LEDER: Public service var noget, vi gav til hinanden – part II

LEDER: Public service var noget, vi gav til hinanden – part II

Massakren på DR er en realitet – farvel til den alsidige musikformidling og meget, meget andet.

Ord som symbolpolitik, armslængdeprincip og totalitær styring flyver igennem det virtuelle luftrum i skrivende stund. Twitter, Instagram og Facebook bugner af støttende tilkendegivelser, vrede udmeldinger og rørende beretninger fra intetanende DR-ansatte. I går præsenterede DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn første del af den regeringsbestemte plan, som kræver, at Danmarks Radio indtil 2023 skal spare 773 millioner kroner. Omlægningerne i DR er en konsekvens af den medieaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der blev besluttet i foråret.

LÆS OGSÅ: LEDER: Public service var noget, vi gav til hinanden - part I

En fuldstændig essentiel del af vores demokratiske grundlag, vores nationale medieflagskib, er nu underlagt regler udarbejdet af en regering, der tilsyneladende ikke forstår, hvor altafgørende DR’s virke er for vores fremtid, vores frihed og almene dannelse – både politisk og kulturelt. Hvordan kan det på nogen måde være ansvarligt, når magthavere blander sig i journalistiske prioriteringer? Da nedskæringsaftalen kom på plads i april, skrev jeg naturligvis en leder om netop dette. For hvordan i alverden skal disse nedskæringer ende lykkeligt? Dengang kendte ingen omfanget, men vi frygtede det værste. Og den frygt er i særdeleshed blevet en realitet nu.

I dag er alle tabere. Især dem, der holder af alsidig, passioneret og underholdende musikformidling med fokus på det ikke-mainstream. P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz lukker fra 2020 og efterlader et gabende tomrum i dansk radio. Tre kanaler med skarpe profiler, der servicerer de lyttere, der ikke vil lade sig nøje med samlebåndsplaylister og kommercielle intentioner om høje lyttertal. De nu terminale kanaler blev oprettet i et forsøg på at vaske hænder oven på P3's lettere uheldige udvikling. Den bredt rammende kanal, hvis oprindelige formål blandt andet var at spille en stor rolle for dansk musik ved at stimulere vækstlaget i Danmark. Under Lars Trillingsgaard, der var musikchef på P3 i 13 år fra 2003-2016, blev det mere og mere klart, at målet for P3 tangerede de kommercielle stationers. Idéen om public service på P3 skred i svinget i det øjeblik, at upcoming, danske artister blev nedprioriteret til fordel for store, udenlandske og danske stjerner. Så fik vi P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz, og sikke en gave, det har været. For nysgerrige lyttere, danske artister og hele ideen om public service.

LÆS OGSÅ: DR lukker P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz

Lad mig sige klart og tydeligt, at der intet er i vejen med de fem tilbageværende kanaler eller deres mange lyttere, og med Mathias Buch Jensen ved roret på P3 virker det som om, at der er ved at ske en positiv udvikling i P3-regi. I den nye public service-kontrakt for 2019 til 2023 står der også, at det, vi mister ved at nedlægge de tre nichekanaler skal dækkes af de tilbageværende P1, 2, 3, 4 og 5. Men… sådan helt alvorligt, hvordan kan det på nogen måde være en realistisk målsætning, når de tilbageværende kanalers formål stadig er at ramme så bredt som overhovedet muligt?

P6 Beat har siden 2011 fungeret som et samlingspunkt for det danske vækstlag og de mennesker, der interesserer sig for at opdage og udforske det nye. Samme år modtog kanalen en GAFFA-Pris med netop denne begrundelse. Vækstlaget og anti-hitmusik er blevet taget alvorligt, og der er blevet taget hånd om formidling af genrer og artister, som vitterligt ikke har andre chancer for at nå så bredt ud, som disse kanaler giver mulighed for. Både på P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz. I bund og grund er det vel her, vi finder essensen af public service? Som folkefinansieret og såkaldt uafhængig instans (ja, sidstnævnte er så lidt til diskussion pt.) er det en af DR’s fornemmeste opgaver at løfte de små fællesskaber op på et niveau, hvor vi alle har mulighed for at vælge det til.

LÆS OGSÅ: Reaktioner: DR-besparelser er ren symbolpolitik

Vores samfund bliver fattigere af disse nedskæringer. Ikke blot på den musikformidlende front, men sådan helt generelt. Og hvis er skylden? DR’s ledelse bærer naturligvis et ansvar for forvaltningen af de nedskæringer, som den er blevet påduttet af VLAK-regeringen. Hvor mange penge spares der reelt set ved at skære tre radiokanaler væk, der opererer med enmandsredaktioner og uden producere? Sådan helt grundlæggende, så har det her madness rod i, at regeringen vil bestemme helt ned på genreniveau, hvad DR skal. Det lugter langt væk af noget, der snildt kunne være en realitet på den anden side af Atlanten med Trump ved roret. Men nu er det altså vores realitet.

”Jo mindre politikerne kan styre virkeligheden, jo mere vil de forsøge at styre medierne” (Clement Kjersgaard, 11. september 2017)

LÆS OGSÅ: Reaktioner: "En sort dag for dansk radio"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA