk jeg stadig bruger meget. Det er en god måde at beskrive noget på. Så navngav jeg beatet “Baller” fordi det var den feelin’ jeg havde mens jeg lavede det.   

I nogle af omkvædene nærmer I jer den moderne druggy lyd af mood-music. Er I inspireret af noget særlig musik der rykker for tiden?   

J-Spliff: Jeg har altid været fan af fede hooks med en tilbagelænet vibe og jeg er fan af autotuner som et instrument og ikke som støttehjul! kombinationen minder nok meget om det der kommer ud for tiden men det er ikke der jeg finder min inspiration. Min inspiration kommer fra jamaicansk og vestafrikansk klubmusik jeg har lyttet til og spillet med W’afande i vores party dj sæts som Bang Ding Sound længe før den danske bølge af ulidelig gypsy calypso ramte os allesammen som en terrorrist i en stjålet lastbil på et hjulmarked en søndag eftermiddag.  

Apricut: Jeg kan godt lide at søge inspiration fra forskellige steder, og det har som regel intet med musik at gøre. Medmindre man får en ide udfra noget der allerede findes. Men så putter vi vores eget twist ind i det.   

Er der andet der foregår omkring jer, som The Palace tager med i jeres musikalske samarbejde?   

J-Spliff: Jeg er nået til et sted hvor jeg lader mig inspirere af hvad som helst. da jeg var yngre var mine tekster en lang kliché da jeg ikke var udviklet eller selvsikker nok til andet end at gøre mit bedste for at efterligne mine forbilleder i rap. Hvad angår lydsiden har jeg haft med så mange genre af musik at gøre at jeg virkelig har opdaget noget smukt i de fleste, der kan overføres til vores eget arbejde med The Palace.  

Apricut: Det hele er personligt for mig. Jeg kender Jay bedre personligt end professionelt på nuværende tidspunkt. Han er min OG, jeg ringer til ham næsten hver dag. Han rådgiver mig i livet, og sørger for at jeg ikke reverter back to sjakalismens attraktive levevej. 

I lyrikken hører vi, hvordan J-Spliff indtager en mere voksen position, som en far der ikke længere behøver ryge sig skæv med de unge. Hvad er der sjovt ved det?   

J-Spliff: Ja Apri! fortæl lige lidt om hvad der er sjovt ved det udover det faktum det er sjovest at være helt klar i hovedet når mine unger hopper på mit hoved som det første hver morgen. 

Apricut: Spliff er stadig Spliff, han er bare blevet klogere og mere ansvarlig på områder der ikke har noget med musik at gøre. Han har stadig sin geniale humor, arbejdsmoral og skøre take på ting.  Engelsksproget danskrap er jo en nichegenre for alle andre end Outlandish, hvordan kan det være vi aldrig rigtig får hul igennem herhjemme? 

J-Spliff: Vores marked er for lille til at der er plads til sådan nogle som os i radioen. Dem der lytter mest til musik er for små til at forstå vores musik og hvad der bliver sagt. Vores værdisæt kan de slet ikke relatere til men vi vælger jo selv, så hurra for niche nørder. 

Apricut: Det er svært at markedsføre det hvis man er alt for god på engelsk, fordi folk ikke ved hvor kunstneren kommer fra. Og hvis man ikke kan identificere sig med kunstneren kan man ikke blive fan. Og du kan ikke blive fan når musikken ikke når ud til dig.  

Kunne man forestille sig The Palace foregå på dansk, eller et andet sprog?   

J-Spliff: Du kan prøve, men det sker ikke. 

Apricut: Vi laver næste album på Farsi. 

Sheida udkom den 15. november og er tilgængelig på alle store streaming platforme. The Palace kan opleves i Aarhus som del af Town Part Festival på Godsbanen den 9. december og i København på Café Mandela den 16. december. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA