x

MUSIKERLIVET I EN STREAMINGTID: "Der er ikke noget, der hedder fairness i det her"

MUSIKERLIVET I EN STREAMINGTID: "Der er ikke noget, der hedder fairness i det her"

Artiklen er skrevet i samarbejde med Jesper Elkjær Jensen

Siden årtusindeskiftet er den fysiske musikudgivelse blevet reduceret til et nicheprodukt, mens internettet har åbnet for download, streaming og en ændring af, hvordan musikerne kan leve af deres musik. Vi har snakket med fire musikere om livet i en streamingtid.

Hovederne bopper i takt med musikken i et lydstudie på Amager.

"Feeling lost when you're not here," lyder det fra højtalerne, som sender et langsomt, bastungt beat ud i et indspilningslokale på størrelse med et teenageværelse.

Bassens vibrationer løber ud i gulvet og forgrener sig til studiets hvide vægge.

Stemmen tilhører Ellen Bathum, en 24-årig thybo, som til dagligt går på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Hun er i studiet med Jeppe Engelbrecht. Han er producer og tilknyttet musikforlaget Glass Music.

Ellen Bathum udgiver musik under aliaset ELBA. Sangen, de lytter til, hedder ”WYNH”. Hun har lavet den med en anden producer og præsenterer den for Jeppe.

Ellen har været i gang som ELBA siden sommeren 2017. Det er indtil videre blevet til en række koncerter, inklusive lukkekoncerten på Roskilde Festivals Countdown-scene sidste år.

På udgivelsessiden har hun udgivet en håndfuld singler, som i marts, med undtagelse af debut-singlen, Antidote, blev samlet på ep'en Remember Me. Her finder man også WYNH.

Jeppe stopper musikken efter omkvædet.

"Det lyder fandme godt," proklamerer han og spiller omkvædet igen.

Hans hoved nikker atter i takt til musikken, mens Ellen flyver rundt i sin stol af begejstring.

"Tak," svarer hun.

Artiklen fortsætter under videoen

Musikforbruget er blevet digitalt

Siden 2011 er streamingtjenesterne blevet mere dominerende på musikmarkedet.

Over halvdelen af den danske befolkning betaler i dag for et abonnement hos en musikstreamingtjeneste, viser en undersøgelse lavet for de nordiske rettighedsorganisationer, herunder Koda.

Streamingtjenesternes fremgang har været særlig markant hos den unge del af befolkningen, som nu streamer musik oftere, end de lytter til musik i radioen.

Ifølge DR Medieforsknings årlige rapport om danskernes brug af elektroniske medier streamede 83 procent af de 15-24-årige musik i 2019, mens blot 32 procent af samme målgruppe lyttede til musik i radioen.

For voksne i alderen 32-39 år streamede "kun" 55 procent musik, mens radioen gav 64 procent deres musikfix.

Samtidig er salget af cd’er og digitale downloads næsten forsvundet.

Det har også sat sit aftryk på, hvordan musikerne udgiver deres musik. ELBA promoverede for eksempel udelukkende sin ep med opfordringer til at "streame" den på platforme som Spotify, Yousee Musik og Apple Music.

Det er især den lette adgang til og brug af streamingtjenesterne, som er blevet "en fuldstændig integreret del af smartphonen," der driver de unges musikforbrug, konkluderer DR's medieforskningsenhed.

På den måde har smartphonen været med til at ændre markedet for udgivet musik, lyder det fra Mikael Højris, konsulent ved Dansk Musiker Forbund. Han rådgiver forbundets medlemmer om branche- og karriereforhold og er blandt de mest brugte konsulenter inden for musik med mere end 30 års erfaring.

"Man kan sige, at vi i pladebranchen er gået fra at have en lille, lokal butik i hver by til at have et musiksupermarked i enhver mobiltelefon."

En ændring, som har været med til at gøre musikmarkedet hårdere for musikerne, fordi alle i dag bliver målt efter samme målestok.

"Man har i dag en større frihed til at udgive musik. Det gør, at der er så meget musik derude, at også de kendte kunstnere skal sørge for at minde deres publikum om, at de er der endnu," siger Mikael Højris.

En nådesløs branche

I Danmark er Spotify med DR Medieforsknings ord "næsten eneherskende som musikformidler for unge under 25 år."

Ifølge den svenske streamingtjeneste bliver op mod 40.000 sange hver dag uploadet til tjenesten, der i forvejen har et katalog på mere end 50 millioner sange.

Derfor vinder nye kunstnere ikke nødvendigvis et nyt publikum ved hurtigt at opnå en million afspilninger på streamingtjenesten, fortæller Søren Huss, der startede sin musikkarriere i 90’erne.

På den måde er musikbranchen nådesløs i dag, "men det oplevede vi jo også," fortæller Saybia-forsangeren om bandets kamp for at slå igennem.

"Folk var sindssygt begejstrede for vores første plade, men allerede da vi udgav den anden, som solgte det halve, 150.000 plader, hvilket jo var sindssygt mange, kunne vi mærke, at pladeselskabet stille og roligt begyndte at kigge udad mod den næste succes."

Saybias første plade, The Second You Sleep, udkom i 2002. To år senere kom opfølgeren, These Are The Days.

"Det er det, der er nådesløst," siger Søren Huss.

Mikael Højris konstaterer, at det nådesløse aspekt er et vilkår i musikbranchen.

"Der er ikke noget, der hedder fairness i det her. Der er ikke nogen, som har krav på at blive til en succes eller på at få penge, ligesom der ikke er nogen lov, der siger, at hvis din musik bliver spillet, skal du tjene så og så meget. Det har der aldrig været," siger han.

Spørger man Søren Huss, har musikbranchen heller ikke ændret sig væsentligt, selvom teknologien og lytternes adgang til musikken har.

"Branchen er stadig delt op i forskellige genrer og afsæt i musikken, samt forskellige incitamenter til at lave musik," siger Søren Huss og tilføjer:

"Man kan godt sidde og blive mavesur over, at der ikke er noget publikum, at branchen er hård eller alle mulige andre ting. Men det ændrer ikke på, at den gode sang altid finder vej."

"Det eneste, man kan, er at insistere på sin egen berettigelse."

Arbejder for gennembruddet

Netop berettigelsen prøver Ellen Bathum at holde fast i.

Ifølge hende er det vigtigste som ny kunstner at holde fast i sig selv og blive ved med at kæmpe. For er man stædig nok, skal gennembruddet nok komme, siger hun.

I skrivende stund er ELBA's mest streamede sang på Spotify ”Dirty Footprints” med flere end 32.000 afspilninger. Det er ifølge Ellen Bathum "et okay niveau" i forhold til, hvor kort tid, hun har været i gang.

"Men det er klart, at vi stadig skal arbejde meget for at gøre mig synlig," siger hun.

På trods af at streamingtjenesterne fylder mest hos de unge, er det radioen, særligt P3, Ellen og hendes pladeselskab fokuserer på.

"Det er der mangfoldigheden er, og det sætter ting i gang," siger hun.

Jeppe Engelbrecht, produceren, som sidder og rykker rundt på takter i et muligt kommende ELBA-nummer, mens sangerinden bliver interviewet, bryder ind.

"Der er en kæmpestor lytterskare på radioen, og det er der, de fleste penge er – altså ud over koncerterne," siger han.

Indtil videre er det for ELBA blevet til tre afspilninger på P4 sidste sommer.

"Men det helt centrale lige nu er at plugge musikken til P3. Det bliver også gjort, men det er svært," konstaterer Ellen Bathum, som har haft mere held med at blive en del af Spotifys spillelisteunivers.

Den nye markedsplads

Spillelisterne er en stor del af Spotify og de øvrige streamingtjenester. Sammen med venners anbefalinger er de "de største veje til musikopdagelse" for unge mellem 15-24-årige ifølge DR Medieforskning.

Derfor har spillelisterne fået en stor betydning for musikerne, fortæller tidligere forsanger i Turboweekend, Silas Bjerregaard.

For hvor en musiker tidligere kunne sælge et helt album ved hjælp af et par stærke sange, skal hvert enkelt nummer i dag være stærkt nok til at komme på streamingtjenesternes spillelister.

På den måde er en sang, som ikke streamer meget, i princippet ikke noget værd rent økonomisk, siger han:

"Der er meget mere ansvar på det enkelte nummer i dag."

Silas Bjerregaard bemærker dog, at der altid har været et tungt ansvar på enkelte sange. Det var typisk på de udvalgte singler, som i forbindelse med radio- og mediepromovering skulle gøre reklame for et helt album.

Turboweekend udgav debutalbummet Night Shift i 2007. Efterhånden som pladebranchen, først med download og senere streaming, blev mere digital, kunne Silas Bjerregaard og bandet mærke, at pladeselskaberne fik større fokus på singlerne.

"Pladeselskaberne blev mere fokuserede på salget af singlerne. Det var singlerne, som drev værket, mens de blev ligeglade med albumtracks," siger han og fortsætter:

"Fordi streaming vandt indpas, var der ikke længere nogen, som forventede salg på numre, der ikke var singler."

I 2018 gik Turboweekend fra hinanden. Men Silas Bjerregaard er stadig aktiv som musiker, både i eget navn og som en del af trioen Mantua. I februar udgav han ep'en Skygger For Solen, som han nåede at tage på en kirketurné med i februar og marts.

Den mest afspillede sang fra ep'en, ”Isbjerg”, er i skrivende stund blevet streamet mere end 15.000 gange. Men Silas Bjerregaard regner dog ikke med at tjene penge på streamingtjenesterne.

Det skyldes først og fremmest, at den betaling, musikerne i sidste ende får udbetalt per afspilning, er minimal.

Artiklen fortsætter under videoen

En uberettiget kritik

Den lave udbetaling til kunstnerne har længe været baggrund for kritik af streamingtjenesterne.

Men kritikken er ikke berettiget, mener Kaare Struve, mediedirektør hos rettighedsorganisationen Koda.

"Hvis man siger, at den andel, som Spotify sender tilbage til musikindustrien, ikke er okay, så er det, fordi man ikke kender de bagvedliggende forhold," siger han.

Ifølge Kodas mediedirektør sender den svenske musiktjeneste omkring 70 procent af sin omsætning videre til musikindustrien, hvor den skal fordeles mellem pladeselskaber, kunstnere og sangskrivere.

Det bekræftes af tal fra Spotify, som dog ikke udspecificerer den præcise andel, der bliver sendt videre til musikkens rettighedshavere.

Her er det værd at bemærke, at Spotify selv ikke udbetaler pengene til musikerne. Tjenesten sender dem i stedet til pladeselskaberne, som tager deres del af det udbetalte beløb, før musikerne får deres del. Størrelsen af musikernes udbetaling er derfor også afhængig af aftalen, de har med deres pladeselskab.

"Det er selvfølgelig en personlig holdning, og man kunne godt sige, at andelen burde være 90 procent. Men man må også være realistisk," siger Kaare Struve, som derfor ikke mener, at streamingtjenesterne i sig selv er problemet.

"Det, der fejler noget, er de penge, der kommer ind i toppen," siger han og peger på to faktorer: markedets prisudvikling og de store teknologivirksomheder.

På prissiden er et Spotify Premium-abonnement ikke steget, siden det kom på markedet, hvor det blev introduceret til 99 kroner om måneden. Samtidig har tjenesten indført flere tilbudsordninger, herunder familie- og studenterrabatter.

"Så virkeligheden er, at produktet hele tiden er blevet en smule billigere gennem 12 år," siger Kaare Struve.

Dertil kommer, at der er aktører på markedet for musikstreaming, som ikke er der for at tjene penge på musikken som kerneprodukt. Det gælder blandt andet Apple, Google og Amazon, som alle har lanceret en musikstreamingtjeneste som en ekstra service til deres kunder.

Derfor kan tjenester som Spotify og norske Tidal, der i dag er ejet af blandt andre rapperen Jay-Z, ikke sætte deres priser op.

"For de ved godt, at de andre ikke gør det," siger Kaare Struve.

"En vigtig pointe i relation til det er, at musik i noget omfang altid har været gratis, så man skal også passe på ikke at overfortolke nye tendenser," tilføjer han med henvisning til radioen, som typisk bliver set af forbrugerne som et gratis produkt.

“Den ender 1-1”

Det er dog ikke nogen trøst for Silas Bjerregaard.

For når afspilningerne af hans musik på for eksempel Spotify skal afregnes, sker det igennem hans pladeselskab, Warner, som først tager penge fra til sig selv for blandt andet omkostninger til produktion og promovering af musikken.

"Og så ender man reelt set med ikke at få noget udbetalt," konstaterer Silas Bjerregaard, som i stedet tjener penge på at spille koncerter, samt på musikken fra Turboweekend, hvor bandets medlemmer stadig modtager royalties fra radioafspilninger.

Faktisk regner Silas Bjerregaard med, at en fjerdedel af hans årsindtægt for 2019 kom fra netop Turboweekend.

Den lave indtægt fra streaming går igen hos Søren Huss.

Musikeren, der siden 2010 har udgivet fire solo-plader, den seneste, Sort og hvid til evig tid, i 2019, får i dag en større del af indtjeningen på sine plader, end han gjorde med Saybia. Det skyldes, at han selv betaler for at få pladerne lavet og kun bruger sit pladeselskab, Universal Music, til distribution og markedsføring.

Det betaler han 30 procent af sin indtjening for.

Men indtjeningen på streaming er minimal, og "der skal virkelig mange afspilninger til, før man tjener en hæderlig hyre," konstaterer Søren Huss og kommer med et eksempel.

Saybias debutalbum blev solgt i næsten 300.000 eksemplarer i ind- og udland. Dengang fik bandet fire kroner per solgte plade i Danmark. I udlandet var det lidt mindre, husker Søren Huss.

"Så jeg tjente vel 150.000 kroner før skat på pladerne," fortæller han.

På Spotify er to af numrene fra pladen tilsammen blevet streamet knap 30 millioner gange. Det drejer sig om sangene ”The Second You Sleep” og ”The Day After Tomorrow”. Afspilninger, som bandet indtil sidste år ikke havde fået betaling for.

Derfor tog de fat i deres pladeselskab, som udbetalte 200.000 kroner før skat til deling mellem bandets medlemmer for afspilningerne.

"Det er et meget reelt regnestykke. Vi får noget ud af streaming, men det er ikke noget, vi kan leve af," siger Søren Huss, som derfor er splittet, når det kommer til musikstreaming.

Som musikforbruger er han "ekstremt glad" for tilgængeligheden af musik på platformene. Professionelt er han dog knap så begejstret, fordi der ikke er specielt mange penge i musikstreaming for dem, som laver musikken.

"Den ender 1-1," siger han.

Artiklen fortsætter under sangen

Lever af at spille koncerter

I dag tjener Søren Huss penge på at tage rundt i landet med sin egen musik.

"Min live-forretning er rigtig god. Så jeg kan få min tilværelse til at hænge sammen uden at skulle gå på kompromis," siger han.

På grund af Corona-udbruddet har Søren Huss været nødt til at aflyse flere koncerter. Han har dog planlagt atter at tage på tour i efteråret.

Dermed er Søren Huss et eksempel på en generel tendens blandt danske musikere.

Ifølge den seneste opgørelse over musikbranchens samlede økonomiske værdi, Musikomsætning 2017, kommer 65 procent af musikomsætningen i Danmark fra og i forbindelse med livemusik. Resten kommer fra indspillet musik, herunder især streaming og indtægter fra brug af musik i tv og radio.

Dermed er koncerterne vigtige for, at musikerne kan få tilværelsen til at løbe rundt.

Det gælder også for bandet Carpark North, hvor koncerterne med årene er blevet mere vigtige økonomisk set, end de var tidligere, fortæller bassist Søren Balsner.

Før pladebranchen blev helt digital, kunne Carpark North regne med, at halvdelen af bandets indtægter kom fra pladesalg. Den anden halvdel tjente bandet på at spille koncerter.

I dag står liveoptrædener for 80 procent af bandets indtægter.

Denne udvikling har spillet en rolle i forhold til, hvordan Søren Balsner og resten af Carpark North ser på deres udgivelser.

"Vi er endt der, hvor pladesalget, indspilningen og udgivelsen af musik, faktisk nogle gange mere er en omkostning og en slags reklame for at lokke folk til vores koncerter," siger han.

I det hele taget har de nye musikplatforme ændret Carpark Norths tilgang til at udgive musik.

"Det var mere simpelt før streamingen. Der stod vi og lavede musik, og så sørgede pladeselskabet for, at vi kom i radioen," siger Søren Balsner, som sammen med Carpark North brød igennem med hittet ”Transparent and Glasslike” i starten af 00'erne.

"For ti år siden var det naturligt, at vi skulle lave albums. Der skulle være et vist antal sange på, hvor tre af dem typisk skulle være singler, som kunne være hits. I dag lytter folk ikke til albums mere. De er blevet utålmodige," siger han og tilføjer, at han heller ikke selv længere gider at lytte til hele albums.

I stedet laver Carpark North i dag musik uden at vide, hvilket format det skal udgives i. Om det skal være en del af et album, en ep eller udgives som en single.

Det sidste har været tilfældet for bandets seneste sange.

De er alle blevet udgivet, umiddelbart som de er blevet færdige. Og det har sine fordele, fortæller Søren Balsner.

"Det er meget mere frisk og levende."

Samtidig har det øgede fokus på singler og spillelister på streamingtjenesterne givet plads til, at Carpark North kan udfolde sig mere kreativt som band. Det har nemlig gjort, at sange, som ikke passer ind i det traditionelle radioformat, alligevel kan finde et publikum.

Søren Balsner fortæller, at det blandt andet er tilfældet med sangen ”Panic Attack”, som bandet udgav i september sidste år. Sangen er nemlig alt for hård til at blive spillet i radioen, konstaterer han:

"Den kunne vi udgive som single, fordi den kom på flere rock-spillelister, og der fik den et andet liv. Det er fedt at vide, at man ikke behøver at lave det, som er til radioen hver gang.”

Artiklen fortsætter under videoen

Samlerne tjener penge på musikken

For Søren Balsner og Carpark North er bandets nye sange også med til at gøre lytterne opmærksomme på deres gamle sange. En stor del af streamingtjenesternes succes er nemlig de store bagkataloger, de har liggende på kunstnerne.

Dermed bliver tidligere udgivet musik aktuelt igen, når et band udgiver nyt, forklarer Rasmus Rex, adjunkt ved Roskilde Universitet. Han har forsket i digitaliseringens konsekvenser i musikbranchen.

Ifølge Rasmus Rex er omkring halvdelen af den musik, som bliver afspillet på streamingtjenesterne, gamle udgivelser.

Carpark Norths gennembrudshit er et godt eksempel på dette. Sangen ”Transparent and Glasslike” fra 2003 er nemlig i 2020 bandets næstmest afspillede sang på Spotify med over 4,8 millioner afspilninger.

På grund af adgangen til kunstnernes bagkataloger er det dem, som samler musikken i deres porteføljer, der får mest ud af streamingtjenesterne, forklarer Rasmus Rex.

"Det er de store pladeselskaber og streamingtjenesterne, fordi de hver især har en forretningsmodel, hvor de hele tiden tjener en lille smule på alt det, der bliver brugt, siger han og tilføjer:

"Den interne konkurrence mellem musikerne er utrolig meget større i en streamingverden, end den har været tidligere."

Der er nemlig mange flere musikere, som i dag skal deles om pengene på grund af streamingtjenesterne, og derfor er der ikke kommet flere penge på musikernes konti, selvom tjenesterne har skabt en økonomisk vækst i pladebranchen.

"Streamingtjenesterne har fået brugerne til at betale for musik igen, men med mindre man er virkelig stor, kommer man ikke til at tjene særligt mange penge på streaming i sig selv," siger Rasmus Rex.

Det rammer særligt mellemlagsmusikerne, som han kalder dem. Det er etablerede kunstnere, som ikke er blandt de mest afspillede.

"Det er samme dynamik, som gælder over hele spektret, at der er en øget konkurrence, som presser alle, fordi der i dag er flere, som skal dele kagen. Men hvis man er Rihanna og tjener lidt mindre, skal man nok klare sig. Er man mellemlagsmusiker, som lige kan få det til at hænge sammen, kan en nedgang på ti-20 procent være det, der gør forskellen på, om man kan leve af musikken eller ej," siger han.

Vil bare ud og spille

Tilbage i studiet på Amager fortæller Ellen Bathum, at hun "virkelig gerne" vil kunne leve af sin musik. Men hun har gjort det klart for sig selv, at der kan gå mange år, før det kommer til at ske.

I starten af sin karriere som ELBA udbetalte Ellen Bathum løn til sig selv, men med et band, der skal have betaling, udstyr, der skal købes og omkostninger til promovering, herunder køb af plads på sociale medier, går alle indtægterne fra ELBA i dag til en udviklingspulje.

Så for at få det hele til at kunne løbe rundt, supplerer hun sin SU fra konservatoriet med forskellige sangjobs. Blandt andet synger hun coversange til bryllupper.

"Som kunstner bliver man nødt til at få det til at hænge sammen. Jeg er artist i ELBA, og det er meget vigtigt, at det kører, men det er også vigtigt for mig, at jeg kan leve," siger Ellen Bathum.

Når hun engang er færdig med sin uddannelse og står uden fast grundindkomst, bliver hun samtidig nødt til også at tage jobs uden for ELBA. Det var ikke noget, hun havde tænkt over, da hun startede projektet, men det er en nødvendighed for at få det hele til at hænge sammen.

"Det kan være undervisningsjobs og at synge enkeltsange til begravelser, for eksempel. I starten afskar jeg covermusik, fordi det kunstnerisk ikke giver mening, men alternativet er at arbejde i en børnehave eller sidde bag kassen i et supermarked," forklarer hun.

"Det giver bare heller ikke mening for mig. Jeg vil egentlig bare ud og spille."

LÆS OGSÅ: UNDERSØGELSE: Flere danskere betaler for online-musik


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA