x

Christian Hjelm: ”Engelsholm er et sted med frihed og højt til loftet”

Christian Hjelm: ”Engelsholm er et sted med frihed og højt til loftet”

Christian Hjelm har aldrig været elev på en højskole. Han rejste derimod til udlandet. Men der er en samhørighed ved højskolekulturen og udenlandsrejsen. Igennem sit voksende venskab med Engelsholm Højskole har han lært at forstå den samhørighed, og fra januar træder han med begge ben ind i højskolekulturen, når han fremover skal undervise på højskolens sangskriverlinje.

– Lad mig starte med at forklare min forbindelse til Engelsholm, siger Christian Hjelm. I januar krydser han Storebælt med nogle ugers mellemrum med højskolelærer stående i kasketten. Fremover skal han lede højskoleeleverne igennem sangskriverforløbet på Engelsholm Højskole uden for Vejle. Sammen med højskolens hold af undervisere vil han overføre sin viden fra livet som omrejsende musiker til det aspirerende hold af nye sangskrivere. Han vil træde ind i den kreative proces, fordi der bare sker noget særligt og uforklarligt, når kreativiteten opstår. Han har undervist før, men ikke i det omfang, som den første halvdel af 2019 kommer til at omfatte.

– Første gang jeg var dernede var i 2011, hvor jeg sammen med Dennis Ahlgren stod for et sangskriverhold, fortsætter han. – Og så har jeg været gæstelærer dernede nogle gange, hvor jeg har været der en uge og lyttet til sangskrivernes sange og givet feedback. Og jeg har lavet nogle sommerstævner sammen med Michael Møller fra Moi Caprice. Det har været en løs forbindelse, der ligesom blev genbesøgt med et års mellemrum.

Ven af huset

Som Christian Hjelm forklarer det, lægger han ikke sit turnerende liv bag sig. Han kombinerer det bare med en form for fast arbejde. Han giver ikke afkald på friheden og rykker rødderne op fra indre Nørrebro i København til den østjyske natur. Og med den mulighed, som Christian Hjelm har haft for at prøve kræfter med andre aspekter af den kreative proces, kombineret med hans tilknytning til Engelsholm Højskole, har det været det oplagte valg at tage.

– Jeg er på en måde en ven af huset, forklarer Christian Hjelm. – Det er et meget magisk sted, og jeg har altid elsket at besøge Engelsholm. Jeg har altid elsket at være en del af sangskrivernes forløb, for det er enormt inspirerende. Man giver enormt meget, men man får også meget igen ved at lytte til deres musik. Når man er omkring musik og i et kreativt miljø, så smitter det jo af. Når de arbejder med musik hele tiden, får man selv lyst til at træde ind i den kreativitet. Hele højskolekulturen er meget smuk, og nu er Engelsholm et sted med frihed og højt til loftet.

Da jeg oprindeligt blev gjort opmærksom på historien om Christian Hjelm og Engelsholm Højskole var det med den opfattelse, at tilknytningen til højskolekulturen burde være livslang. Jeg forestillede mig, at Christian Hjelm skulle genbesøge sine tidligere ungdomsår, hvor han tog et højskoleophold efter gymnasiet for at finde sit ståsted i livet. Men det viste sig, at tilknytningen mellem højskolekulturen og Christian Hjelm stadig er ret ny.

– Min tilknytning er ligesom opstået igennem de her otte år, forklarer Christian Hjelm. – Jeg har hverken gået på højskole eller efterskole, men jeg har derimod rejst meget. Jeg tog til Detroit og boede i et år efter folkeskolen. Jeg var på udveksling i folkeskolen, hvor jeg boede i Brasilien. Og når man rejser meget, oplever man en form for samhørighed med de mennesker, man møder.

– De elever, der går på en højskole, er jo på en rejse. Der sker en udvikling undervejs. Og på Engelsholm Højskole er der et ret højt niveau blandt eleverne. Især på sangskriverholdet. Men det handler om at møde dem, hvor de er. Jeg kommer ikke ind med en løsning, men jeg kommer ind og forsøger at skabe et kreativt miljø omkring sangskrivning, hvor eleverne har svaret. Jeg hjælper dem bare med at finde hen til det svar.

Fordybelse og fællesskab

Min egen erfaring med højskolekulturen tilhører min barndom. Højskolerne er i dag noget, jeg bare hører om, så Christian Hjelms fortælling om udenlandsrejser og udveksling i Detroit og Brasilien vækker genlyd i mig. Jeg forstår den følelse. Jeg forstår den søgen efter det fremmede og trangen efter andre himmelstrøg. Jeg har aldrig tænkt, at højskoleopholdet kunne give det samme. Det kunne give noget andet, tænkte jeg, men ikke det deciderede brud fra trygheden og det velkendte, som man kommer fra.

– Hele højskoleånden går ud på fordybelse og fælleskab. Du rejser væk fra alting, og det giver lidt det samme som et ophold i udlandet, forklarer Christian Hjelm. – Du trækker stikket og kommer væk fra hverdagen. Det er også det, jeg får ud af det. Jeg får frisk luft ned i lungerne og mærker den kreative energi. Det er også det, jeg ser som min opgave – at antænde den kreative energi. At få eleverne til at grave dybere ind i sig selv for at se, hvad de kan. Og det er noget, jeg er god til at få øje på.

Isoleret fra omverdenen

Engelsholm Højskole ligger midt i den jyske naturidyl. Voldgraven omkring højskolen fungerer som en fysisk isolation fra resten af omverdenen. Der er intet telefonsignal, som Christian Hjelm forklarer det. Det er langt fra det værtshus, vi sidder på. Det er langt fra decembertravlhed, fortovscaféer og julefrokoster.

– Nu ligger Engelsholm Højskole et sted, hvor der ikke er et telefonsignal, så man er lidt isoleret, fortsætter Christian Hjelm. – Og så er det et slot med en voldgrav omkring, der ligger lige ud til vandet. Det er et meget smukt sted. Selve omgivelserne er inspirerende. Nu er det jo ikke mig, der er i fokus derovre, men alligevel bliver jeg inspireret på et kreativt og et personligt plan. Når der sker kreative ting omkring dig, bliver du uundgåeligt draget ind i det. Det er alene inspirerende at undervise. Jeg kan ikke forklare, hvor behovet kommer fra, men det føles naturligt for mig.

– Måske er det, fordi jeg har været i gamet i snart tyve år. Jeg kunne ikke have gjort det her for ti år siden, eller have samme ro omkring det. Måske er det, fordi jeg har været igennem nogle processer, som jeg kan give videre til nogle, som befinder sig på et rigtig højt niveau, men stadig har noget arbejde, der skal gøres for at nå målet. Og selvom man kan bruge hele livet på at forfine sit udtryk, handler det måske for mig om at give noget tilbage.

– Når man starter med at skrive sange, er den første fjende dig selv. Det kan være svært at gøre en sang færdig, fordi du kan være for kritisk og overanalyserende, så sangen ryger på hylden. Det er vigtigt at huske, for sangskrivning handler om dig selv, og det er der mange, der kan være udfordret af. Sådan har jeg det selv, for jeg lægger jo nogle ting på bordet, når jeg skriver sange.

Livserfaringen som uddannelse

Christian Hjelm har ingen uddannelse bag sig, der decideret har givet ham undervisningsredskaber. Han har kortvarigt læst på universitetet, men musikken tog hurtigt al fokus fra bøgerne. Han har været en del af det danske musikmiljø i over halvdelen af sit liv. Han har et helt arbejdsliv som musiker bag sig, selvom han kun er i midten af trediverne. Men behovet for at undervise på Engelsholm Højskole er ikke for at ændre på hans tilværelse, men derimod for at give noget tilbage. Han vil tættere på den tidligere og uberørte kreativitet, man mærker, inden musikken bliver til en levevej.

– Du kan jo ikke læse til sangskrivning, forklarer Christian Hjelm. Jeg har ingen uddannelse til at undervise i det. Jeg har lært det af at gøre det og arbejde med at skrive sange. Størstedelen af at skrive sange skal jo komme naturligt. Det er noget, der skal ligge i dig. Men det er ikke formålet med forløbet på Engelsholm at udklække en masse succesfulde sangskrivere. Formålet er at finde fordybelse. Det er jo noget, man nogle gange mangler i hverdagen.

– Al min erfaring som musiker kan jeg bruge i mit arbejde som underviser, fortsætter han. – Men det er naturligvis også kombineret med min øvrige erfaring på Engelsholm Højskole. Selvom jeg kun har deltaget i perioder og i kortere forløb, har jeg derigennem opbygget nogle redskaber, som jeg kan bruge. Og målet for eleverne er jo at skrive sange. Der ligger noget helt konkret i forhold til produktionen og indspilningen, men så er der selve teksten og melodien, som jeg forsøger at sætte i en historisk kontekst. Men det, jeg har snakket med andre undervisere på Engelsholm om er, at rammerne er meget frie. Der er bare noget i luften derovre, der ligesom fører tingene i en bestemt retning.

Roen til at tro på kreativiteten

Ifølge Christian Hjelm handler forløbet om at nå ud over sine egen bekymringer om sangen. Når man sidder alene og skriver musik, er man sin egen værste kritiker. Man overanalyserer og mister grebet om det, der i virkeligheden er essensen af en god sang.

– Jeg kan enormt godt lide at møde sangskriverne i deres sange, siger Christian Hjelm. – Det er jo helt vildt, at nogen skulle spille en skitse for dig. Det har jeg aldrig selv haft lyst til, og hvis jeg gjorde det, var det det mest nervepirrende nogensinde. Men pointen med at gøre den slags er, at du bliver stærkere af det. En skitse er jo bare en skitse, og sang er bare en sang. Den bedste øvelse, når man skriver sange, er at lytte til sangene. At indspille musikken og bedømme det, eller spille det for nogle mennesker, der ikke har lyttet til det før. Man hører det pludselig på en anden måde og egentlig på den måde, som er tiltænkt. Det kan være vildt angstprovokerende, men det er jo virkelig fedt, når du finder en ro i det.

– Jeg er typisk på Engelsholm i en uge, hvor jeg starter med at holde et oplæg, som skal åbne resten af ugen og inspirere arbejdsforløbet. Og det kan for eksempel være at gennemgå en sang, jeg har skrevet – instrumentering, lyde og effekter. Hvordan sangen er opstået som en skitse til et færdigt resultat. Rejsen, jeg er gået igennem med den sang. Selvom en sang ofte er meget individuel, kan det måske sparke nogle processer i gang. Og så kunne det være, at jeg lagde nogle dogmer for at skrive en sang – forskellige steder, man kan starte en sang.

Kulturen bag højskolen

Hen over tre fadøl og et afbræk fra julegaveræset når Christian Hjelm og jeg frem til en fælles forståelse af, hvad højskolekulturen egentlig går ud på. Vores samtale er i højere grad en refleksion end et traditionelt interview. Vi taler om højskolerne som et politisk fokuspunkt og formålet med et højskoleforløb. Ligesom det kommende semesters højskoleelever har Christian Hjelm takket ja til opgaven for at opleve en fordybelse. For at komme lidt væk og trække noget friskt luft ned i lungerne.

– På Engelsholm Højskole er skuden ligesom blevet vendt uden noget hjælp, fortæller Christian Hjem, da samtalen bevæger sig ind på højskolernes plads i den politiske dagsorden på Christiansborg. – Det er egentlig en meget smuk ting at kunne finde sin plads. Det er blevet et attraktivt sted at være, og det er jo en sejr.

– Hovedsageligt er det jo unge mennesker, der tager på højskole, men min faster i tresserne er også lige taget på et højskoleophold. Der er nogle menneskelige værdier i det, som tiltaler alle generationer. Personlig udvikling er jo aldrig for sent. Når du er på en linje på en højskole, kommer du også andre linjer ved. Der sker alle mulige ting, hvor du hele tiden berører nye områder. Og det er måske noget, der er gået regeringen forbi.

– Men der er vi tilbage ved fordybelsen, for den er jo forsvundet fra samfundet. Det hænger jo sammen med det, for du skal bare skynde dig ud og yde og tjene penge til samfundet. Det hele skal gå så hurtigt, og der passer højskolekulturen ikke nødvendigvis ind. Fordybelse er blevet et fyord, og det er enormt ærgerligt. Fordybelse er noget, alle har brug for. Se, hvor mange, der har stress. Der er jo noget, som er skævt i samfundet, når den slags sker. Højskolerne er sgu bedre end medicin. Og mange af de unge mennesker, der tager på højskole, ved måske heller ikke helt, hvad de skal efterfølgende. Men de får den her fordybelse til at revurdere nogle ting.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA