x

Speaker-Allan: Er det ikke Maria Hirse, der synger musicals?

Speaker-Allan: Er det ikke Maria Hirse, der synger musicals?

Vi har fået os en snak med speaker og entreprenør Speaker-Allan og forholdet til musik. Han er indehaver af Bællo Vois Prodåksjens(!) og fast speaker på Den Korte Radioavis og Den Korte Weekendavis. Det er by far det længste Finale vi har haft med i GAFFAs historie. God fornøjelse.

Hvad er dit allerførste musikminde?

Jeg tror, at det må være “Jeg elsker kun dig” med Flemming Bamse Jørgensen. Han kom nogle gange ned på Cirkuskroen i Aarhus, hvor min mor arbejdede, og prøvede nyt materiale af. Jeg kom aldrig i børnehave som barn, så var tit med min mor på job. Der sad han så med sin bas på en lille barstol og gav nogle numre. Vi kunne godt lide sangen, kan jeg huske. Alle lige fra Christian-Hundredtusind til Bette-Søren, Ellen-Skrald og Karsten-Møgemikkel. Da Bamse gik, efterlod han noget af sin Cocio. Det drak jeg.   

Hvad er dit største musikminde?

Det må være dengang, jeg var hjemme ved Peter A.G. fra Gnags. Kender du det band? Min far (sangeren Allan Olsen, red.) havde sat en sofa til salg, som Peter så ville købe. Peter kom ud og hjalp med at bære sofaen indenfor, og jeg gik i forvejen. Da jeg kom ind i stuen, stillede jeg mig over i hjørnet for ikke at stå i vejen. Radioen var tændt, og lige pludselig tonede Lis Sørensens stemme frem. Hun sang “Her er så stille nu”, og tiden gik helt i stå, imens jeg lyttede til ordene. Jeg var faldet helt i staver og fik et chok, da Peter hev fat i min skulder. Min far og Peter havde haft så meget bøvl med den sofa, at de helt havde glemt, at jeg var der. Min far var åbenbart kørt uden mig. Heldigvis var min far en af de første, der fik mobiltelefon i Danmark, så vi fik hurtigt fat i ham igen. Han mente dog ikke, at der var længere, end jeg kunne gå hjem.

Hvad er soundtracket til din ungdom?

Jamen, det må jo helt klart være alle de sange af Bob Dylan og Johnny Cash, som du kan komme i tanker om. Sammen med alt det andet lort, min far lyttede til, imens jeg voksede op. Jeg boede heldigvis hos min mor, og hun gik egentligt ikke så meget op i musik. Okay, der kunne da godt komme et bånd med Julio Iglesias’ “Amor” på afspilleren i ny og næ, men ellers hørte vi ikke rigtigt musik derhjemme. Når jeg var på besøg hos far, så skulle vi altid igennem hele Bob Dylans og Johnny Cash’ bagkatalog. Især “Ring of Fire” med Johnny Cash og “Don’t Think Twice, It’s All Right” med Bob Dylan. De handlede om min fars forhold til min mor, sagde han. Jeg fatter stadig ikke, hvad han mente med det. Jeg ville sådan set bare gerne have lov til at vælge hvilken musik, vi satte på, bare en gang imellem, men det fik jeg aldrig lov til. Heller ikke i Nightlineren, når jeg var med ham ude på job.

Spiller du selv et instrument?

Da jeg flyttede hjemmefra, anskaffede jeg mig en glasharpe. Den spillede jeg tit på, når jeg sad alene hjemme om aftenen. Men et af glassene er røget. Altså gået i stykker. Ikke røgfarvet. Så nu er det efterhånden lang tid siden, jeg har spillet på den. Jeg var været rundt på loppemarkeder, garagesalg, udestuesalg og bagagerumssalg. Både i Danmark og i udlandet, og der er ikke noget at gøre. Man kan ikke opstøve en reservedel til en glasharpe.

Hvilken kunstner ville du allerhelst opleve live?

Jens Jørgen Thorsen. Han er jo død nu, så vi skal tilbage i tiden. Men jeg så ham engang male nogle store malerier til Selta i Viborg. Det var i anledning af åbningen af en ny tilbygning til butikken, hvor min far også var hyret til at spille et job. Det var faktisk en stor oplevelse at se Jens Jørgen Thorsen male. Det ville jeg gerne opleve igen. Han var god til at fortælle, når han malede. “Nu maler jeg et kæmpestort ansigt! Se! Nu maler jeg en blå bil! Se her! Nu maler jeg Jesus med briller! Se!” Det var faktisk en stor hjælp for os, der så på, for så kunne man egentligt godt se, hvad det skulle forestille. Og så brugte han mange friske farver. Det kan jeg godt lide.

På din storslåede drillenisse-ode “Jeg er Nalla” kan man høre, at du er i besiddelse af en stor og kraftig sangstemme. Hvor har du lært at synge sådan?

Nu ved jeg ikke helt, hvad du taler om, men jo, jeg har da en god sangstemme. Det har jeg altid haft. Det er nok fordi, jeg aldrig har røget. Jeg kunne jo høre på min far, der er sanger, hvordan det lød, når man kæderøg flere pakker smøger om dagen. At han har taget skade, kan ingen vist være i tvivl om, når han åbner munden og synger. Han kan slet ikke ramme de høje toner mere. Det kan jeg. Det har jeg faktisk slet ingen problemer med. Og så er min stemme simpelthen så silkeblød. Som at ae en kat i en silkepyjamas. Det er derfor, at folk elsker mine speaks. Jeg lyder bare godt, når jeg åbner munden og siger et eller andet. Hvad som helst faktisk. Prøv for eksempel at høre på mig nu: “Orangutan.” Ja, hvad siger du så?

Nu har du jo selv flere gang nævnt, at din far er sanger og sangskriver. Er det korrekt forstået, at din far er Allan Olsen – altså sangeren og sangskriveren, ikke skuespilleren? I så fald, har du en favoritsang med far?

Ja, det er ham. Umiddelbart vil jeg sige alle de sange på Daltons første plade, hvor min far ikke synger, er min favorit. Lars (Lilholt, red.) og Johnny (Madsen, red.) er ligesom bare bedre på den plade. De synger om alt muligt, som man hurtigt har glemt igen. En musik, man ikke behøver at tage stilling til, fordi man ganske enkelt ikke kan huske den bagefter. Fedt, siger jeg! De sange, min far skrev, handler faktisk om noget, og de bliver ved med at hænge i hukommelsen. Tag nu ‘Selskabsmadonna’ for eksempel. Ud over at den sang er skide catchy, så er der en linje i sangen: “lad mig reinkarnere, som fortrydelsens spejl, så selskabsmadonna bli’r min sidste fejl.” Hvad skal det betyde? Folk vil sgu da underholdes! De vil da ikke have en eller anden morale proppet ned i halsen og med hjem fra en koncert, eller når de lytter til en cd!

Er der noget musik, du har det meget svært med?

Neo-trance. Det siger mig absolut ingenting. Hvad skal man med det? Hva’? Det kunne jeg da godt tænke mig at vide. Så hvis du ved det, så skal du sige det nu. Skal man danse til det eller hvad? Lave mad, måske, eller vaske op? Hvad skal man med det? Det er lige blip-blop nok til mig.

Hvilken musik skal spilles til din begravelse?
Hvem siger, jeg skal dø?! Jeg regner med at leve cirka 40 år endnu, og så mon ikke en eller anden klog professortype har opfundet en eller anden ting, der gør, at man kan leve for evigt til den tid?

Men altså, hvis vi nu skal lege den leg, så har jeg da hørt om en nedlagt kirke i Tyskland et sted, hvor et mekanisk orgel spiller et stykke musik i 600 år. Kan ikke huske, hvornår det startede, men det er ikke slut endnu. Det kunne jeg også godt tænke mig. Hvis jeg sparer sammen nu, så kan jeg sikkert også købe en kirke i Danmark til den tid og ligge der, så alle kan komme og besøge mig. Jeg behøver ikke noget orgel, men bare en cd-afspiller, der kører “Bitter Sweet Symphony” med The Verve på repeat i 600 år. Ud over at jeg er vild med violiner, så er det nummer på en eller anden måde både glad og ked af det på samme tid. Så rammer det ligesom bredt.

Hvilken sang er bedst at nyde en kæmpestor Ferrero Rocher eller en Capri Sonne til?

Er det et trick-spørgsmål? Alle sange selvfølgelig.

Det er ingen hemmelighed, at Kirsten Birgit (Frederik Cilius, red.) er glad for både klassisk og jazz, mens Rasmus Bruun er glad for Beatles. Hvordan har du det selv med de genrer og det band?

Hvornår har du talt med dem?! Nå, det gider du ikke sige? Jamen, de genrer har jeg det da bare helt fint med, du. Jeg foretrækker dog selv kunstnere som Toto eller Scorpions. Der skal være max el-spade på. Det er fandme for fedt, mand!

Hvad er dit favorit-filmsoundtrack?

Frækkere end politiet tillader – eller rettere temaet derfra. Men ikke originalen. Det skal være versionen med Crazy Frog. Det nummer hører jeg altid, når jeg power-walker på mine gåture om natten.

Hvilken sang kan få dig i godt humør, hvis du er trist?

Min psykolog siger, at jeg skal høre glad musik for at holde det gode humør. Så jeg hører for eksempel “Shiny Happy People” med R.E.M. for fuld hammer, imens jeg ligger på gulvet og mediterer. “Mexican Whistler” med Roger Whittaker er fandme også umulig ikke at blive i godt humør af. Har du nogensinde mødt en, der ikke blev det? Det tror jeg så ikke.

Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig?
Der er noget med, at sange nogle gange kan sætte en fuldstændigt tilbage i en situation, hvor man hørte en specifik sang meget. Man bliver mindet om en tid, hvor alt var anderledes. “I Would Do Anything for Love” med Meat Loaf minder mig om de år, hvor jeg som barn lagde stemmen til Chip, den lille kop, i Disneys Skønheden og Udyret. Det tænker jeg stadig tilbage på som en sjov tid, hvor alle var glade.

Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?
Er det ikke Maria Hirse, der synger musicals? I så fald ville jeg vælge hende. Jeg tror, hun kan fortælle mange gode historier om både Bengt Burg og tiden på Lykkehjulet. Alle de spændende deltagere, der var i det program, og alle de præmier, de vandt. Hun ville måske kunne fortælle mig, om Bengt Burg i grunden er jøde. Det spørgsmål har altid rumsteret i mit hoved, for jeg kender ikke rigtigt nogen jøder.  

Hvis det ikke kan være hende, så helt klart Steffen Brandt. Han har altid et eller andet interessant at fortælle.

Hvis man følger dig på Facebook, finder man hurtigt ud af, at du er glad for kæmpestore ting. Hvilken sang er den største, du kender?
Hm, det må være “Bohemian Rhapsody” med Queen. Den sang bliver bare ved og ved og ved. Man tror lige, at den slutter, men det gør den så ikke. Så jeg vil sige enten den eller “Verdens længste rap” med Østkyst Hustlers.

Og hvilken kunstner er den største?

Det må uden tvivl være Israel Kamakawiwo'ole! Eller det vil sige, jeg har altid været i tvivl om, om det i virkeligheden bare er hans guitar, der er enormt lille. Kan du svare mig på det? Ved du det? Jeg har ikke set ham i virkeligheden, og jeg synes altså, at det er svært at vurdere de rigtige proportioner i de videoer, man kan finde online. Det må være noget med vinklerne, som de er optaget i.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA