x

Simon Muschinsky fra WSGM – Elektronisk varulv, der genfinder sig selv

Simon Muschinsky fra WSGM – Elektronisk varulv, der genfinder sig selv

Det er de færreste, der vil vende ryggen til succes. Men det er netop, hvad Simon Muschinsky gjorde sidste år.

Efter 12 år med anmelderroser, høje salgstal, internationale turnéer og en efterhånden bugnende trofæhylde valgte han at gå ud af det eksperimenterende, elektropoppede band When Saints Go Machine.

Og hvorfor gjorde han så det? Svaret kan delvist findes på ZeroTwoZeroFourOneNine, hans første soloalbum. Han kalder det et break-up-bånd, og titlen er en omskrivning af den 4. februar 2019, hvor han forlod succesorkestret.

Albummet blev udgivet den 21. august og er bygget op som en kronologisk fortælling i form af instrumentale elektroniske satser, der starter med den indledende, lykkelige periode i When Saints Go Machine med sangen “BRAVO”. Sidenhen bugter det sig som en spændingskurve over i sangtitler som “Brain Fog”, molakkorder og tunge, fabriksagtige beats. Og hvor slutter det så? Det vender vi tilbage til.

Intens rejse

Da GAFFA fanger Simon Muschinsky over telefonen i starten af august, er han spændt. Han beskriver skabelsen af albummet som en “slags terapi” og en “intens rejse”. Og så er det første gang, at han skal stå frem med sin egen lyd. En lyd, som han beskriver som mere fri og ufiltreret.

– Hvor vi var fire mesterkokke i When Saints Go Machine, er det den her gang min helt egen opskrift, lyd og historie, siger han.

Det er også netop pointen med udgivelsen. At være sig selv. Han forlod nemlig bandet, fordi han ikke længere kunne se sig selv i det.

– Jeg følte gradvist, at der ikke var plads til mig, og musikalsk rykkede vi os også længere og længere væk fra hinanden, siger han.

Det forstærkede en lyst til at gå solo, som altid havde ligget og luret. Det var på tide med et sceneskift.

– Det efterfølgende vakuum og arbejdet med mig selv blev albummets drivkraft. Jeg gik stille og roligt i gang. Lige pludselig handlede det ikke om store koncerter og internationale turnéer, men om bare at have det godt med at være mig selv, siger han.

I dag beskriver han sit forhold til bandet som et minde om en tid, der var engang.

–  Bruddet kan sidestilles med en skilsmisse, fordi man skal dele aktiver op både følelsesmæssigt og finansielt. Og selvom man efter 12 år kender hinanden på godt, ondt og til tider ulideligt, betyder det ikke nødvendigvis, at tingene er nemmere i sådan en situation, siger han.

Tiden efter blev defineret ved selvransagelse og jagten på et nyt fodfæste. For hvem er man, når man ikke længere er en del af det succesorkester, der i en årrække har fyldt både spalterne i landets musikmagasiner og salene i landets koncerthuse?

– Jeg havde lidt glemt min egen identitet uden bandet, siger han.

I dag har han fundet svaret. Men det er jo en ting, der udvikler sig, som han pointerer. "Fri” er dog et ord, som han bruger flere gange. Han håber også på, at ZeroTwoZeroFourOneNine vil åbne flere døre for ham. Døre til nye tværkunstneriske samarbejder med ting som teater og film. At han kan blive ved med at udforske sin nysgerrighed.

– Jeg håber, at jeg kan komme ud på nye eventyr, som jeg kan nyde mere i kraft af mit kendskab til musikbranchen og den erfaring, jeg har. At jeg kan læne mig mere tilbage og hvile i det, siger han.

Er håbet også, at det skal være lige så succesfuldt som When Saints Go Machine?

– Det kan da godt være, at man skal have den samme succes. Det vides ikke, siger han.

Selvom tankerne kredser om fremtiden, lyder han lettet over ikke at kende svaret,

Og så er vi tilbage ved albummets afslutning, nemlig nummeret “Champion”. Sangen består primært af et fire-takts-loop af noget, der kunne være temaet til en superheltetegnefilm fra tresserne. Du kan næsten høre MF DOOM rappe over det. Det lyder både spændt og håbefuldt.

– Det tog mig tid at komme over bruddet. Albummet har hjulpet med det, og det slutter med en følelse af at starte et nyt kapitel. At endelig være sig selv, siger han.

HVEM? Simon Muschinsky er musiker, producer og komponist. Tidligere medlem af den eksperimenterende elektropopgruppe When Saints Go Machine. Han beskriver sig selv som en elektronisk varulv – hamskiftende og relativt behåret.

HVAD? Stilistisk bevæger solodebuten ZeroTwoZeroFourOneNine sig gennem et instrumentalt mix af techno, en smule hiphop og symfoniske landskaber.

HVOR? Simon Muschinsky er baseret i København, men håber på at spille landet tyndt til efterår og vinter – om pandemien vil. Foreløbig kan han opleves live med albummet på Kunsthal Charlottenborg den 9. september.

LÆS OGSÅ: SIMON MUSCHINSKY-ANMELDELSE: Frembrusende brudbånd farer vidt omkring

Hør albummet ZeroTwoZeroFourOneNine:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA