Her er årtiets 20 bedste danske album – ifølge GAFFAs skribenter

Her er årtiets 20 bedste danske album – ifølge GAFFAs skribenter

2010'erne lakker mod enden, og GAFFAs samlede skribentstab har benyttet lejligheden til at kigge tilbage på årtiet, der gik, og i fællesskab – ved prioriteret afstemning – kåre de allerbedste album. En svær, men meget spændende opgave efter et årti med masser af fremragende udgivelser i alverdens genrer. Et enkelt navn markerede sig så stærkt, at det er med på listen to gange. Klik på albumtitlen for link til GAFFAs anmeldelse og hør en playliste med sange fra albummene nederst.

20. Rhye: Woman (2013)

Innovative Leisure

Sangene på debuten fra det canadisk-danske (og senere rent canadiske) soulprojekt med sanger Mike Milosh og multimusiker Robin Hannibal ligger på en poppet, repetitiv bund med kærlighed for det enkelte instruments muligheder og magt og fylde til den suveræne dyneomkransende, bløde stemme. Det rammer dybt. Og ja, vi har lige taget klaphatten på og betragter denne udgivelse som et dansk udspil.

19. Lydmor: I Told You I'd Tell Them Our Story (2018)

Mermaid Records

Væk er de rå skitse-lignende indspilninger, og i stedet fremtræder en langt mere gennemarbejdet produktion og storladen lyd. Sangene er stadig en blanding af uptempo electro-bangers med tunge, maskinelle beats, mixet med fine perler af ballader, der fungerer som små pusterum mellem de hårde rave-udbrud – med en fælles Shanghai-sound som rød tråd.

18. Lukas Graham: Lukas Graham (2012)

Copenhagen Records

Begyndelsen på et af årtiets største internationale musikeventyr for et dansk navn – der peakede i 2016 med verdenshittet "7 Years" og tre Grammy-nomineringer. Musikken her på debuten er lækkert tilbageskuende, men samtidig frisk soul-pop efter alle kunstens regler, og Graham og gutterne navigerer ubesværet mellem det flabede, det tilbagelænet chillede og det mere følsomt melankolske. Bundniveauet er ganske højt, og så gør det ikke så meget, at det ikke er alle sangene, der sidder lige i skabet. 

17. Efterklang: Magic Chairs (2010)

A:larm Music / Rumraket

Magic Chairs er stort set én lang stjernestund, hvor højdepunkterne er mange og langvarige, og den skønhed, der alle dage har kendetegnet orkestrets musik, er på ingen måde blevet mindre siden debuten. Efterklangs fanbase fik endnu et fantastisk udspil, mens nye lyttere på det kraftigste kunne – og kan – stige på her, hvor musikken efter bandets skala er noget mere umiddelbar end tidligere.

16. Kira Skov: The Echo of You (2018)

Stunt Records

The Echo of You har karakter af en ultimativ kærlighedserklæring – en hyldest til Skovs afdøde mand, Nicolai Munch-Hansen. Kira Skov fremstår mere og mere som Danmarks svar på uomtvisteligt store kunstnere som Nick Cave og P.J. Harvey – en alvorsfuld, troværdig og kompromisløs singer-songwriter med en naturlig autenticitet og autoritet.

15. Malk De Koijn: Toback from the Fromtime (2011)

Target Distribution / Langestrand Fladhjul

Lyden på det første Malk-album i ni år – og det eneste, der kom i 2010'erne – er skramlet og 90'er-old-school, som kun "original old-schoolers" kan være det, men det passer virkelig godt til Malk de Koijn. Ikke fordi de ikke har fornyet og udviklet sig, men lige præcis Malk De Koijns univers kræver og passer godt til noget, der er alt andet end poleret og strømlinet. Den røde tråd er utvivlsomt den dejlig skramlede lyd.

14. De Eneste To: De Eneste To (2010)

Copenhagen Records / Sony Music

Simon Kvamm og Peter Sommer havde i 00'erne og 10'erne godt gang i deres respektive projekter, men de to østjyder, fodboldfans og danske sangskrivere havde udviklet et venskab og et fælles lyrisk univers på aliasset De Eneste Tos selvbetitlede debut. Al snak om et hurtigt sideprojekt blev manet til jorden med et eftertænksomt og stort værk, der havde potentialet til at stå tidens test – og som også blev fulgt op af en solid toer i 2014.

13. Bisse: Højlandet (2016)

Showbisse Inc.

Bisse satte i den grad sit præg på sidste halvdel af 2010'erne med hele ni (!) album og en albumlang ep udgivet i årene 2015-2019. Det bredere gennembrud kom i 2016 med hans femte album Højlandet og hittet "Seks hjerter". På albummet dyrker Bisse stadig ikke just den traditionelle vers/omkvæd-struktur – Bisse kommer fra et andet sted, og med sig har han en stribe interessante, danske tekster. Fra relativt straight storytelling i "Selfiedøden" og "Kongeegen" til "Laurentii Tårer", hvor alter egoet (?) Bisse italesættes. Et besynderligt, besættende bekendtskab.

12. Benal: Hvis det virkelig er vigtigt (2017)

Sony Music

Rapper-Benjamin og producer-Albert har på kort tid markeret sig som et af Danmarks vigtigste hiphop-navne og har fra begyndelsen bygget deres navn på et markant musikalsk udtryk og en nævneværdig stil. Over Alberts elektroniske og enkle klangflader og ofte hårdtpumpende techno-univers er Benjamins indre rapperdæmon blevet sat fri. Og hvilken dæmon her på deres andet regulære album, som blev deres folkelige gennembrud.

11. The Floor Is Made Of Lava: Howl at the Moon (2010)

Target Group

Fra småfjollede energibundter til nærmest sammenbidte rockere. Kontrasten kunne ikke være større fra første til andet album hos eksil-esbjergenserne. Howl at the Moon er rock fra 90'er-skolen, og specielt Nirvana og Pearl Jam lyder til at have været på anlægget hos bandet, musikalsk og ikke mindst vokalmæssigt. Hatten af for kvartetten for et modigt og ret imponerende hamskifte. Albummet blev fulgt op af endnu et solidt udspil i 2012, inden gruppen i al stilfærdighed gik hver til sit. I 2017 vendte sanger Tobias Kippenberger tilbage som solist, nu på dansk, med en single, fulgt af en ep i 2018 og et anmelderrost album i 2019.

10. When Saints Go Machine: Konkylie (2011)

EMI Music

Konkylie er dén plade, som man ønskede sig, at When Saints Go Machine ville lave: et gennemført intelligent møde mellem det beatorienterede og den ekstremt følsomme lydfetischisme, som også kendetegner sideprojektet Kenton Slash Demon. When Saints Go Machine var i dette perspektiv nået langt kunstnerisk siden debuten Ten Makes a Face i 2009, idet den letkøbte dansable funktionsmusik blev afløst af intense soundtracks, eksplorative kompositioner og en boblende produktion, der slog bro mellem de elektroniske sekvenser og Nikolaj Manuel Vonsilds specielle, lyse vokal. På deres følgende udspil fortsatte When Saints Go Machine eksperimenterne og bevægelsen væk fra det poppede udtryk.

9. Phlake: Slush Hours (2016)

Sony Music

Selvom duoen lagde sig i flødestrømmen af den følsomme r&b, turde de også bevæge sig længere ud end til navlen, og det gør debutalbummet Slush Hours til et dragende popværk. Det klædte den danske r&b at have groet sig nogle nosser, og albummet og singlerne "Pregnant" og "Angel Zoo" blev gruppens store gennembrud. 

8. Spleen United – School Of Euphoria (2012)

Copenhagen Records

Elektrorockens velmagtsdage på den danske musikscene var for længst forbi i 2012, og derfor giver det god mening, at Spleen havde valgt at gå den elektroniske planke helt ud med et gennemført, helstøbt og uregerligt album, der trak lytteren rundt i en vidunderligt farverig manege af aggressive beats og pågående hooks. Gruppen gik i pause-mode året efter, men vendte tilbage i 2019 og har lovet ny musik efter årsskiftet.

7. Søren Huss: Troen & Ingen (2010)

Universal Music

Troen & Ingen er Søren Huss' sørgmodige solodebut, der trods en tragisk forhistorie er en fantastisk umiddelbar præstation. Saybia-sangeren udfolder sig for første gang på dansk, og hans udtryksfulde stemme sender tankerne tilbage mod beatsangernes præsens. Derfor formår han at fremføre de dybt personlige sange med en troværdighed, som kun få danske kolleger vil kunne præstere. Albummet blev startskuddet til en solid solokarriere, om end Saybia vendte kortvarigt tilbage i 2015-2016 med et album og en turné.

6. MØ - No Mythologies to Follow (2014)

Sony Music / Chess Club / RCA Victor

Endnu et dansk navn med international succes i 2010'erne. Debutalbummet No Mythologies to Follow er bygget op omkring MØs signaturlyde i et elektropop-univers, der især er kendetegnet ved producer Ronni Vindahls små udsmykkende og meget fængende guitarfills, der ofte er et hook i sig selv, sammen med MØ's samplede råbe-vokal, der i høj grad udgør numrenes lydmæssige dybde og røde tråd. Lyden er international med stort I og bærer et sprødt lydbillede af den brede beatbaserede slags. Ambitionerne skinner for alvor igennem på denne plade. 

5. Allan Olsen: Jøwt (2013)

Zoobaba

Den nordjyske trudadur gik i en helt anden retning end den allestedsnærværende streaming-kultur. I første omgang kunne albummet nemlig kun købes i fysisk format, og kun hos Spar-købmænd nord for Limfjorden og i en pladebutik i Frederikshavn. Alligevel gik det direkte ind på hitlistens førsteplads. Albummet er delvist indspillet på vendelbomål. Undervejs namedroppes der småbyer på størrelse med huller i vejen, der ellers aldrig havde fundet vej til en bette popsang, og hele denne hjemstavnshyldest er en underspillet og underfundig kærlighedserklæring til det ophav, der har formet manden, som rejste derfra. For du kan rejse, men aldrig flygte fra, hvem du er.

4. The Minds Of 99 – Liber (2015)

No3

Musikalsk er Liber mere ultimativ end forgængeren, den selvbetitlede debut fra 2014, og der bliver spillet med en højere risiko. Der leges besnærende i den perlende "Ma Cherie Bon Bon", og i "Hjertet Følger Med" er både Pet Shop Boys og New Order med på bagsmækken. Det meste samles i den blændende "Stjerner på himlen", der er ekstrakten af The Minds of 99. Et band med en glubende appetit.

3. Kellermensch: Goliath (2017)

Universal Music / Persona Non Grata Records 

"Bad Sign" åbner albummet, og det er tungt. Den tunge bas og det dystopiske orgel brydes af den melodiske stryger og forsanger Sebastian Wolffs intense vokal. På "The Pain of Salvation" kulminerer den opbyggende komposition med en støjende og kaotisk guitarsolo, der tager fat om sindet og ryster sig fast i bevidstheden. Og sådan fortsætter albummet på tårnhøjt niveau. Udspillet blev Kellermenschs eneste fuldlængdealbum i 2010'erne, hvor de derudover udgav en ep i 2010, men en nylig opdatering af deres profilfoto på de sociale medier antyder, at de har noget i ærmet den 24. januar 2020.

2. Peter Sommer: Elskede at drømme, drømmer om at elske (2018)

Sony Music

Peter Sommer truer med at springe ud som optimist på sit femte soloalbum Elskede at drømme, drømmer om at elske, der i tone og ord lægger grundig afstand til det hårde skilsmissealbum Alt forladt. Gardinerne er trukket fra, og der blæser en frisk brise hos sangskriveren, som både fløjter frejdigt og besynger kærligheden, men ikke undlader at runde tvetydigheden.

Nu går der selvfølgelig ikke jubeloptimist i den, når Peter Sommer synger "Jeg springer ud som optimist, og det føles som at desertere", hvor han straks følger op med ”Highfives, som man aldrig rammer” på den fremragende Skønne spildte kræfter.

På albummet er der også skruet mærkbart ned for tempo og tryk på en række afrundede og milde kompositioner, der er indspillet med henholdsvis Tiggerne og duoen Bremer/McCoy.

1. The Minds of 99: Solkongen (2018)

No3 

The Minds of 99 kom i den grad til at definere lyden af dansk musik i 2010'erne med tre stærke album i 2014, 2015 og den foreløbige kulmination i 2018.

”Alle skuffer over tid” synger Niels Brandt på sangen af samme navn. Men meget tyder på, at det ikke lige er rundt om hjørnet for The Minds of 99, der med Solkongen for alvor folder sig ud som en generationsstemme. Solkongen er et fuldt album, der består af den tidligere udsendte ep Solkongen Del 1 og seks nye sange, som udgør Del 2. Og sammen med knivskarpe sange som "Ung kniv" og "I'm Gonna Die" fra første del topper de lige op med endnu en række markante kompositioner, der leger videre ad popsporet i deres umanerligt iørefaldende elektrorock.

Det lyder måske lidt fatalistisk med en sang, som bærer titlen "Alle skuffer over tid", men det viser sig at være en boblende kærlighedssang, der med en lysende melodi understreger glæden over nuet, selv om vi kun kan skuffe over tid. Det handler nemlig om at fastholde sig selv og sætte pris på nuet hos sanger Niels Brandt, der med sine eksistentielt tonede sange går i rette med den overfladiske og selviscenesættende dagligdag, som vi ynder at spejle os i.

Niels Brandt gør op med tendensen til, at vi hele tiden vil have mere af det, som vi allerede har. Det indrammer The Minds of 99 mere end perfekt på albummets absolutte hurtigløber "K før ærlighed", der trods et voldsomt udtræk af både New Order og Pet Shop Boys bare er klar til at erobre verden med en smittende melodi.

The Minds of 99 tager nogle dybe dyk ned i tiden, men sat sammen med den ungdommelige livsappetit og sans for doseret weltschmerz bevæger de sig over mod den mere poppede tone med stor elegance på et album, som er en solkonge værdigt. (Albummet er anmeldt af Jan Opstrup Poulsen)

LÆS OGSÅ: Her er årtiets 20 bedste internationale album – ifølge GAFFAs skribenter

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA