Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 20-11

Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 20-11

GAFFAs skribentstab har endnu en gang skuet tilbage på året, der gik, og i fællesskab – ved prioriteret afstemning – kåret de bedste album i ind- og udland. Musikåret 2018 har været præget af mange spændende udgivelser i alverdens genrer, og der var tæt opløb om de øverste pladser. 

Vi lægger ud med de udenlandske album fra nummer 20-11 og fortsætter i morgen med de udenlandske album nummer 10-1. Hør en playliste med sangene nedenfor.

Redaktionen konstaterer i øvrigt til sin glæde, at der til en afveksling er nogenlunde lige mange mænd og kvinder på listen – helt uden kvoteordninger.

LÆS OGSÅ: Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 10-1

20 Robyn: Honey

Universal Music / Konichiwa Records

Pladen starter med “klassiske” Robyn-numre i form af "Missing U" og "Human Being", der hurtigt dykker over i den ABBA-inspirerede "Because It’s in the Music". Og herfra går det stærkt, hvor Robyn går fullblown nineties på flere sange. Ikke et hipster-dj's øje kan være tørt efter denne trackliste. Et spændende og skørt album.

19 Anna von Hausswolff: Dead Magic

Playground Music / City Slang 

Tre plader har det taget for svenske Anna von Hausswolff at rejse sig fra en lettere anonym klaverpop på debuten til denne doom-tour de force. Indspillet i Marmorkirken med Randall Dunn (Sun O))), Sort Sol) og med kirkeorgelet som centrum minder von Hausswolff om alt fra åndsfællerne Chelsea Wolfe og Diamanda Galás til Swans og sågar det kontroversielle idol Burzum, men risikerer aldrig at miste sig selv.

18 IDLES: Joy as an Act of Ressistance

Partisan Records

Positivitet og punk er en ikke en ting, man normalt forbinder med hinanden, men det gør de her. Og lad os få det ud af verden: Nej! IDLES er muligvis ikke det mest originale punkband i verden – men sangene er aggressive og støjende, og forsanger Joe Talbot har en af de bedste leadvokaler hørt i rock i mange år. Og så er sangene voldsomt stærke!

17 The Carters: Everything is Love

Sony Music / Columbia Records

Førstesinglen ”Apeshit” er en virkelig stærk single, med Queen B som overlegen trap-rapper, og hvor Jay-Z skyder mod både Grammy og NFL. På ”Boss” er Beyoncé on point med fraseringer, vi ikke har hørt fra hende siden Destiny’s Child-dagene, og sådan er albummet fyldt med højdepunkter, med mere balls og mindre cheese, end man kunne have frygtet.

16 Kanye West: Ye

Universal Music / GOOD Music

Den Kanye West, vi møder på Ye er lige dele frygtløs og skrøbelig. Og selvom Kanyes sindstilstand har set bedre dage, er hans musikalske begavelse upåvirket. Han flår, ridser og skubber stadig til hiphop-genrens grænser og skaber noget absolut enestående på hvert track, enkelte steder med hilsner tilbage til sit eget bagkatalog.

15 Pusha T: Daytona

Universal Music / GOOD Music

Det er GOOD Music-labelmate og frequent collaborator Kanye West, som har siddet ved knapperne på samtlige numre, og der er skåret ind til benet produktionsmæssigt. Helt generelt kan man sige, at albummets længde på 21 minutter har skåret alle pop fillers, pleaser tracks og pladeselskabstvungne features ud. Alt i alt er alle numrene faktisk nævneværdige og fungerer som hele tracks.

14 Cardi B: Invasion of Privacy

Warner Music / Atlantic Records

Talentet er ikke at fornægte. Med et solidt flow og dronningetendenser tramper hun de høje hæle ned i konkurrenterne. Den klareste kvalitet er den uimodståelige arrogance og den arrigskab, som Cardi B lægger for dagen. Invasion of Privacy viser samtidig nye sider af talentet med “Be Careful”’s skønsang og opsang til gommen og den sårbare “Thru Your Phone”.

13 Rhye: Blood

Loma Vista

Canadiske Michael Miloshs karakteristiske og gudesmukke vokal kæler med velproducerede blæsere på "Waste". Generelt er legen med blæsere samt strygerne på ”Stay Safe”, helt fænomenal. På ”Blood Knows” går Michael Milosh fra luftig falset til et stærkt fuldregister, hvilket klæder både ham og pladen gevaldigt, og hele vejen er eksekveringen helt fænomenal.

12 Beach House: 7

Bella Union

Hvor duoen altid har arbejdet med udflydende stemninger og psykedeliske strømninger, dyrker Beach House på 7 et ekstraordinært stort fokus på melodier, uventede drejninger og ikke mindst accelerationer – det høres navnlig på den rullende åbner "Dark Spring", den ulmende "Drunk In LA" og den pludseligt snurrende "Dive" – tilsat Victoria Legrands hypnotiske stemme.

11 A Perfect Circle: Electric Elephant

BMG

På Eat the Elephant fremstår A Perfect Circle som en 2018-udgave af Pink Floyd. Musikken er baseret på en progressiv tilgang, men ikke via instrumental ekvilibrisme. I stedet udforskes lyd, melodier og harmonier som et kunstnerisk materiale, man kan forme. Og teksterne drypper af en bidende sarkasme rettet mod magthaverne.

 

LÆS OGSÅ: Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 10-1

Hør en playliste med sangene her:

Hør sangene på andre streamingtjenester, blandt andre Apple Music:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA