KOMMENTAR: Kan man anmelde musik, hvis man ikke selv er musiker?

KOMMENTAR: Kan man anmelde musik, hvis man ikke selv er musiker?

Det første, jeg gør hver morgen, efter at have sat kaffen over, er at tjekke de seneste musiknyheder fra ind- og udland.

Det er ikke altid, der er sket noget, der gør mig lysvågen, inden kaffen er klar, men for nylig var der noget, der straks fangede min opmærksomhed: Den amerikanske, Roskilde-aktuelle rapper og sangerinde Lizzo havde skrevet et tweet, hvor der i al sin enkelhed stod: "Folk, som "anmelder" plader og ikke selv laver musik, burde være arbejdsløse".

Tweetet havde skabt stor debat, og de fleste var uenige med Lizzo. Den amerikanske forfatter, redaktør, tidligere advokat og debattør April Reign, der blandt andet er kendt for at stå hashtag-kampagnen #OscarsSoWhite, skrev eksempelvis: "Dette er ikke vejen frem, søster. Du har en fantastisk karriere foran dig. Fremmedgør ikke folk med noget, du ikke kan støtte. Næsten enhver industri har folk, der ikke skaber, hvad de kritiserer (mad, film, mode, tv, musik)."

Lizzo lod senere til at være lidt på tilbagetog, for hun tweetede efterfølgende: "Dette er en invitation til alle musikjournalister til at komme i studiet med mig på mit næste album. Jeg vil gerne forstå jeres verden lige så meget, som I kan forstå min."

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: "Hugo Helmigs historie er et symptom på en musikbranche, der æder sine egne op indefra"

Når jeg blev så vågen af Lizzos tweet, skyldtes det dels, at jeg følte mig ramt. Jeg har selv anmeldt musik i mange år uden nogensinde at have spillet musik på andet end absolut amatørniveau for efterhånden mange år siden, og noget tilsvarende gælder også en del af de øvrige anmeldere på GAFFA (andre af dem er omvendt ret dygtige musikere). Og hvad bilder vi os så ind at komme og kritisere, når vi i hvert fald ikke kan gøre det bedre selv?

Sjovt nok kan man ikke mistænke Lizzo for at være fornærmet over dårlige anmeldelser, for hendes seneste album har fået en begejstret modtagelse stort set over hele linjen, også i GAFFA (af en musiker, helt tilfældigt). Men man må formode, at hendes vrede skyldes, at hun synes, at mange af de folk, der skriver om musik, ikke ved nok om det, de skriver om. Og det er jo kernen i det hele: Som anmelder skal man vide noget om det, man skriver om, og kan man så det, hvis man ikke selv er udøvende inden for faget?

Som anmelder er det vigtigste at kunne lytte og skrive levende og indsigtsfuldt om det, man hører. Og man skal naturligvis have en solid baggrundsviden om musik. Om genrer, perioder, tendenser, markante udgivelser og kunstnere, og selvfølgelig skal man kunne høre forskel på forskellige instrumenter, på dur og mol og så videre. Det er viden, man kan erhverve sig på mange forskellige måder, og ikke nødvendigvis ved selv at spille, om end det ikke ligefrem trækker ned, at man ved, hvad der er op og ned på en guitar eller et andet instrument. Bare man ikke bliver for meget fagnørd. Jeg husker en tidligere og i øvrigt glimrende anmelder, der også var trommeslager, og som brugte halvdelen af en anmeldelse på at kritisere, at hi-hatten på et album var mikset for højt – noget, de færreste andre formodentlig ville lægge mærke til.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Lizzo dræber os med kærlighed

Til gengæld kan det være et problem at anmelde andre, hvis man selv er musiker på mere eller mindre professionelt niveau, i hvert fald hvis vi taler om lille miljø som den danske musikscene. For så vil man hurtigt komme ud for at skulle anmelde folk, der på én gang er kolleger og konkurrenter, og som man ofte vil kende personligt, og det kan hurtigt give habilitetsproblemer – for så er man jo både spiller og dommer på én gang. I sportsverdenen oplever man ofte, at tidligere sportsfolk springer ud som sportsjournalister, men det giver jo god mening, netop fordi pensionsalderen i topsport er noget lavere end i musikkens verden, og man derfor ikke i samme grad har en dobbeltrolle.

Så nej, jeg synes ikke, at man behøver at være musiker for at anmelde musik, ligesom jeg heller ikke tror, filmanmeldere særlig tit bliver spurgt om, hvorvidt de selv laver lidt spillefilm i deres fritid (om end filmudstyr ligesom musik-ditto er blevet meget billigere i de senere år). Men som sagt: Det trækker normalt heller ikke ned, og i hvert fald skal man vide, hvad man skriver om. Heldigvis har de sociale medier gjort, at vi nok skal få at vide af vores årvågne læsere (hvor en del jo også selv spiller musik), hvis vi skriver noget, der er faktuelt forkert, og så bliver det straks rettet.

Jeg tager gerne en tur i studiet med Lizzo, og hun er velkommen på redaktionen når som helst. Og hvis der pludselig kommer et folkekrav om, at anmeldere også skal spille musik, så må jeg tilbage i øvelokalet, for jeg har ikke tænkt mig at stoppe med at anmelde.

________

Ole Rosenstand Svidt, redaktionsekretær på GAFFA

Spillede dårligt klaver i et par år omkring årtusindskiftet
Har gennemført kurser i musikteori og hørelære på Aarhus Musikskole
Havde en ganske kort periode som rapper i slutningen af 80'erne
Cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet, 2001
Forfatter til to romaner og har en tredje undervejs


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA