x

ALKYMIST-INTERVIEW: Fordybelsen i det mørkeste univers

ALKYMIST-INTERVIEW: Fordybelsen i det mørkeste univers

– Det er med livet som indsats, griner bassist Kaspar Luke. Vi befinder os på højdepunktet af samfundsnedlukningen, der har resulteret i et grynet og todimensionelt møde, der periodevis afbrydes af den knitrende internetforbindelse. Vi befinder os knap to kilometer fra hinanden. Jeg på Nørrebro og to dele af metalbandet Alkymist i en bunker nær Forum, hvor de som regel øver op til shows. Men lige nu er alt lukket ned – ikke bare samfundet omkring os, men de fleste forberedelser på det forår, der var planlagt omkring bandets andet album, Sanctuary.

– Men det er også det, der gør det spændende, fordi vi hver især har forskellige indgangsvinkler, fortsætter Kaspar Luke i sit forsøg på at besvare mit spørgsmål, der drejer sig om de udfordringer, Alkymist har stillet sig selv under tilblivelsen af Sanctuary. – Nogle af os har brug for at skille musikken ad for at finde ud af, hvordan det virker. Andre har en meget intuitiv tilgang. Og det gør musikken spændende, når vi til sidst kommer i mål, fordi vi har været hele processen igennem, og vi derfor både kender det intuitive element, men vi ved også, hvorfor det virker. Det giver musikken en skarphed, men også en følsomhed.

– Og det er ikke en omkostningsfri proces, tilføjer vokalist Peter Bjørneg. – Det kræver en enorm koncentration og energi. Og det, vi gjorde med Sanctuary, var at sætte en dato til at starte med. Det skabte det her kæmpe pres på os, men af den grund kan man mærke energien og desperationen og livsnerven i musikken. Det er intenst ad helvede til, og det er en intensitet, der kommer fra os. Det er ikke noget, vi bevidst skaber i musikken, men ud fra at have sat os selv i en meget voldsom kreativ proces. Men operationen lykkedes, og ingen er døde.

Musikkens fjerde dimension

Alkymist blev dannet for et par år siden. Alkymist opstod af støvet fra nogle af de danske metalkoryfæer fra fortiden – fra Düreforsög til Detest. Mere eller mindre tilfældigt ifølge Kaspar Luke, der oprindeligt mødte guitarist Stefan Krey til en fødselsdagsfejring af en fælles ven. Uden videre introduktion blev de præsenteret for omverdenen under Spot Festival for to år siden. Jeg var der og havde forud for koncerten tørstet efter rå musik af format. Jeg fik stillet tørsten.

Kort efter udkom bandets debutalbum, der faldt fint på plads i en tid, hvor tung metal pludselig formåede at finde vej til de fjerneste afkroge. Og i dag er Alkymist klar med fortsættelsen.

– Der har været mere på spil her, siger Peter Bjørneg. – Med den første udgivelse manglede der noget. Den plade var ikke så helstøbt, fordi det mere bare var en masse numre, vi havde skrevet og indspillet. Sanctuary er mere designet, kan man sige. Der er lidt af hvert, men der er en tanke bag hvert eneste element. Det giver en mere samlet oplevelse at lytte til den plade. Vi har tænkt over en fjerde dimension i musikken. Jeg skriver ud fra stemningen i musikken. Selvom jeg gerne engang imellem sætter mig for at skrive ud fra et tema, bliver det altid drejet over mod den stemning, musikken skaber. Samtidig er det vigtigt at få teksten til at passe ind i musikken.

Sanctuary er en mere sangbaseret og detaljeorienteret plade, tilføjer Kaspar Luke. – Den er i virkelig mere produceret. På den måde har vi forsøgt at skabe en fjerde dimension, hvor man kommer væk fra neandertaleren og mod noget mere åndeligt. Det er det, der er meningen med Alkymist – at få en dualitet ind i musikken. Den dualitet, vi alle sammen besidder ved både at være nogle neandertalere og samtidig meget civiliserede, fintfølende og spirituelle mennesker. Vi vil gerne hæve os over det og kigge ned på det hele.

Hvem:

Alkymist begyndte så småt i mødet mellem guitarist Stefan Krey og bassist Kaspar Luke. Stefan havde før spillet i Gas Giant og Kaspar i Düreforsög. På kryds og tvær af hinanden kendte de Peter Bjørneg (vokalist) og Philip Kjær Morthorst (trommeslager), og de aftalte at mødes i øvelokalet. Hvad der kom ud, var ikke planlagt. Ud fra uforklarlige tilfældigheder udformede musikken sig tungere end meget andet.

Hvad:

– I begyndelsen var vi pissenervøse for, om det ville falde i folks smag, fordi vi ikke gad at dyrke den udbredte metalæstetik med ild og kranier og alt det der, siger Kaspar Luke. – Vi vil køre det mere clean og lægge op til, at folk kan skabe deres egne idéer ud fra musikken. Vi kan være svære at placere i en kasse. Vi har vores egen måde at anskue tingene på. Vi er ikke gået i øvelokalet med det formål at spille metal. Vi har aldrig haft bagtanken om at lave metal – det er bare blevet sådan.

Hvor:

Alkymist er fra København, men de hører ikke til et bestemt miljø. Måske fordi nogle af dem har gjort, som de gør i snart år 30 år.

– Jeg kommer fra Düreforsög, hvor det sateme er gået hurtigt, siger Kaspar Luke. – Men her handlede det måske om at være blevet voksent og behovet for at lave et modsatte. Det har også skabt grobunden i det univers, vi skaber med Alkymist – at skabe tid til fordybelse i musikken.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA