x

NEKROLOG: Scott Walker var en mester i at formidle mørket

NEKROLOG: Scott Walker var en mester i at formidle mørket

I interviews har Scott Walker fortalt, at der var en glad og løssluppen stemning ved hans senere studiesessions. Der blev grinet en del under indspilningen af The Drift fra 2006, hvilket kan virke modsigelsesfyldt, når man træder ind i Scott Walkers musikalske univers, som talte Tilt, førnævnte The Drift og Soused, som han lavede sammen med doom metal-gruppen Sunn O))). Her var Scott Walker om nogen en mester i at formidle mørket. Ofte er det bare hans utrolige baryton-stemme over en ambient-agtig baggrund. Drone-figurer, der driller i mørket. Nogle gange føles det som at falde lige ned i et sort hul. Der er intet håb nogle steder.

Men alt imens grinede Scott Walker løs, for det er generelt sådan, kreative mennesker fungerer. Du opbygger en verden af sorg, frustration og lidelse for at ryste det af dig selv. Det er din terapi lige så meget, som det er musik. Det kan fungere som en trøst for andre. Scott Walker balancerede altid det helt igennem prætentiøse med det skikkelige og indbydende.

Dette har fulgt ham hele hans liv. Som når han forlod det ganske behagelige og radiovenlige The Walker Brothers for at træde ind i sit eget sind og skabe musik med inspiration fra Ingmar Bergman. Heldigvis blev dette også en kommerciel succes.

Efter tre album, hvor han blandt andet fortolkede sange af store navne som Burt Bacharach og Jacques Brel, nåede han sit mesterværk og en milepæl. På Scott 4 stod Walker bag alle sangene, og det er fantastisk og overvældende fra start til slut. Takket være Scott 4 opdagede jeg senere Loves Mariachi-osende psykedelia og crooner-personligheder som David Sylvian og Richard Hawley. Når blot én plade kan åbne nye porte, så ved man, at man er faldet over noget stort.

Det er min lille historie om en mand, som ikke ”vovede”, men snarere var tvunget til at udforske og finde nye veje for ikke at sidde fast eller blive led og ked i en musikindustri, der altid leder efter plads at udbrede sig på. Scott Walker tog ingen lette solbeskinnede veje, men når man begiver sig igennem hans interviews, afsløres en ganske fornøjelig person undervejs. Så lad os mindes en venlig, veltalende og vidunderlig herre, som tog det onde med det gode. Tog sorgen med et grin.
Tak for alt, Scott Walker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA