BEACH HOUSE: Arbejdet med mørkets skønhed

BEACH HOUSE: Arbejdet med mørkets skønhed

Beach House giver i aften en udsolgt koncert i Den Grå Hal på Christiania. I den forbindelse genpublicerer vi dette interview, som vi bragte i maj, da gruppen var aktuelle med albummet 7.

Verden har forandret sig meget på bare et år. Forandringen har sat et aftryk på kulturen og fostret bevægelser, der længe har forsøgt at kæmpe sig op fra undergrunden. Igennem det har Beach House også forandret sig. De har tilgået kreativiteten med en anden energi og formidlet det kaos, der omgiver os.

– Frustrerende, svarer Victoria Legrand. Det er det første ord, jeg hører fra hendes mund. Jeg har spurgt ind til 7 – den nye plade, Beach House smider på gaden i maj. Alex Scally når at afbryde hende, inden hun får chancen for at uddybe sit svar, og langsomt bliver jeg mødt af en fornemmelse af, at den kreative proces, der centrerer sig omkring tilblivelsen af et album, altid vil udgøre en frustration.

Jeg er mødt op på et hotel i det indre København. Det er et af de steder, jeg aldrig ellers ville komme. Det er et sted for eliten. Det er ikke et sted for Beach House, for i mine øjne er det band indbegrebet af indie-mentaliteten. De bor stadig i Baltimore, de laver musik kompromisløst med deres stigende succes, og de finder det overflødigt at sætte ord på den. Igennem musikken er de imødekommende, men det behov når ikke langt ud over de grænser. Jeg skal som medlem af presseklubben gøre mig fortjent til deres eftertænksomhed.

"Det har vi aldrig prøvet før, og da det begyndte med den her plade, gik det også lige pludselig meget hurtigt"

– Overraskende og mere naturlig, end vi tidligere har været vant til, tilføjer Alex Scally. – Vi var ikke klar over, at det her ville ske, men pludselig gjorde det. Det har vi aldrig prøvet før, og da det begyndte med den her plade, gik det også lige pludselig meget hurtigt.

Forandringen i alle menneskers liv

Beach House har visket tavlen ren. De har bevæget sig ned ad nye stier og tilgået hele kreativiteten anderledes, end de tidligere har gjort det. Før var det hele udstrakt for nu at være komprimeret. – Det får det sikkert til at lyde meget mere simpelt, end det i virkeligheden var. Vi gik igennem en naturlig udvikling, men som udgangspunkt var det nok ikke så naturligt, fortsætter Alex Scally. – Udviklingen var bare strakt ud over et helt år. Vi ændrer os hele tiden – det gør alle mennesker, og når man ser tilbage på den forandring, er man meget fokuseret på, at den forandring skete fra det ene øjeblik til det andet. Men i virkeligheden sker forandringen over længere tid.

Udgangspunktet har ligget i frustrationen. Den er blomstret deraf. Fra bekymringerne, frustrationerne og mørket. Fra behovet for at ændre ved det, der altid er blevet gjort.

– Vi var ret frustrerede over måden, vi havde lavet vores seneste tre-fire plader på, fortæller Alex Scally. – Vi havde lavet dem på samme måde, hvor vi skrev en masse materiale over en lang periode og efterfølgende gik i studiet, hvor vi indspillede dem på en måned og lagde al vores tid i det. Det er bare ikke særligt godt for kreativiteten, så på et tidspunkt blev vi enige om, at vi ville droppe den proces. Det er også vildt dyrt, så vi besluttede os for at bygge et hjemmestudie og bare bruge det, når behovet er der. Det er virkelig godt for den kreative ånd og for øjeblikket. Hvis vi arbejdede på en sang, indspillede vi den lige efter, den var blevet skrevet. Tidligere kunne der sagtens gå et år eller halvandet imellem, og derfor er det her album også endt med at være meget anderledes end vores tidligere.

Se videoen til "Drunk in LA" fra albummet 7 – artiklen fortsætter under videoen

Fortiden efterlades i fortiden

Beach House har nået et vendepunkt i deres karriere. Det er et kunstnerisk vendepunkt, der ikke er baseret på succes, men på kreativiteten, der kommer af behovet for at udtrykke sig. Sidste år viskede de tavlen ren med udgivelsen af B-Sides and Rarities. Det var et forsøg på at samle fortiden på et sted. For at komme til erkendelse med den, og for at lukke de døre, der siden begyndelsen for mere end ti år siden har stået på klem. Det har været intentionen at gå nye veje, at efterlade fortiden, hvor den hører til.

"Vi har lagt fortiden, præcis hvor den hører til. I fortiden"

– Vi har lagt fortiden, præcis hvor den hører til. I fortiden. Der er den jo allerede, siger Victoria Legrand. – Hvordan man vælger at se på den, ændrer sig måske, men vi har bare organiseret vores materiale og lagt det ét enkelt sted, hvor vores fans kan finde det. Vi tog en dyb indånding og valgte at bevæge os fremad.

Den erkendelse har ført til et omdrejningspunkt, der har været katalysatoren til den tilgang, Beach House i dag har til deres musik.

– Det åbnede den nye plade på en måde, der fik den til at virke mindre presset og skræmmende, for det kan et album godt være. Alt det arbejde, der lægges i det, kan være intimiderende, fordi der er blevet opbygget så meget pres igennem processen. Hele det år, vi brugte på den her plade, var bare en del af vores liv. Det var ret hverdagsagtigt.

Det lille band

I mine øjne er Beach House stadig det lille band, der bliver sat over på festivalens store scener på baggrund af deres masseappel. Deres David Lynch-esque lydunivers er faldet i god smag hos min generation, der siden sidste år har trippet over tilbagekomsten af Twin Peaks. Vi elsker det drømmende lydunivers og springer på vognen sammen med alle de andre, der mener, at Slowdive er det vildeste til at komme ud af 90’erne. Vi er selvreflekterende og med en kulturel bevidsthed, og i alt det passer Beach House perfekt ind – om Victoria Legrand og Alex Scally har lyst til det eller ej.

I mine øjne har Beach House langsomt bevæget sig op ad stigen mod succes. Der er intet, der er kommet til dem uden arbejde, og det afspejler deres succes i Danmark. De har aldrig mistet grebet om deres publikum og konstant søgt mod udfordringerne og grebet om publikum.

– Vi er hele tiden på udforskning, fortæller Alex Scally. – I dag befinder vi os i et helt andet energifelt, som vi har lært at arbejde med, fordi vi er blevet ældre. Hver eneste gang, vi laver noget, er der sket meget for os inden, som udformer nuet. Det er svært at beskrive det med en sætning, men at lytte til pladerne og være med til koncerterne er den bedste måde at opleve forandringerne og skiftene på. Vi har haft at gøre med alle niveauer af en musikkarriere, men det har hele tiden handlet om, hvordan vi kan gøre det så godt som muligt.

Se videoen til "Black Car" fra albummet 7 – artiklen fortsætter under videoen

Uden for det politiske

Musikken er blevet politisk, og med god grund. Musikken har altid været en kanal for reaktioner, og igennem tiden har alle fra Bob Dylan over Twisted Sister til Rage Against the Machine og Nine Inch Nails vist, hvordan musikken er et medie, der har en overbevisningsevne, ingen anden kunstform når. Og med en verden, der er på vej i den helt forkerte retning, vil alle gerne hoppe med på den politiske musikvogn, der er sat ind i kampen mod Trump og korruptionen. Det er blevet til et halvhjertet forsøg på at score billige point på eftertænksomhedsskalaen. Det hele er ved at blive trivielt.

Igennem 7 iscenesættes det kaos, der er voksende over hele verden. Det er iscenesættelsen af et kaos, mange af os tror er nyt og aldrig har været set før, men måske bare viser sig i nye klæder undervejs i vores eksistens. Beach House har lavet en politisk plade – det var mit umiddelbare indtryk, men jeg indså hurtigt, at jeg havde taget fejl.

– Det er ikke direkte et politisk album, siger Victoria Legrand. – Det har aldrig været vores mål at lave en politisk plade. Vores plan har været at lave en plade, der havde en kraft og kunne bevæge os – længere er den ikke. Men der er ofte forskel på de intentioner, man har haft, og sådan som det endeligt kommer til at ende ud. Derfor er det helt sikkert muligt at se nogle politiske refleksioner og elementer i den.

Kaos i primetime

Strømningerne rundt omkring i verden er nye for min generation. Det er generationen, som Beach House er blomstret ud af, og for os er de politiske forandringer aldrig set før. Det er nyt og skræmmende og udgør en transition, der for os bevæger sig i den forkerte retning. Trump står forrest med Rodrigo Duterte, Putin og Lars Løkke hastigt i hælene.

"Hvis man er en følsom person, er det umuligt at undgå at blive trukket ind i det"

– Det er ikke kun USA, der bevæger sig igennem en transition, forklarer Alex Scally. – Det gør hele verden lige nu, og det hele foregår meget intenst. Hvis man ikke lukker øjnene og ørerne en gang imellem, kan det virke meget overvældende. Og hvis man er en følsom person, er det umuligt at undgå at blive trukket ind i det. Sådan var det ikke for ti år siden. Dengang var det nemmere at lukke ting ude, og det hele var ikke nær så intenst, selvom der dengang skete lige så meget lort rundt omkring. Men det trak ikke i os eller i vores samfund på samme måde.

Det er hele er lige oppe i folks ansigter. Igennem Facebook, hvor vi dagligt scroller igennem et feed, der viser den ene henrettelse eller trafikulykke efter den anden, efterfulgt af konkurrencer, hvor vi kan vinde brunchdates på den nye økologiske rawcafé, byens fede kvarter lige har fået. Det er umuligt at trække sig ud af det, hvis der ikke skabes en modreaktion. Modreaktionen, der skabes igennem musikken.

– Det er over det hele, siger Victoria Legrand. – Det er umuligt at slippe væk fra det. Vi er alle sammen virkelig meget i det, og det er ikke til at komme væk fra. Men musikken og andre kunstformer er ting, der kan give en et andet perspektiv og ændre ens følelser omkring det. Det hjælper os med den transition og med håbet.

– Men det sidste år har helt sikkert haft en effekt på os, tilføjer Alex Scally. – Hvis verden ikke så ud, som den nu gør, var det ikke sikkert, at vi havde lavet en plade så hurtigt. De fleste menneskers mest naturlige reaktion er, hvad der kan gøres i den her situation. Det er måden, man kan filtrere virkeligheden og sender noget tilbage i en anden form. For os sker det igennem musikken.

Skønheden fra mørket

Mørket er et farligt sted. Ingen har lyst til at befinde sig i det, og de, der dyrker mørket får trukket en diagnose ned over hovedet med beskeden om, at de lever et farligt og usundt liv. Mørket er det sted, vi ikke må gå hen. Hvor der ikke findes skønhed. Hvor vi efterlader trygheden og naivt overgiver os til det uvisse. Beach House er insisterende på, at der kan trækkes en skønhed ud af mørket. Fra første øjeblik er jeg enig. Jeg forstår dem, og jeg kender den følelse, de beskriver. Hvordan musikken kan være en flugt fra virkeligheden. Hvordan kunsten kan være en flugt fra det mørke, virkeligheden er skabt omkring. Hvordan indtrædelsen i det mørke kan skabe en tryghed. Hvordan mørket kan have en terapeutisk effekt, forstærket igennem den kollektivitet, der kan skabes igennem traumet.

– Når der sker noget forfærdeligt – uanset om det er privat eller for samfundet, så er den mest udbredte måde at reagere på at sige, at man ønsker, at det aldrig var sket, eller at man var uskyldig, eller insisterer på ikke at lade sig påvirke, forklarer Alex Scally. – Det kan sagtens være et kollektivt traume af hvilken som helst slags, men i virkeligheden er den reaktion en ret meningsløs reaktion. For der er ingen mening med at gå tilbage til, hvor du var før det, der skete. I stedet bevæger du dig mod et sted igennem den smerte, du oplever. Det er i sig selv uundgåeligt, men det er noget, der kan omfavnes. Dét sted kan være meget smukt, hvis du ser på det på den rigtige måde. Der følger en visdom med den skade, livet forvolder en.

Igennem den visdom, igennem det mørke, som skønheden trækkes ud af, skabes der et håb. Det er det lydunivers, Beach House udtrykker, et direkte eksempel på det håb. Melankolien ligger fremme i lydbilledet, og Victoria Legrands bløde vokal og de drømmende synths forstærker det univers, hvori der kan findes en tryghed. I musikken formidles skønheden igennem melankolien.

– Det er den tematik, musikken centrerer sig om, fortsætter Alex Scally. – Den skønhed, der skabes igennem det mørke. Den empati og kærlighed, et kollektivt traume kan skabe. Det sted, du bevæger dig hen, hvis du accepterer tingene frem for at benægte dem. På den måde er det meget opløftende, fordi der altid er et element af håb.

Den kvindelige ikonografi

I Beach House’ univers har kvinden ofte været omdrejningspunktet. Dynamikken i bandet gør det heller ikke overraskende, hvor kreativiteten er fordelt imellem Victoria Legrand og Alex Scally. Ingen i bandet er en direkte frontfigur. I højere grad er den rolle fordelt imellem de to, hvor Victoria Legrands drømmende stemme er i centrum og sender betagende lydflader ud igennem kroppen. Victoria Legrand er formidleren af det direkte, og det lyriske udgangspunkt ligger i det umiddelbare, der knyttes til de begivenheder, man oplever igennem sit køn.

– Som kvinde bliver jeg inspireret af kvinder, og det er naturligt for mig at trække på de oplevelser, jeg har som kvinde, forklarer Victoria Legrand.

Igennem 7 italesættes kvindelige protagonister igennem europæiske og amerikanske byer. Kvinderne er det naturlige omdrejningspunkt i en tid, hvor Star Wars og Marvel skaber franchises på kvindelige heltefigurer. Måske er netop dét et resultat af #MeToo-bevægelsen, der har formået at kaste lys på alt det, der ikke burde være, samtidig med at udforme en reaktion på noget, der for længe siden burde have medfødt de tiltrængte forandringer.

– Jeg er generelt meget inspireret af den kvindelige ikonografi, og det er også det udtryk, der præger den her plade meget, fortsætter Victoria Legrand. – Måden, kvinder for eksempel er blevet portrætteret på igennem tiden. Men samtidig på en lidt fantasifuld måde. Det er ikke direkte politisk og har ikke nødvendigvis at gøre med det, der sker i verden lige nu. Jeg er inspireret af kvindernes portrættering i film uanset, hvornår de film er blevet lavet. På den måde er vores musik og særligt den her plade meget visuel. Den nye plade har mange visuelle elementer, og det er ikke i særlig høj grad tilfældet med vores tidligere albums. Det visuelle afspejler sig på alt det, det her album omhandler.

Se videoen til "Dark Spring" fra albummet 7 – artiklen fortsætter under videoen

 

7

Syvtallet har en særlig betydning for Beach House. Det har lagt navn til deres seneste album og er et symbol på deres ståsted i karrieren. Det bliver gentaget igennem albummet. Det er i sig selv deres syvende album, og sammen har Alex Scally og Victoria Legrand skrevet og udgivet 77 sange under Beach House.

– Der var ingen anden titel, der gav mening for os, fortæller Alex Scally. – Og det er den eneste chance, vi har for at navngive en plade efter et tal. Der er noget over syvtallet, der har en kraft i sig. Det giver bare mening for os. Vi har det godt med det, og på den måde er vi måske også ret intuitive. Det virkede ret simpelt, skarpt og modigt af os, men samtidig kompliceret, for det er ikke nødvendigvis oplagt at analysere sig frem til.

Vækstlaget fra Baltimore

Baltimore er byen, der hele tiden er under udvikling. Som Future Islands og Lower Dens voksede ud af, og ikke mindst Beach House i begyndelsen var forløbere for den musikkultur, der i dag har sat Baltimore på verdenskortet.

– Baltimore ændrer sig hele tiden, fortæller Victoria Legrand. – Det virker som om, at scenen ændrer sig hver anden måned. I dag ser hele byen og musikscenen anderledes ud, end den gjorde for bare et par år siden. Der er et liv i den by, og på den måde er det en god by at bo i. Det har aldrig været nødvendigt for os at forlade byen, selvom vi i begyndelsen ønskede det og tænkte, at New York eller L.A. sikkert var steder, hvor vi kunne finde gennembruddet.

Baltimore er i dag, hvad Manchester, Seattle og London engang var. Det er måske en lidt amputeret udgave, for de vibrationer, byen sender ud, har endnu ikke nået de højder, som grunge, britpop og punk har sat på musikkulturen. Men Baltimore er et fortrøstningsfuldt håb om, at musikken ikke alene foregår foran en computer i provinsen. At musikken stadigvæk formår at generere en kollektivitet, der kan skabe og udvikle en kultur omkring sig.

– For mig handler Baltimore ikke om en bestemt lyd, stemning eller energi, selvom der er mange, der påstår det, fortsætter Alex Scally. – I mine øjne har Baltimore altid haft det samme udtryk, fordi man kan gøre, som man vil i byen.

Kreativiteten fra mørket

Depression Cherry og Thank Your Lucky Stars udkom mere eller mindre på samme tid. Det var to forskellige album uden en fælles historie, men udformet af den samme kreativitet. Depression Cherry og Thank Your Lucky Stars er udgjort af bløde lydflader, hvor støjen er trukket ned under overfladen. På 7 har Beach House bevæget sig tættere på det kaos, der har påvirket dem. Alex Scally og Victoria Legrand har ladet sig overvælde af støjen.

– Der er ingen af os, der rigtig ved, hvordan pladen er endt på den måde, siger Victoria Legrand. – Men verden påvirker os jo – samfundet og virkeligheden. Kaos og vold er meget fremtrædende, og det har påvirket os. Og da vi lavede Depression Cherry og Thank Your Lucky Stars, befandt vi os et andet sted mentalt. På den måde er vores musik et meget naturlig udtryk for, hvor vi befinder os, og vores plader er samlingerne af det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA