BOB HUND: Vores soundtrack til livet

BOB HUND: Vores soundtrack til livet

De svenske indierockere fra Bob Hund udgiver deres 10. album 0-100 i morgen. Vi har spurgt dem om inspirationskilder og deres soundtrack til livet.

(Bob Hund består af Thomas Öberg (vokal), Jonas Jonasson (synth), Johnny Essing (guitar), Mats Andersson (bas), Conny Nimmersjö (guitar) og Mats Hellquist (trommer), og de svarer individuelt på de spørgsmålene)

Den her sang gør mig virkelig sentimental (Johnny):  

– "Seasons in the Sun" med Terry Jacks. Den sang giver mig tårer og styrke! Den er uhørt trist... Jeg mener... Første tekstlinje: "Goodbye my friend, it's hard to die, when all the birds are singing in the sky, now that the spring is in the air, pretty girls are everywhere, think of me and I'll be there." Jeg var ganske ung, da jeg hørte den og følte mig allerede som hovedpersonen, som teksten handler om. Men der findes som sagt også et smuk, stærkt linje af vidunderlige minder og en bemærkelsesværdigt håb. En slags fred i sorgen.



Den her vender jeg altid tilbage til (Thomas): 

La Düsseldorf med "Düsseldorf". Jeg kan ikke tro, at det er sandt, at der findes en sang, som hedder Dusseldorf, der er sååå god. Havde vi kendt til det i 1996, kan det sagtens være, at Bob Hund havde skrevet en sang mere, der også hed "Düsseldorf". Hvorfor skulle vi gøre det? Der findes jo en sang allerede. Jeg bygger en tidsmaskine og tager tilbage til Bob Hund for at afsløre hemmeligheden om, at der allerede findes en sang, som hedder Düsseldorf... Som er sååå god. Düsseldorf hedder den. 



Den her er min ultimative party starter (Thomas):  

Rashaan Roland Kirk med "Black Root". Jeg bliver automatisk i godt humør af denne lille festmelodi. Roland Kirk spiller alle instrumenterne i denne indspilning selv. Det hele på én gang, uden at frygte at lave fejl. Han arbejder stenhårdt for, at vi skal forstå, at musik er verdends bedste kur mod ensomhed, sorg og tristesse.  



Den her ville jeg ønske, jeg selv havde skrevet (Mats):

"Brighton Rock" med Queen. Da jeg som tolvårig i 1976 så Queen, så forstod jeg, at det var det her, jeg ville lave. Den her sang vækker den følelse på den helt rigtige måde!



Den her roterer nonstop lige nu (Conny):

6LACK med "Unfair". Der findes altid 1000 gode sange, der bare venter på at blive opdaget. Lige efter nytår kom den her single – en brilliant r&b-ballade. Grunden til, at jeg gav denne sang ekstra opmærksomhed og tog den til mig, var det stærke coverfoto til albummet East Atlanta Love Letter, hvor 6LACK er fanget i studiet foran mikrofonen med et lille barn i bæresele på maven.



Den her forbinder jeg med min første forelskelse (Conny): 

"Dancing Queen" med ABBA. Jeg var 9-10 år gammel, da Arrival kom ud. Jeg var håbløst forelsket i en pige fra min klasse, og ”Dancing Queen” lød som en midsommernatsdrøm og akkompagnerede min forelskelse. Musikken og sangen var som et forbudt indblik bag gardinerne til teenagelivet. Intet i verden er mere spændende for en tiårig.



Den her husker jeg tydeligt fra min barndom (Christian):

Cerrone med "Supernature". Min mor spillede denne virkelig meget, da jeg var barn, og det skapte på godt og ondt en livslang kærlighedsrelation til syntharpeggio, discotrommer og vemodig fransk synth. Coveret er uden sammenligning et af de mest bizarre og mislykkede gennem tiden. 



Den her skal spilles til min begravelse (Jonas):

Det her er svært. Spiller man en trist sang som "To the Unknown Man" af Vangelis, så græder alle. spiller man en glad sang som "Rydeen" med Yellow Magic Orchestra, så græder alle endnu mere! Jeg kunne godt finde på at vælge "Computer Love" af Kraftwerk – min absolutte favoritsang! Men det blir "Talk" med Coldplay. Den fantastiske tekst sammen med melodien fra Kraftwerks "Computer Love", det må blive mit soundtrack. At kunne tale sammen er menneskers største styrke!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA