x

Forfatter til biografi: Bent Fabricius-Bjerre var levende Danmarkshistorie

Forfatter til biografi: Bent Fabricius-Bjerre var levende Danmarkshistorie

Bent Fabricius-Bjerres livsværk er historien om næsten hundrede års dansk kulturhistorie. Ikonet kiggede dog selv altid fremad, fortæller biografi-forfatter Danni Travn.  

Tidligere i dag døde Bent Fabricius-Bjerre, 95 år gammel. Pianist, komponist, forretningsmand og institution i dansk kulturliv siden midten af det forrige århundrede.  

Lige til det sidste kiggede han dog fremad, siger forfatter og journalist Danni Travn, der i 2014 udgav biografien Bent Fabricius-Bjerre. Han fortæller, at han foråret 2020 havde en mailkorrespondance med Bjerre, som havde genlæst biografien i sin “coronaferie”. 

I den forbindelse spurgte Travn, om Bjerre kunne være interesseret i at medvirke i en ny bog om dansk musikhistorie. Hertil sagde Bjerre ja med det samme.  

Historien fortæller Travn, da GAFFA tirsdag eftermiddag ringer ham op for at spørge ind til Bent Fabricius-Bjerres betydning, virke og væsen forbindelse med legendens død.

LÆS OGSÅ: Bent Fabricius-Bjerre er død

Hvad var han for et menneske? 

– Bent var et exceptionelt nysgerrigt menneske, som var i stand til at holde sig vågen og aktiv livet igennem. Han blev aldrig grebet af nostalgi, og han elskede at afkode, hvad der skete i kulturlivet og finde måder, hvorpå han selv kunne bidrage. Og sådan har han stort set været siden begyndelsen.  

– Han var et menneske med et aktivt musikalsk liv, som de fleste kender, men også et menneske, hvis liv og professionelle værk er historien om 100 års dansk kulturliv, fordi hans værker har betydet enormt meget for dansk musik, film og tv. Også hans bidrag som forretningsmand og initiativtager er enormt. Når jeg har holdt foredrag om ham på spillesteder, plejer jeg at lave det trick, at jeg tager tre navne fra plakaten og fortæller, hvordan de hver især er forbundet med Bent Fabricius-Bjerre. Han var stifter af Metronome, der blandt andet distribuerede en masse plader for danske musikere. Og så var han medejer af pladeselskabet Medley, der også har udgivet mange danske kunstnere.  

– Sin karriere igennem har han også lavet musik med flere kunsterne, også de moderne. For eksempel har han arbejdet sammen med Kato, Mike Sheridan og Søren Rasted. Det var en anderledes, men spændende verden for ham. Selvom de spiller en anden type musik, kunne han godt se værdien af det. Også selvom han var konservatorieuddannet og kunne sin musikteori, var han meget nysgerrig på, hvad andre folk gerne ville lytte til. TV 2 Østjylland har et klip, hvor Bent Fabricius-Bjerre skal optræde med Kato på Grøn Koncert, og der kan man se, hvor begejstret han er for at spille med ham. 

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Velskrevet biografi om dansk musiks store, pæne mand

Hvordan var han som person?  

– Han havde en let gang på jord. Det kom også udtryk i meget af hans musik, at det havde en lethed og enkelthed, som var dragende. Han var på en eller anden måde belagt med teflon og kunne altid handle sig videre, hvis der var noget, der gik ham imod. Ikke fordi han var dum eller naiv eller manglende eftertænksomhed, men fordi det var hans livsfilosofi, at det var hans egen opgave at komme videre.  

Rent musikalsk synes jeg, at det mest interessante er de værker, hvor han er i stand til at kombinere den der lethed med melankoli. Matador-temaet er kongeeksemplet. Men også “Norwegian Sunset” fra Bjergkøbing Grandprix (norsk animationsfilm fra 1975, red.) har en enkel melankoli, som stadig er let. Det stykke er også blandt nordmænd betragtet som en alternativ norsk nationalmelodi. 

Hvorfor kunne han blive så stor – hvad var hans gave? 

– Han arbejdede megahårdt, men han var først og fremmest i stand til at fokusere på det håndværksmæssige i det, der skal laves. “Musikken skal bruges til noget,” sagde han altid. Når for eksempel Erik Balling (instruktør af blandt andet Matador og Olsen-banden , redkom med en opgave, blev det defineret, hvad det skulle. Som helt ung drømte han om at blive en stor komponist a la Mozart, men han fandt ud af, at hans kreativitet var mere praktisk anlagt, og det affandt han sig med. Han var vildt god til at kende sin evne og sit talent.  

Hvordan vil han blive husket af danskerne, tror du? 

– Jeg tror, at de vil tænke på et menneske, som på den kunstneriske front bidrog til nogle melodier, som altid vil forbinde os med Danmark og dansk historie. I mine øjne findes der ikke stærkere portrætter af Danmark end Matador og Olsen-banden. Han var et menneske, som havde det danske i sig og formåede at gøre dansk til noget stiligt og cool. Og så gjorde han det med høj integritet og stor optimisme. 

LÆS OGSÅ: 18 danske navne, der har været nomineret til en Grammy – fem vandt


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA