x

Dagbog: Dansk Fløde i Guinea-Bissau kapitel 1

Dagbog: Dansk Fløde i Guinea-Bissau kapitel 1

Det danske artpunk-band er på alles læber i landet, der kun har to studier. Vi har booket det ene til at indspille med lokale musikere, blandt andet rapgruppen Twin Towers

Det er en sen aften i Bissau, hovedstaden i Guinea-Bissau, og der er i hvert fald 35 grader i lokalet. Aircondition er der ingen af, og i hjørnet snurrer den ene af de to blæsere, der virker.

Vi er i det 20 kvadratmeter lille studie hos Gangsta Records, som navnet til trods ikke har meget tilfælles med de gangster-studier i Los Angeles, som produceren Mike Sti drømmer om, når han har musikere i sit studie hernede. Udstyret er totalt udbombet og holdes i gang af en generator bag huset med konstant fare for strømafbrydelser. Der er en computer med Cubase, en 8-spors mikser, et skodanlæg og nogle højttalere, der ikke er meget bedre. Lydboksen er sølle 3 kvadratmeter med et tæppe, der gør det ud for en dør, så lyden fra Mikes mobil, der hele tiden ringer, slipper med på mange indspilninger. Det eneste instrument i studiet er en bas, der mangler en streng.

Der er fyldt godt op med folk i studiet. Vi har brugt nogle dage på at holde auditions med lokale musikere og blandt andet fundet to unge stærkt cool og velklædte rappere, der kalder sig Twin Towers, og som skal spille med på den kommende single fra Dansk Fløde. Det samme skal sangeren Mario Pussyck, en lokal stjerne, der allerede har udgivet flere cd’er i Guinea-Bissau, vores indisk-amerikanske koordinator på projektet, Shivani Ahlowalia, en ung r&b-sanger, der hedder Sa De Junior og den 18-årige percussionist Wilson, som det tog os flere dage at finde. Der er mange talentfulde musikere i Guinea-Bissau, men at finde en, der også ejer en tromme, det er meget svært her i verdens 5. fattigste land.

Rygtet om vores tilstedeværelse er løbet som en steppebrand over landet, der er lidt mindre end Danmark, ligger i det vestlige Afrika og har en befolkning på halvanden million mennesker, hvoraf en tredjedel bor i hovedstaden Bissau. Bjørn Vidø fra Dansk Fløde har for længst fået status som superstar, og folk råber “musica” efter ham, når han går på gaderne med sit afblegede punkhår og Dansk Fløde-T-shirts.

Pindjiguiti Radio Station har sat Dansk Fløde i høj rotation, og det er med garanti første gang, at dansksproget punkrock fylder op i æteren hernede. Der bliver talt så meget om Dansk Fløde i Guinea-Bissau lige nu, at de lokale, der taler portugisisk og creole, næsten har lært at udtale navnet, selvom d’et stadig volder problemer, og det bliver til “Dansk Fløt”.

Vi er spændte på, hvordan afrikanerne vil reagere på Dansk Flødes punkrock, som Gasolin’-produceren Poul Bruun engang har kaldt den hvideste musik, han nogensinde har hørt. Derudover er setup’et langt fra det, afrikanerne kender til. Dansk Fløde består kun af Bjørn, der synger og spiller guitar. Resten styres fra Mac’en og af bandets uundværlige tekniker Michael Hjort, der går under navnet Number 1.

Men Bjørn har en vision med dagens projekt:

“Vi vil lave en punk-version af Mona Lisa. Vi vil vise, at punk handler om, at man kan realisere sig selv og sine drømme, uanset hvor man kommer fra. Hvis vi kan hjælpe afrikanerne i Guinea-Bissau til at forstå, at alt er muligt, selv at spille dansksproget punkrock i et land, der aldrig har hørt den slags den musik før, så har vi nået vores mål.”

Det mål er nået mange timer efter, da vi triller af sted fra det kogende studie tilbage til hotellet. Sa De Junior og de andre har lagt vokaler og percussion på tre tracks, der nu lyder som artpunk iklædt guinea-bissausk rap, r&b og soul.

Næste skridt er koncerten i aften på en interimistisk café i de mørkelagte gader i Bissau. Den første rockkoncert i Guinea-Bissaus historie.

Følg med i tur-dagbogen her på GAFFA.dk

Dansk Flødes hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA